apr 042012
 

Lipokromfugle
11010 gul intensiv
11020 gul rimet
11030 gul mosaik Typ 1
11040 gul mosaik Typ 2
11050 gul elfenben intensiv
11060 gul elfenben rimet
11070 gul elfenben mosaik Typ 1
11080 gul elfenben mosaik Typ 2
11090 rød intensiv
11100 rød rimet
11110 rød mosaik Typ 1
11120 rød mosaik Typ 2
11130 rød elfenben intensiv
11140 rød elfenben rimet
11150 rød elfenben mosaik Typ 1
11160 rød elfenben mosaik Typ 2
11170 hvid dominant
11180 hvid recessiv
11190 lutino intensiv
11200 lutino rimet
11210 lutino mosaik Typ 1
11220 lutino mosaik Typ 2
11230 lutino elfenben intensiv
11240 lutino elfenben rimet
11250 lutino elfenben mosaik Typ 1
11260 lutino elfenben mosaik Typ 2
11270 rubino intensiv
11280 rubino rimet
11290 rubino mosaik Typ 1
11300 rubino mosaik Typ 2
11310 rubino elfenben intensiv
11320 rubino elfenben rimet
11330 rubino elfenben mosaik Typ 1
11340 rubino elfenben mosaik Typ 2
11350 albino dominant
11360 albino recessiv

