Der er p.t. ingen fugle til salg. Jeg har avlsfugle i Sort Pastel Gråvinge Rød Mosaik, Sort/Opal Rød Mosaik, Sort/Kobolt Rød Mosaik og Lipokrom Rød Mosaik. Hvis du er interesseret i nogle af dem må du kontakte mig så vil jeg skrive dig på ventelisten for ev. unger. Dem plejer jeg at sælge sidst på året, okt/nov måned.
Jeg bor på Frederiksberg/København.
Rasim på tlf. nr. 23 34 48 73
Topaz x Topaz
100 % Topaz
Sort Topaz x Sort Topaz
100 % Sort Topaz
Sort x Sort Topaz
Hanner: Sort/Topaz
Hunner: Sort/Topaz
Sort Topaz x Sort
Hanner: Sort/Topaz
Hunner: Sort/Topaz
Sort/Topaz x Sort Topaz
Hanner: Sort/Topaz + Sort Topaz
Hunner: Sort/Topaz + Sort Topaz
Sort Topaz x Sort/Topaz
Hanner: Sort/Topaz + Sort Topaz
Hunner: Sort/Topaz + Sort Topaz
Sort x Sort/Topaz
Hanner: Sort + Sort/Topaz
Hunner: Sort + Sort/Topaz
Sort/Topaz x Sort
Hanner: Sort + Sort/Topaz
Hunner: Sort + Sort/Topaz
Sort/Topaz x Sort/Topaz
Hanner: Sort + Sort/Topaz + Sort Topaz
Hunner: Sort + Sort/Topaz + Sort Topaz
**/Topaz – betyder at fuglen bærer og giver gen for Topaz ved videre parringer.
Phæo x Phæo
100 % Phæo
Brun x Phæo
Hanner: Brun / Phæo
Hunner: Brun / Phæo
Brun/Phæo x Phæo
Hanner: Brun/Phæo + Phæo
Hunner: Brun/Phæo + Phæo
Brun x Brun/Phæo
Hanner: Brun + Brun/Phæo
Hunner: Brun + Brun/Phæo
Brun/Phæo x Brun
Hanner: Brun + Brun/Phæo
Hunner: Brun + Brun/Phæo
Brun/Phæo x Brun/Phæo
Hanner: Brun + Brun/Phæo + Phæo
Hunner: Brun + Brun/Phæo + Phæo
**/Phæo – betyder af fuglen bærer og giver gen for Phæo ved videre parringer.
Satinet x Satinet
100 % satinet
Satinet x Ikke Satinet
Hanner : Ikke satinet/Satinet
Hunner: Satinet
Ikke Satinet x Satinet
Hanner: Ikke Satinet/Satinet
Hunner: Ikke Satinet
Ikke Satinet/Satinet x Ikke Satinet
Hanner: Ikke Satinet + Ikke Satinet/Satinet
Hunner: Ikke Satinet + Satinet
Ikke Satinet/Satinet x Satinet
Hanner: Ikke Satinet/Satinet + Satinet
Hunner: Ikke Satinet + Satinet
**/Satinet betyder at fuglen bærer skjult gen for satinet og videregiver til unger.
Den bedste middel mod blodmider. Jeg har anskaffet noget af det fra hjemlandet og afprøvet på mine egne fugle. Resultat: 5 år i træk – ingen blodmider. Før den har jeg også prøvet alt andet man kunne skaffe i DK, men det virkede ikke. ARDAP skulle være god, men hjalp overhovedet ikke. Mider er aktive om natten mens de om dagen skjuler sig under skuffen og klumper sammen med andre artsfæller. Man skal bare drysse denne pulver under skuffen og så er det klaret. Mider samles sammen og spreder pulveret efter til de andre dele af buret og på den måde dræber effektivt alle mider.
