jan 172005
 

Omkring 1720 bragte tilvandrende bjergfolk fra Imst i Tyrol kanariefugle som stuefugle til St. Andreasberg i Hartzen. De hjemlige bjergfolk, som tjente til deres undehold i sølvminer, begyndte at interessere sig for opdræt og salg af kanariefugle. Kanarier eller Harzerfugle, som handelsnavnet blev – blev kendt vidt omkring for deres fremragende sang og nåede høje priser.

Det kan ikke undre, at netop bjergfolk havde en særlig tilknytning til kanariefuglen. I bjergværkets lampestuer var ofte anbragt adskillige kanarier, som forkyndte med deres adfærd den livsfarlige mangel på ilt.

Hartzerkanarie-opdrættets blomstringstid begyndte omkring 1760, da fuglehandlere rejste overalt i Europa. På deres bare-stativer transporterede de op til 170 små fuglebure. I St. Andreasberg, kanarieopdrættets hovedstad, blev omkring 1842 årligt solgt 4000 kanariehanner. Storhandleren C.Reiche førte i 1882-1883 mindst 120.000 kanariehanner i New York, til Syd Amerika 10.500, til Australien 5.600, til Syd Afrika 3000. Omkring 30.000 endte i Europa og 12.000 fandt afsætning i Tyskland.
Ved slutning af det 19. århundrætte 350 familier i St. Andresasberg kanariefugle. Senere dannedes avlscentre i Innsbruck, Nürnberg, Augsburg, Berlin, Pfalz, Rhinlandet, Westfalen, Hamburg og ikke mindst Schlesien og Thüringen. Omkring 1885 skal der i Tyskland have eksisteret ca. 200 kanarieopdræts foreninger, hvoraf nogle stadig eksisterer. I 1947 blev D.K.B. grundlagt, klubben i dag med over 10.000 medlemmer bærer af racekanarieopdræt.

I dag er fuglefængeri forbudt i Tyskland.

1680 var der i Augsburg allerede opdrættet ren gule og hvide kanarier. Før 1700 blev i Bayern fra en grøn han avlet den første brune fugl. Omtrent samtidig fremkom hos Amsterdam borgmesteren Coerver en fortynding af den sorte melanin, som han benævnte “agat”. Kendskabet til de daværende kanariefarver blev først beskrevet af de tyske læger Schroeckius (1677) og Lentilius (1702) og franskmanden Hervieux (1709).

Den tyske hvidbundede variant og agat varianten uddøde, da man ikke havde tilstrækkeligt kendskab til arveregler til at fastholde mutationer.

1734 blev der udført toppede kanarier fra Tyskland til Holland. Ved det 17.årh.s afslutning blev Lizard – eller “skæltegnet kanarie” – af Huguenrotterne udført fra Frankrig til England. Den engelske variant London Fancy skulle være udgået fra Lizard, men denne variant er siden uddød, skønt engelske opdrættere stedse søger at genopbygge racen. Først omkring 1900 optrådte på ny den tabte melanin-fortynding (agat) hos den hollandske opdrætter Helder.

1906 opstod ved en mutation omtrent samtidig i New Zeeland, London og Paris den engelsk-hvide kanarie (recesiv hvid) i øst-Preussen hos opdrætter Bierbrack.

1915 opdagede to tyske bastard-opdrættere, Balser i Fulda og Dahms 1917 i Kønigsberg, at han-bastarder fra parringen Kaputzinersisken X kanariehun til dels er fertile (frugtbare), og fik også med disse hanner en 2.generation, men gik i stå, da hunner af 2.bastardgeneration fortsat var sterile.

Først da de østpreussiske bastarder blev solgt til opdrætteren Matern, lykkedes det denne gennem mange parringer med bastardhanner med kanariehunner at nå et af de største fremskridt i kanarieopdræt: overførslen af Kapuzinersiskenens oldrøde fedtfarve til kanarien var lykkedes. Desuden kom med indkrydsning af Kapuzinersisken som biprodukt den i dag stadig mere populære Mosaikkanarie, som fremviser Kapuzinersiskenens maske-tegning.

Tre mænd, Hans Duncker, Cremer og Reich var ansvarlige for de store fremskridt i det 20.århundredes begyndelse. Andre store navne i tysk kanarieopdræt er Julius Henninger, som på grundlag af Mendels arveformler opstillede arveregler for farvekanarier. I 1938 opstilledes så den såkaldte Ostwaldschefarvetabel.

2. verdenskrig satte kanarieopdræt stærkt tilbage, men fra 1946 til i dag er det gået stærkt med talrige nye figurracer og nye farvevarianter. (Man kan tilføje, at det internationale samarbejde udvikledes stærkt, så nye opdagelser hurtigt bliver spredt med den voksende litteratur og antallet af fagblade).

Oversigt over efterkrigstidens udvikling af farver:

– 1949 Første opal-kanarie hos Rossner i Fürth, Tyskland

– 1950 Elfenben-mutationen i Holland

– 1956 Pastel-mutationen hos Kollen i Holland

– 1964 Phæo-mutationen hos Ceuppens i Belgien

– 1966 Satinet-mutation

– 1968 Gråvinge opstår v. selektion i sort-pastel

– 1970 Første rigtige sortfugl i Italien v. “superoxidation”

– 1976 Første mosaik-han på VM (Italien)

– 1981 Van Haaf, Holland, opdager Eumo

– 1986 Liorens i Spanien opdrætterførste Onyx

Racens opståen:

– 1700 Lizard

– 1734 Tysk Toppet

– 1750 Belgisk Bossu

– 1750 Crested/Crestbred

– 1830 Yorkshire

– 1848 Pariser Frisé

– 1880 Sydholl/Paduaner/Berner

– 1890 Norwich/Border/Nordholl.

– 1900 Scotch F./Schw.Frisé

– 1920 Münchener

– 1925 Gloster

– 1936 Raza Espagnola

-1950 Fife/Gibber/Japan Hoso

– 1960 Makige

– 1980 Gibosso/Fiorino

Copyright: Birger H. Olsen
Kilde: Kanarie Opdræt – Medlemsblad for Dansk Kanarie-Opdrætter Klub, Årgang 2003, August, Nr.4

 Posted by at 23:28