Sortserie

12010 sort gul intensiv
12020 sort gul rimet
12030 sort gul mosaik Typ 1
12040 sort gul mosaik Typ2
12050 sort gul elfenben intensiv
12060 sort gul elfenben rimet
12070 sort gul elfenben mosaik Typ 1
12080 sort gul elfenben mosaik Typ 2
12090 sort rød intensiv
12100 sort rød rimet
12110 sort rød mosaik Typ 1
12120 sort rød mosaik Typ 2
12130 sort rød elfenben intensiv
12140 sort rød elfenben rimet
12150 sort rød elfenben mosaik Typ 1
12160 sort rød elfenben mosaik Typ 2
12170 sort hvid
12180 sort opal gul intensiv
12190 sort opal gul rimet
12200 sort opal gul mosaik Typ 1
12210 sort opal gul mosaik Typ 2 12220 sort opal gul elfenben intensiv
12230 sort opal gul elfenben rimet
12240 sort opal gul elfenben mosaik Typ 1
12250 sort opal gul elfenben mosaik Typ 2
12260 sort opal rød intensiv
12270 sort opal rød rimet
12280 sort opal rød mosaik Typ 1
12290 sort opal rød mosaik Typ 2
12300 sort opal rød elfenben intensiv
12310 sort opal rød elfenben rimet
12320 sort opal rød elfenben mosaik Typ 1
12330 sort opal rød elfenben mosaik Typ 2
12340 sort opal hvid
12350 sort pastel gul intensiv
12360 sort pastel gul rimet
12370 sort pastel gul mosaik Typ 1
12380 sort pastel gul mosaik Typ 2
12390 sort pastel gul elfenben intensiv
12400 sort pastel gul elfenben rimet
12410 sort pastel gul elfenben mosaik Typ 1
12420 sort pastel gul elfenben mosaik Typ 2
12430 sort pastel rød intensiv
12440 sort pastel rød rimet
12450 sort pastel rød mosaik Typ 1
12460 sort pastel rød mosaik Typ 2
12470 sort pastel rød elfenben intensiv
12480 sort pastel rød elfenben rimet
12490 sort pastel rød elfenben mosaik Typ 1
12500 sort pastel rød elfenben mosaik Typ 2
12510 sort pastel hvid
12520 sort gråvinge gul intensiv
12530 sort gråvinge gul rimet
12540 sort gråvinge gul mosaik Typ 2
12550 sort gråvinge gul elfenben intensiv
12560 sort gråvinge gul elfenben rimet
12570 sort gråvinge gul elfenben mosaik Typ 2
12580 sort gråvinge rød intensiv
12590 sort gråvinge rød rimet
12600 sort gråvinge rød mosaik Typ 2
12610 sort gråvinge rød elfenben intensiv
12620 sort gråvinge rød elfenben rimet
12630 sort gråvinge rød elfenben mosaik Typ 2
12640 sort gråvinge hvid
12650 sort topas gul intensiv
12660 sort topas gul rimet
12670 sort topas gul mosaik Typ 1 12680 sort topas gul mosaik Typ 2
12690 sort topas gul elfenben intensiv
12700 sort topas gul elfenben rimet
12710 sort topas gul elfenben mosaik Typ 1
12720 sort topas gul elfenben mosaik Typ 2
12730 sort topas rød intensiv
12740 sort topas rød rimet
12750 sort topas rød mosaik Typ 1
12760 sort topas rød mosaik Typ 2
12770 sort topas rød elfenben intensiv
12780 sort topas rød elfenben rimet
12790 sort topas rød elfenben mosaik Typ 1
12800 sort topas rød elfenben mosaik Typ 2
12810 sort topas hvid
12840 sort eumo gul intensiv
12841 sort eumo gul rimet
12842 sort eumo gul mosaik Typ 1
12843 sort eumo gul mosaik Typ 2
12844 sort eumo gul elfenben intensiv
12845 sort eumo gul elfenben rimet
12846 sort eumo gul elfenben mosaik Typ 1
12847 sort eumo gul elfenben mosaik Typ 2
12848 sort eumo rød intensiv
12849 sort eumo rød rimet
12850 sort eumo rød mosaik Typ 1
12851 sort eumo rød mosaik Typ 2
12852 sort eumo rød elfenben intensiv
12853 sort eumo rød elfenben rimet
12854 sort eumo rød elfenben mosaik Typ 1
12855 sort eumo rød elfenben mosaik Typ 2
12856 sort eumo hvid
12901 sort onyx gul intensiv
12902 sort onyx gul rimet
12903 sort onyx gul mosaik Typ 1
12904sort onyx gul mosaik Typ 2
12905 sort onyx gul elfenben intensiv
12906 sort onyx gul elfenben rimet
12907 sort onyx gul elfenben mosaik Typ 1
12908 sort onyx gul elfenben mosaik Typ 2
12909 sort onyx rød intensiv
12910 sort onyx rød rimet
12911 sort onyx rød mosaik Typ 1
12912 sort onyx rød mosaik Typ 2
12913 sort onyx rød elfenben intensiv
12914 sort onyx rød elfenben rimet
12915 sort onyx rød elfenben mosaik Typ 1
12916 sort onyx rød elfenben mosaik Typ 2
12917 sort onyx hvid
12921 sort kobolt gul intensiv
12922 sort kobolt gul rimet
12923 sort kobolt gul mosaik Typ 1
12924 sort kobolt gul mosaik Typ 2
12925 sort kobolt gul elfenben intensiv
12926 sort kobolt gul elfenben rimet
12927 sort kobolt gul elfenben mosaik Typ 1
12928 sort kobolt gul elfenben mosaik Typ 2
12929 sort kobolt rød intensiv
12930 sort kobolt rød rimet
12931 sort kobolt rød mosaik Typ 1
12932 sort kobolt rød mosaik Typ 2
12933 sort kobolt rød elfenben intensiv
12934 sort kobolt rød elfenben rimet
12935 sort kobolt rød elfenben mosaik Typ 1
12936 sort kobolt rød elfenben mosaik Typ 2
12937 sort kobolt hvid