Hvis du er interreseret i at købe den, kan jeg skaffe den for 100,- dkk + 54,- dkk til transport, ialt 154,- dkk (Der er 100 gr i dåsen og det er nok til 1 x brug på ca. 20 kassebure).
Pastel x Pastel
Hanunger: pastel
Hununger: pastel
Pastel x normal
Hanunger: Normal/ pastel
Hununger: pastel
Normal x Pastel
Hanunger: Normal / pastel
Hununger: Normal
Normal / pastel x Normal
Hanunger: Normal + Normal/ Pastel
Hununger: Normal + pastel
Normal/ Pastel x Pastel
Hanunger: Normal / pastel + pastel
Hununger: Normal + pastel
Sort Pastel x Sort Pastel
Hanunger: sort pastel (kan også værre gråvinger)
Hununger: sort pastel (kan også være gråvinger)
Sort Pastel x Sort Pastel Gråvinge
Hanunger: Sort Pastel Gråvinge + Sort Pastel (gråvinge type)
Hununger: Sort Pastel Gråvinge + Sort Pastel (gråvinge type)
Sort Pastel x Sort
Hanunger: sort / pastel
Hununger: sort pastel (+ gråvinger)
Sort x Sort Pastel
Hanunger: sort / pastel
Hununger: Sort
Sort / pastel x Sort
Hanunger: Sort + sort / pastel
Hununger: Sort + sort pastel (+ gråvinger)
Sort / Pastel x SortPastel
Hanunger: sort / pastel + Sort Pastel gråvinger (gråvinge Type)
Hununger: Sort + Sort Pastel gråvinger (gråvinge Type)
Agat Pastel x Agat Pastel
Hanunger: agat pastel
Hununger: agat pastel
Agat Pastel x Agat
Hanunger: agat / pastel
Hununger: agat pastel
Agat x Agat Pastel
Hanunger: agat / pastel
Hununger: agat
Agat / pastel x Agat
Hanunger: agat + agat / pastel
Hununger: agat + agat pastel
Agat / pastel x agat pastel
Hanunger: agat / pastel + agat pastel
Hununger: agat + agat pastel
Brun Pastel x Brun Pastel
Hanunger: brun pastel
Hununger: brun pastel
Brun Pastel x Brun
Hanunger: brun / pastel
Hununger: brun pastel
Brun x Brun Pastel
Hanunger: brun / pastel
Hununger: brun
Brun / pastel x Brun
Hanunger: brun + brun / pastel
Hununger: brun + brun pastel
Brun / Pastel x Brun Pastel
Hanunger: brun / pastel + brun pastel
Hununger: brun + brun pastel
Isabel Pastel x Isabel Pastel
Hanunger: Isabel pastel
Hununger: Isabel pastel
Isabel Pastel x Isabel
Hanunger: Isabel / pastel
Døtre: Isabel pastel
Isabel x Isabel Pastel
Hanunger: Isabel / pastel
Hununger: Isabel
Isabel /pastel x Isabel
Hanunger: Isabel + Isabel / pastel
Hununger: Isabel + Isabel pastel
Isabel / pastel x Isabel pastel
Hanunger: Isabel / pastel + Isabel pastel
Hununger: Isabel + Isabel pastel
Bemærk hos gråvinge krydsninger:
- Antallet og kvaliteten af gråvinger vil afhænge af kvaliteten og kvantiteten af eumelaniner hos moder fugle (især den sorte hos den klassiske sorte).
- Arveligheden er derfor svær at beskrive.
- Perfekte og gode sorte pasteller bliver de ikke!
På grund af alt for mange spam kommentarer og dem der ingen relationer til emner, bliver jeg nødt til at lukke snart for alle kommentarer på dem undtagen her. Hvis der er nogen besked du gerne vil lægge eller har spørgsmål om et eller andet kan du/I skrive her. Efter den bliver tjekket og hvis jeg synes at der er flere der kan have nytte af den, vil jeg offentliggøre den.
