apr 072005
 

På Generalforsamlingen i Pilegården, Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj

Mandag den 7. april 2005 kl. 19:00

Blev der at dannet en bestyrelse for region SK (Storkøbenhavns Kanarievenner, dækkende Storkøbenhavn og Nordsjælland)

Orla Hesselberg blev valgt som formand, Peter Svensson som kasserer, og ydermere blev der valgt 3 bestyrelsesmedlemmer: Steen Vindahl Nielsen, Steen Dickov Hansen og Torben Kjøller!

Folmer Bang blev valgt som Revisor og Preben Thygesen, Revisorsuppleant.

Rudolf Hansen fra Køge blev valgt som bestyrelsessuppleant

Dette betyder at der p.t. er 3 Regioner, nemlig: Region LFK (Lolland/Falster) Region SVK (Syd-vestsjælland) og endelig Region SK (København/Nordsjælland)

 Posted by at 22:20
jan 172005
 

Kobalt er en ny farvekanarievariant, endnu ikke godkendt i C.O.M. l Geel på Europas største farvekanarieudstilling præsenterede tyskeren Karl Weber sin nye mutation. Arbejdsgruppen har modtaget nogle fjer til mikroskopisk undersøgelse. Ved første øjekast minder det om, hvad man i Belgien kalder “lædersort”.
Mosaik-kanariers melanin har under indflydelse fra italiensk opdræt undergået en forvandling, så ryggen fremstår lysere mellem striberne, men også så striberne er tydeligt bredere og melaninen mere “maksimal”. Den belgiske klub AOB overvejer at ændre sin standard, mens man i Holland har nedsat en gruppe til at vurdere ændringerne, l den internationale arbejdsgruppe vil man især studere fjer i mikroskop fra sort og agat-mosaikker med den nye faktor. Problemet er, om denne ændring hos mosaikkerne skyldes mutation eller – hvad der er mest tænkeligt – bastardisering. Man vil foretage analyser af fjer fra muligt anvendte fugle til bastardisering for at spore ophavs-fuglen.

Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet sine DNA-undersøgelser af Onyx og Gråvinge.
For os danske er det sært, at denne gruppe ikke beskæftiger sig med ændringerne i standarden for sort og brun. Det forlyder, at man i Tyskland og Belgien har accepteret den nye standard med brede striber, mens de to hollandske forbund står mere tøvende, l Danmark vil de to dommergrupper i DKK og JFKK snarest beslutte i sagen.

Copyright: Birger H. Olsen
Kilde: Medlemsblad for Danske Kanarie Opdrætter Klub; Årgang 2003; Februarl; Nr.1

 Posted by at 23:42