Sort Opal “Quartz” Rød Mosaik

 Ikke godkendt  Kommentarer lukket til Sort Opal “Quartz” Rød Mosaik
dec 052012
 

Læg mærke til ben, som er kulsorte!!!


 Posted by at 10:38

Ny mutation – BERYL

 Ikke godkendt  Kommentarer lukket til Ny mutation – BERYL
nov 022012
 

Ny mutation opstået hos brun phæo………

 Posted by at 22:06
jan 182005
 

Columbus Fancy er en Amerikansk kanarierace. Omkring 1933 fremkom de første beretninger omkring udviklingen af denne figurkanarie.
I 1955 kunne man i den Amerikanske “Encyclopedia for kanarier og parakitter” se den første standard for Columbus Fancy.
Selv om den nu har været på banen i mange år er den selv i sit hjemland en ret sjælden race, kun på de største udstillinger kan man være heldig at se nogle få eksemplarer udstillet.
Columbus Fancy er en toppet kanarie der fremviser en form som en lille Norwich.
Kroppen skal være kort og fyldig med en bred fyldig ryg. Halsen kort, tyk og fyldig, kort næb.
Hovedet rundt og fyldigt. Toppen på denne fugl kan sammenlignes med toppen på en Gloster Corona. Den skal være godt hvælvet og have en længde så den når ned til næbbet og går lige hen over øjnene. Det er vigtigt at den ligger godt til i nakken uden hvirvler eller horn “fasanører”.
Farven skal være ren og jævn. Den mest eftertragtede fugl blandt opdrætterne er den der fremviser en gul fedtstoffarve på kroppen med mørk melaninfarve på top, vinge og halefjer.
Ret kraftige ben der er placeret forholdsvis langt tilbage. Størrelsen skal være omkring 14 – 15 cm med god harmoni på kroppen.
Vinger og hale korte og tæt samlet, kort silkeagtig fjerdragt der skal ligger tæt ind til kroppen.
Hvordan den er som avlsfugl har jeg ingen oplysninger om. Men da den har arvelige gener både fra Norwich og Harzer kanarierne og det ikke er så stor og kraftig en type som Norwich kanarien, vil jeg tro at den er lidt lettere at arbejde med end de andre store racer.
Det første og største problem, hvis man skulle få lyst til at arbejde med denne race, er at fremskaffe nogle racerene fugle.
På “National” i England har jeg set nogle ganske fa eksemplarer af racen. De viste ret meget lighed med de toppede Norwich man avlede med for 15 – 20 år siden.
Jeg har prøvet at fremskaffe flere oplysninger om racen gennem nogle Amerikanske kanarie-foreninger, men de har ikke kunnet hjælpe mig da de ikke kendte nogen opdrættere af Columbus Fancy.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:23
jan 182005
 

Stafford kanarien er en ret ny race der fremkom i England op gennem firserne.
De Engelske opdrættere fremavlede den som et modtræk mod den Tysk toppede kanarie som de mener er en dårlig fugl med flad og åben top.
Stafford kanarien har også meget tilfældes med farvekanarierne. Men der er et helt specielt krav til racen, den må kun opdrættes med rød bundfarve ( Rød, Rødelfenben, mosaik, i lipokrom og melanin ).
Farven vil blive bedømt efter samme regler som er gældende for farvekanarierne med samme bundfarve.
Toppen skal være rund og hvælvet og nå ned til lige over øjnene (Glostertop). Modparten uden top er ikke en udstillingsfugl.
Størrelsen skal være lidt mindre end farveka-narien ( 13 cm ) men med mere fylde på ryg og bryst. Fjerdragten skal være tæt og blød og ligge godt ind til kroppen, det både på de intensive og rimede fugle. Halen kort og tæt, vingerne tæt samlet, holdningen skal være på 45 grader.
Avlsmæssigt vil den ikke være mellem de vanskelige, da den har avlsmæssige gener både fra farvekanarierne og Glosterne, de regnes normalt for at være mellem de bedste opmadere inden for kanarieavlen.
Da den kun må udstilles med rød bundfarve og da den vil blive bedømt på samme måde som farvekanarierne, kræves der at den farvefodres på akkurat samme måde.
For at få det rigtige resultat ud af farvefodringen skal der nogen erfaring til. Hver dag skal fuglene have en meget nøje afmålt mængde frisk farvestimulerende tilskud i deres foder/vand, for at de kan opnå den rigtige dybe røde gennem-farvning af hele fjerdragten.
England er det eneste land som godkender de mørk melanin i fjerdragten på Stafford kanarien.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:21
jan 182005
 

Japan Frisé også kaldet Makige Frisé er opstået i Japan omkring 1925, men først i 1960 blev racen kendt i Europa.
Racen er endnu ikke godkendt af C.O.M og dermed heller ikke i Danmark.
Japan Frisé er en let friseret race der på nogle områder ligger tæt på Sydhollandsk Frisé, men der er dog nogle væsentlige punkter der adskiller racerne.
På nuværende tidspunkt er det ikke en race der findes i et stort antal, kun på de større udenlandske udstillinger kan man være heldig at se den, og da kun i et begrænset antal.
Den kraftige stærke holdning på fuglen er umiddelbar påfaldende. De ret lange ben på fuglen skal være helt strakte, det er herunder meget vigtigt at der er stor afstand mellem dem. Netop denne store afstand mellem benene er med til at give fuglen en rektangulær fremtoning.
Betragtet både forfra som bagfra skal der være en tydelig rektangel form. Skuldre og rygfrisure danner overkanten og en tænkt linie i højde med knæled danner underkanten af rektanglen. Hvis vi nu forbinder yderpunkterne på disse linier, får vi en ren rektangel hvor den krøllede befjering vil befinde sig inden for linierne.
De krøllede fjer der danner de tre hovedfrisurer på ryg, bryst og flanker skal være godt udviklede og fremkomme symmetriske. Men ofte vil der ikke være ret meget fylde fordi de krøllede fjer, i forhold til andre friserede racer, ligger ret tæt ind til kroppen.
På Japan Frisé, skal der ud over de tre hovedfrisurer, fremkomme to andre vigtige frisurer der helt tydeligt adskiller den fra de andre friserede. For det første halsfrisuren der skal fremkomme på struben hvor fjerene skal krølle til begge sider fra en tydelig skillelinie. For det andet bugens og lårenes krølfjer, hvor der skal være en ret god krøllet befjering på bugen. Lårene vil oftest ikke viser tydelige krølfjer, men der skal dog være så meget befjering, at det er med til at give underkroppen den nødvendige volumen.
Holdningen der er det vigtigste punkt på fuglen, skal i aktion fremvise en næsten ret linie mellem skuldre – ryg og hale, kun en ganske svag runding er tilladt. Hoved – hals strakt godt fremefter og bøjet nedad, for at få den rigtige vinkel er det vigtigt at halsen har en god længde.
Som de andre friserede racer har den et nervøst sind, og bl. andet de stive ben medfører at den ikke er en helt stabil avlsfugl. Man bør have nogen erfaring for at avle med denne race.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:11