TAK
Udseende:
Mindre end en gråspurv og med en iøjnefaldende farverig fjerdragt. De brede gule vingebånd er særligt tydelige, når fuglen flyver.
Stemme:
Stillidsen kalder ofte lyst og hurtigt »didlit« eller »tsidit«. Fare signalerer den med et nasalt, langtrukkent »væii«, og i stridigheder med andre stillidser skælder den ud med et skærende »tsjrrr«. Sangen består af hastigt fremførte kvidre- og trillepassager, hvor der også forekommer nogle nasale lyse toner, og den indledes normalt med de typiske »didlit«-kald.
Tilholdssted:
I vinterhalvåret træffer man oftest stillidsen på tidselfyldte enge og i ukrudtbevoksede grøftekanter, eller i birke-, elle- og fyrretræer, eftersom de hovedsagelig ernærer sig af frø.
Adfærd: Stillidsen er meget social og strejfer rundt i små flokke uden for yngletiden. De kommer kun undtagelsesvis til foderpladser.
Foder
Fine frø, nødder og vildtfuglefoder.
For at få størst muligt overblik over, hvad man skal satse på ved indkøb af nye fugle, kan det stærkt anbefales, at man besøger forskellige udstillinger og nøje betragter de fugle, man ønsker at beskæftige sig med.
Dernæst vil jeg anbefale, at man henvender sig til en erfaren opdrætter og køber sit avlsmateriale her. Man skal stræbe efter at købe 1-2 par fugle som minimum. Da opdrætteren normalt ikke sælger sine bedste dyr, kan man satse på køb af søskende til disse topfugle eller fugle, som tydeligt lever op til de væsentligste krav inden for standarden. De fugle, man bliver tilbudt, skal ligne hinanden i videst muligt omfang inden for farve, form og størrelse, for at man kan skabe ensartede karaktertræk og for at kunne opbygge en stabil stamme. Farvekanarier bør være ensartede i farven og med en rigtig farvenuance; aftegningerne skal være så smalle som muligt. Derimod kan figurkanarier på de væsentlige punkter i standarden variere en del og stadig være udmærkede avlsdyr. For at få et mere klart indtryk af fuglenes kvalitet kan man bede om at få forældrene at se, og gerne også bedsteforældrene.
Køber man fugle i december måned, anbefales det at skille hanner og hunner ad, straks man kommer hjem med dyrene for at undgå, at de parrer sig op i utide og efter egne ønsker. Hanner sættes i én voliere, og hunner i en anden.
Karantæne
Ved ethvert køb bør man sætte sine fugle i karantæne. Nyindkøbte fugle sættes i et bur for sig selv. De skal opholde sig mindst i 3 uger i dette bur. Fugle købt i udlandet skal gå i karantæne i 3 måneder. Man sætter de nye fugle sammen med en eller to fugle fra sit eget fuglehold. Disse fugle vil blive smittet, hvis de indkøbte fugle er smittebærere.
Står man over for at skulle købe fugle for første gang, skal man gøre sig flere ting klart. Hvilke fugle ønsker jeg: farve-, figur- eller sangkanarier? Hvilken farve eller race? Hvor mange fugle skal jeg købe? Hvor meget vil jeg ofre på sagen?
Ganske kort: start med én farve eller én race – hvis det ikke giver tilstrækkelig udfordring, da maksimalt to typer.
Forsøg om muligt at erhverve fugle, som ligger tæt op ad standarden, så man hele tiden kan studere denne for at klarlægge de forskellige facetter, der lægges vægt på.
Lad det være en gylden regel, at det er kvalitet og ikke kvantitet, som tæller. Altså køb færre fugle, men giv lidt mere for disse end først beregnet.
Opbygning af stamme
Fire fugle vil være et godt udgangspunkt. To par fugle vil være velegnet til at opbygge en stamme over. Der er kun et punkt, der skal fremhæves. Sørg for, at begge hanner er af samme type f. eks. intensive eller rimede, toppede eller utoppede, og det gælder selvfølgelig også for hunnerne, fordi parringsmulighederne derved forøges. Kan man afse et lidt større beløb, vil 3 par være det mest ideelle, fordi det giver større variationsbredde, og man undgår i starten alt for megen indavl.
Første par AB og andet par CD parres sammen, men kun for et enkelt kuld,derefter splittes parrene op igen. Nu laves to nye par AD og CB. Herved forøges chancerne for at kunne lave en stamme uden at være nødt til at skulle indavle fra starten. Ungerne fra parringen AB og CD, AD og CB sættes det følgende år sammen med hinanden. Desuden sættes ungerne fra parringerne AB, CD, AD og CB på de gamle fugle for at opnå så mange ubeslægtede dyr som muligt at arbejde videre med det andet år. Sammenparringerne kan da være A x (CD), B x (AD), C x (AD), D x (CB), D x (AB), B x (CD), C x (AD), A x (CB). Fuglene i parentes er unger af førnævnte parringer.
Der er endnu et punkt, man må lægge vægt på: Når man indleder sæsonen og efterhånden føler, at resultaterne og heldet står én bi, skal man ikke lade sig forblænde af mængden af unger, man ser på pind, og endnu mindre af det økonomiske udbytte man kan opnå. Derimod skal man, når man har opnået en mængde på maksimalt 10 unger pr. par, stoppe det enkelte par. To kuld unger vil også være passende. Derved vil man ikke overbelaste forældrene.
Et andet punkt er brugen af ammefugle. Denne løsning skal kun benyttes i nødstilfælde for ikke at få stammer frem, som er afhængige af ammefugle. Ellers vil man komme i samme situation, som mange opdrættere af australske pragtfinker er kommet i, hvor det i mange tilfælde er en ren nødvendighed at besidde ammefugle for at få opdræt. Meningen med kanarieopdrættet som en sport eller hobby vil da let gå tabt.
Toppede – racer
Toppen er egentlig det eneste tydelige fænomen der er opstået gennem en mutation ved figurkanarierne.
Alle andre former for afvigelser ved figurkanarierne er sandsynligvis et resultat af selektion. Muligvis er det i nogle tilfælde en mutation der har dannet grundlaget for en races opståen. Men det fremgår ikke tydeligt på racen, dermed kan det ikke længere afgøres med sikkerhed.
I de fleste tilfælde vil det derimod være selektering, ofte ubevidst, der har medført fremkomsten af en ny figurkanarie race
I naturen findes flere fuglearter der er udstyret med en top af en eller anden form. Men da der på den oprindelige vilde kanarie ikke findes nogen form for top, må faktoren for top på kanarier være en ægte synlig mutation.
Specielt i England har opdræt af toppede kanarier altid været en vigtig del af opdrættet. Man er ret sikker på at Lancashire er den ældste form for toppede kanarier. Denne fugl blev tidligere omtalt som Manchester, og må betragtes som stamfaderen til alle toppede figurkanarier. Sandsynligvis har denne Manchester ikke haft meget tilfældes med de fugle vi nu betegner som Lancashire. På gamle tegninger er der vist en fugl med en vældig top. Den kunne man betragte som en mellemform mellem Lancashire og Norwich, men mellem den gamle og de nuværende toppede fugle er der en meget stor forskel.
Med de toppede kanarier arbejder vi altid med to forskellige typer, nemlig den toppede og den glathovedet form. Det er almindeligt anerkendt, at man i avlen ikke må parre to toppede indebyrdes. Det frarådes på grund af de uheldige bivirkninger i denne sammensætning, i første række letalfaktoren, hvor man teoretisk regner med at der vil fremkomme 25 % dødfødte unger. I praksis er det dog ikke noget
opdrætteren bemærker, han vil blot registrere det som en unge der er død i ægget. En helt anden grund til ikke at sammensætte parrene med to toppede fugle, er at de unger der falder ud af denne sammensætning, ofte er af en meget dårlig kvalitet. Misdannede, spaltede, ufuldstændige og forkert placerede toppe kan være resultatet af denne parring.
Af den grund, vil det altid være nødvendigt med en glathovedet partner til den toppede fugl. Denne glathovedet fugl skal altid være tilpasset således, at den har en god hovedform der kan danne basis for toppen. Issen på den glathovedet partener, skal være bred nok til at sikre en god runding på toppen. Da de fleste toppede fugle også skal have en smukt hvælvet top, skal den glathovedet også have en høj afrundet isse for at give en god basis for toppen.
Indenfor de toppede racer er de glathovede fugle egentlig et fuldstændigt underordnet produkt, men er nu engang en uundgåelig følge af den toppede faktor. I praksis er det imidlertid ofte således, at indenfor nogle racer er de glathovedet de mest almindelige. På udstillingerne ser man normalt dobbelt så mange glathovedet fugle som fugle med top.
Også inden for de toppede racer kan der fremkomme problemer med lumps, specielt ved Crested – Crestbred, der af natur har de meget lange og brede fjer kan det let opstå. Det kan man prøve at undgå ved aldrig at avle med fugle der har eller viser tendens til lumps. Udstilles fugle der har lumps vil det medfører diskvalifikation.
De toppede racer er, bortset fra Tysk toppet, af Engelsk oprindelse, som normalen er for de Engelske racer er det rolige og tillidsfulde fugle. Det betyder så, at det er forholdsvis lettere at lære fuglene en god udstillingsholdning, de behøver nødvendigvis ikke så megen burtræning som de sky og nervøse racer.
Hvis man har en have, kan man i tilknytning til fuglerummet bygge udendørsvoli-erer. Da kanarier er meget hårdføre fugle, kan de sagtens tåle at opholde sig i uden-dørsvolierer hele året rundt, lige bortset fra den koldeste tid på året med hård frost eller i meget fugtige perioder. Imidlertid bør det i denne forbindelse frarådes at have figurkanarier i udendørsvolierer, hvis de ikke ligefrem er overdækkede med klare tagplader. Deres befjering optager let fugt, men har samtidig svært ved at tørre ud tilstrækkeligt hurtigt. Derved sættes fuglenes helbred på spil i unødig grad. Den friske udendørsluft er utvivlsomt med til at forbedre fuglenes kondition. Hvis der i forbindelse med voliererne ude og inde er vinduer, skal man sætte en trådvævsramme op for ruderne for at undgå, at fuglene flyver mod glasset. I værste fald vil de kunne komme til skade mod glasset. Ud- og indflyvningshullet i udendørs-volieren bør være så lille som muligt for at undgå for meget kulde og træk ind i volieren, dog bør hullet være så stort, at mindst to fugle kan passere hinanden. Mange gange vil man med små huller opleve, at en bestemt fugl benytter hullet som sovested og derfor let får overtaget over hullet, og den vil bekrige de andre fugle, når de vil ud og ind. Som lem til hullet skal man bruge en såkaldt faldlem. Den skal udføres i et mørkt materiale. Desuden må materialet ikke kunne slå sig. Lemmen skal helst sættes i en fals, hvor bevægeligheden er så stor, at snavs og fugt ikke vil kunne hindre det frie løb. Det anbefales at anvende fiskesnøre eller stærk nylonline som træksnor for at undgå, at fuglene æder snoren. Snoren kan føres gennem et rør eller øskner. Røret skal virke som styr. Man undgår på denne måde et stærkt slid på snoren. Skær en rille i røret, hvis snoren skal udskiftes. Det letter arbejdet med at isætte den ny snor.
Udendørsvolierens placering bør af hensyn til træk være yderst velovervejet. Man sikrer sig en trækfri voliere ved evt. at blænde den ene eller begge sider af med faste flader. Ved opbygningen af udendørsvolieren er der visse retningslinier, som skal følges — først og fremmest af sikkerhedsmæssige grunde for at undgå „ubudne gæster”, såsom mus, rotter, katte, lækatte, mårm.fl. Soklen skal opbygges af et fast materiale og graves ned i 50 cm dybde, enten ved at støbe en sokkel eller ved at anvende plane eternitplader. Soklens styrke afhænger af, om man ønsker et fast bundmateriale eller sand i sin voliere. Med en fast bund undgår man først og fremmest uvedkommende dyrs indtrængen i volieren nedefra; dernæst lettes rengøringen ved, at man kan benytte en kost og en vandslange på fliser eller beton. Får man sygdom i sin bestand, lettes desinfektionen gevaldigt, og man kan bedre holde styr på fuglenes sundhedsmæssige tilstand ved en jævnlig spuling af bunden, f.eks. Én gang om ugen.
Ønsker man et andet bundlag end fliser og beton, skal man sørge for at lægge tråd i volierebunden ca. 30-40 cm under overfladen for at hindre skadedyrs indtrængen. Men det er ikke den eneste sikkerhedsfaktor, man skal tage højde for. Alle åbne volierer skal være forsynet med dobbelttråd – sådan at forstå, at man sætter et nyt lag tråd på rammen i ca. 10 cm afstand fra den oprindelige volieretråd. En anden løsning, som tidligere er skitseret, er et loft bestående af gennemsigtige plastplader eller glas — over tråden – herved undgås fugtproblemer. Siderne kan f.eks. Beklædes med faste plader, plasticplader eller glas. Hvis man ikke ønsker at anvende dobbelttråd, kan man på fronten trække en tynd tråd (0,5-1,0 mm tykkelse) i en indbyrdes afstand på ca. 10 cm. Denne tråd hindrer katte eller ugler i at komme ind på selve volieretråden. Skal man fuldende værket, kan man på fronten montere glasrammer, som er oplukkelige, derved øges det tidsrum, fuglen kan opholde sig i volieren. Under højsommerens stærke sol kan f.eks. Visse farvekanarier lide skade på deres farve på grund af solens afblegende virkning, og fuglene vil, hvis de skulle benyttes til udstilling, være ødelagte. Det nytter ikke at tilplante en voliere for kanarier. Planterne vil ganske enkelt blive ædt af fuglene. Fra at give et tiltalende, eksotisk indtryk vil det snart skifte til en håbløs ødemark. Fugle og planter klæder hinanden, og uden for volieren kan man lade fantasien florere med en beplantning af lette buske, roser og stauder, der kan sløre og give læ uden at hindre synet af fuglene.
FRISEREDE RACER
Serie 9. A.G.I – Italiensk Gigant Frisé
Gruppe A
9111 Hvid
9112 Broget / hvid
9113 Melanin / hvid
9121 Gul
9122 Broget / gul
9123 Melanin / gul
9124 Rød
9125 Broget / rød
9126 Melanin / rød
Serie 10. Pariser Frisé
Gruppe A
10111 Hvid
10112 Broget / hvid
10113 Melanin / hvid
10121 Gul
10122 Broget / gul
10123 Melanin / gul
10131 Rød
10132 Broget/rød
10133 Melanin / rød
Serie 11. Paduaner
Gruppe A. Med top
11111 Hvid
11112 Broget / hvid
11113 Melanin / hvid
11121 Gul
11122 Broget / gul
11123 Melanin / gul
11131 Rød
11132 Broget / rød
11133 Melanin / rød
Gruppe B. Uden top
11141 Hvid
11142 Broget / hvid
11143 Melanin / hvid
11151 Gul
11152 Broget / gul
11153 Melanin / gul
11161 Rød
11162 Broget / rød
11163 Melanin / rød
Serie 13. Nordhollandsk Frisé.
Gruppe A
13111 Hvid
13112 Broget / hvid
13113 Melanin / hvid
13121 Gul
13122 Broget / gul
13123 Melanin / gul
13131 Rød
13132 Broget / rød
13133 Melanin / rød
Serie 14. Sydhollandsk Frisé
Gruppe A.
14111 Hvid
14112 Broget / hvid
14113 Melanin / hvid
14121 Gul
14122 Broget / gul
14123 Melanin / gul
14131 Rød
14132 Broget / rød
14133 Melanin / rød
Serie 15. Schweizisk Frisé
Gruppe A
15111 Hvid
15112 Broget / hvid
15113 Melanin / hvid
15121 Gul
15122 Broget / gul
15123 Melanin / gul
Serie 16 Fiorino
Gruppe A
16111 Hvid
16112 Broget / hvid
16113 Melanin / hvid
16121 Gul
16122 Broget / gul
16123 Melanin / gul
16131 Rød
16132 Broget / rød
16133 Melanin / rød
Serie 17. Giboso Espagnol
Gruppe A.
17111 Hvid
17112 Broget / hvid
17113 Melanin / hvid
17121 Gul
17122 Broget / gul
17123 Melanin / gul
Serie 18. Gibber Italicus
Gruppe A
18111 Hvid
18112 Broget / hvid
18113 Melanin / hvid
18121 Gul
18122 Broget / gul
18123 Melanin / gul
18131 Rød
18132 Broget / rød
18133 Melanin / rød
Serie 19. Melado Tinerfeno
Gruppe A.
19111 Hvid
19121 Gul
AKTIONS RACER
Serie 30. Belgisk Bossu
Gruppe A
30111 Hvid
30112 Broget / hvid
30113 Melanin / hvid
30121 Gul
30122 Broget / gul
30123 Melanin / gul
Serie 31. Scotch Fancy
Gruppe A
31111 Hvid
31112 Broget / hvid
31113 Melanin / hvid
31121 Gul
31122 Broget / gul
31123 Melanin / gul
Serie 32. Münchener
Gruppe A.
32111 Hvid
32112 Broget / hvid
32113 Melanin / hvid
32121 Gul
32122 Broget / gul
32123 Melanin / gul
Serie 33. Japan Hoso
Gruppe A
33111 Hvid
33112 Broget / hvid
33113 Melanin / hvid
33121 Gul
33122 Broget / gul
33123 Melanin / gul
33131 Rød
33132 Broget / rød
33133 Melanin / rød
FORM RACER
Serie 50. Raza Espagnola
Gruppe A
50111 Hvid
50112 Broget / hvid
50113 Melanin / hvid
50121 Gul
50122 Broget / gul
50123 Melanin / gul
Serie 51. Yorkshire
Gruppe A: Hvid
51111 Hvid
51112 Broget / hvid
51113 Melanin / hvid
Gruppe B: Intensiv
51121 Gul
51122 Broget / gul
51123 Melanin / gul
51131 Rød
51132 Broget / rød
51133 Melanin / rød
Gruppe C: Rimet
51141 Gul
51142 Broget / gul
51143 Melanin / gul
51151 Rød
51152 Broget / rød
51153 Melanin / rød
Serie 52. Berner
Gruppe A: Hvid
52111 Hvid
52112 Broget / hvid
52113 Melanin / hvid
Gruppe B: Intensiv
52121 Gul
52122 Broget / gul
52123 Melanin / gul
Gruppe C: Rimet
52131 Gul
52132 Broget / gul
52133 Melanin / gul
Serie 53. Border Fancy
Gruppe A: Hvid
53111 Hvid
53112 Broget / hvid
53113 Melanin / hvid
Gruppe B: Intensiv
53121 Gul
53122 Broget / gul
53123 Melanin / gul
Gruppe C: Rimet
53131 Gul
53132 Broget / gul
53133 Melanin / gul
Serie 54.Fife Fancy
Gruppe A: Hvid
54111 Hvid
54112 Broget / hvid
54113 Melanin / hvid
Gruppe B: Intensiv
54121 Gul
54122 Broget / gul
54123 Melanin/gul
Gruppe C: Rimet
54131 Gul
54132 Broget / gul
54133 Melanin / gul
Serie 55. Norwich
Gruppe A: Hvid
55111 Hvid
55112 Broget / hvid
55113 Melanin / hvid
Gruppe B: Intensiv
55121 Gul
55122 Broget / gul
55123 Melanin / gul
55131 Rød
55132 Broget / rød
55133 Melanin / rød
Gruppe C: Rimet
55141 Gul
55142 Broget / gul
55143 Melanin / gul
55151 Rød
55152 Broget / rød
55153 Melanin / rød
Serie 56 Llarguet Espagnol
Gruppe A
56111 hvid
56112 broget/hvid
56113 melanin/hvid
56121 gul
56122 broget/gul
56123 melanin/gul
56131 rød
56132 broget/rød
56133 melanin/rød
TOPPEDE RACER
Serie 70. Lancashire
Gruppe A: Lancashire Coppy.
70111 Hvid
70112 Hvid / grizzle top
70113 Hvid / mørk top
70121 Gul
70122 Gul / grizzle top
70123 Gul / mørk top
Gruppe B: Lancashire Plainhead.
70131 Hvid
70132 Gul
Serie 71. Crested/Crestbred
Gruppe A: Crested
71111 Hvid
71112 Broget / hvid
71113 Melanin / hvid
71121 Gul
71122 Broget / gul
71123 Melanin / gul
Gruppe B: Crestbred.
71131 Hvid
71132 Broget / hvid
71133 Melanin / hvid
71141 Gul
71142 Broget / gul
71143 Melanin / gul
Serie 72. Gloster Corona
Gruppe A: Hvid
72111 Hvid
72112 Broget / hvid
72113 Melanin / hvid
Gruppe B: Intensiv
72121 Gul
72122 Broget / gul
72123 Melanin / gul
Gruppe C: Rimet
72131 Gul
72132 <25% Broget / gul ?
72133 >25% Broget / gul ?
72134 Melanin / gul
Serie 73 Gloster Consort
Gruppe A: Hvid
73111 Hvid
73112 Broget / hvid
73113 Melanin / hvid
Gruppe B: Intensiv
73121 Gul
73122 Broget / gul
73123 Melanin / gul
Gruppe C: Rimet
73131 Gul
73132 <25% Broget / gul ?
73133 >25% Broget / gul ?
73134 Melanin / gul
Note: Rimet Gloster opdeles efter skøn i to grupper. < 25% betyder mindre end en fjerdedel brogethed. >25% betyder større end en fjerdedel brogethed.
Serie 74. Tysk Toppet
Gruppe A. Hvid
74111 Hvid
74112 Hvid / grizzled top
74113 Melanin / hvid
Gruppe B: Intensiv
74121 Gul
74122 Gul / grizzled top
74123 Melanin / gul
74131 Rød
74132 Rød / grizzlet top
74133 Melanin / rød
Gruppe C: Rimet.
74141 Gul
74142 Gul / grizzlet top
74143 Melanin / gul
74151 Rød
74152 Rød / grizzlet top
74153 Melanin / rød
TEGNEDE RACER
Lizard
Gruppe A: Blå
90111 Fuld cap
90112 Brudt cap
90113 Uden cap
Gruppe B: Sølv
90121 Fuld cap
90122 Brudt cap
90123 Uden cap
Gruppe C: Guld
90131 Fuld cap
90132 Brudt cap
90133 Uden cap
Gruppe D: Rød
90141 Fuld cap
90142 Brudt cap
90143 Uden cap