Agatserie
13010 agat gul intensiv
13020 agat gul rimet
13030 agat gul mosaik Typ 1
13040 agat gul mosaik Typ2
13050 agat gul elfenben intensiv
13060 agat gul elfenben rimet
13070 agat gul elfenben mosaik Typ 1
13080 agat gul elfenben mosaik Typ 2
13090 agat rød intensiv
13100 agat rød rimet
13110 agat rød mosaik Typ 1
13120 agat rød mosaik Typ 2
13130 agat rød elfenben intensiv
13140 agat rød elfenben rimet
13150 agat rød elfenben mosaik Typ 1
13160 agat rød elfenben mosaik Typ 2
13170 agat hvid dominant
13180 agat hvid recessiv
13190 agat opal gul intensiv
13200 agat opal gul rimet
13210 agat opal gul mosaik Typ 1
13220 agat opal gul mosaik Typ 2 13230 agat opal gul elfenben intensiv
13240 agat opal gul elfenben rimet
13250 agat opal gul elfenben mosaik Typ 1
13260 agat opal gul elfenben mosaik Typ 2
13270 agat opal rød intensiv
13280 agat opal rød rimet
13290 agat opal rød mosaik Typ 1
13300 agat opal rød mosaik Typ 2
13310 agat opal rød elfenben intensiv
13320 agat opal rød elfenben rimet
13330 agat opal rød elfenben mosaik Typ 1
13340 agat opal rød elfenben mosaik Typ 2
13350 agat opal hvid dominant
13360 agat opal hvid recessiv
13370 agat pastel gul intensiv
13380 agat pastel gul rimet
13390 agat pastel gul mosaik Typ 1
13400 agat pastel gul mosaik Typ 2
13410 agat pastel gul elfenben intensiv
13420 agat pastel gul elfenben rimet
13430 agat pastel gul elfenben mosaik Typ 1
13440 agat pastel gul elfenben mosaik Typ 2
13450 agat pastel rød intensiv
13460 agat pastel rød rimet
13470 agat pastel rød mosaik Typ 1
13480 agat pastel rød mosaik Typ 2
13490 agat pastel rød elfenben intensiv
13500 agat pastel rød elfenben rimet
13510 agat pastel rød elfenben mosaik Typ 1
13520 agat pastel rød elfenben mosaik Typ 2
13530 agat pastel hvid dominant
13540 agat pastel hvid recessiv
13550 agat topas gul intensiv
13560 agat topas gul rimet
13570 agat topas gul mosaik Typ 1
13580 agat topas gul mosaik Typ 2
13590 agat topas gul elfenben intensiv
13600 agat topas gul elfenben rimet
13610 agat topas gul elfenben mosaik Typ 1
13620 agat topas gul elfenben mosaik Typ 2
13630 agat topas rød intensiv
13640 agat topas rød rimet
13650 agat topas rød mosaik Typ 1
13660 agat topas rød mosaik Typ 2
13670 agat topas rød elfenben intensiv
13680 agat topas rød elfenben rimet
13690 agat topas rød elfenben mosaik Typ 1
13700 agat topas rød elfenben mosaik Typ 2
13710 agat topas hvid dominant
13720 agat topas hvid recessiv
13840 agat eumo gul intensiv
13841 agat eumo gul rimet
13842 agat eumo gul mosaik Typ 1
13843 agat eumo gul mosaik Typ 2
13844 agat eumo gul elfenben intensiv
13845 agat eumo gul elfenben rimet
13846 agat eumo gul elfenben mosaik Typ 1
13847 agat eumo gul elfenben mosaik Typ 2
13848 agat eumo rød intensiv
13849 agat eumo rød rimet
13850 agat eumo rød mosaik Typ 1
13851 agat eumo rød mosaik Typ 2
13852 agat eumo rød elfenben intensiv
13853 agat eumo rød elfenben rimet
13854 agat eumo rød elfenben mosaik Typ 1
13855 agat eumo rød elfenben mosaik Typ 2
13856 agat eumo hvid dominant
13857 agat eumo hvid recessiv
13901 agat onyx gul intensiv
13902 agat onyx gul rimet
13903 agat onyx gul mosaik Typ1
13904 agat onyx gul mosaik Typ2
13905 agat onyx gul elfenben intensiv
13906 agat onyx gul elfenben rimet
13907 agat onyx gul elfenben mosaik Typ 1
13908 agat onyx gul elfenben mosaik Typ 2
13909 agat onyx rød intensiv
13910 agat onyx rød rimet
13911 agat onyx rød mosaik Typ1
13912 agat onyx rød mosaik Typ2
13913 agat onyx rød elfenben intensiv
13914 agat onyx rød elfenben rimet
13915 agat onyx rød elfenben mosaik Typ 1
13916 agat onyx rød elfenben mosaik Typ 2
13917 agat onyx hvid dominant
13918 agat onyx hvid recessiv
13930 agat kobolt

Brunserie
14010 brun gul intensiv
14020 brun gul rimet
14030 brun gul mosaik Typ 1
14040 brun gul mosaik Typ2
14050 brun gul elfenben intensiv
14060 brun gul elfenben rimet
14070 brungul elfenben mosaik typ 1
14080 brun gul elfenben mosaik Typ 2
14090 brun rød intensiv
14100 brun rød rimet
14110 brun rød mosaik Typ 1
14120 brun rød mosaik Typ 2
14130 brun rød elfenben intensiv
14140 brun rød elfenben rimet
14150 brun rød elfenben mosaik Typ 1
14160 brun rød elfenben mosaik Typ 2
14170 brun hvid
14180 brun opal gul intensiv
14190 brun opal gul rimet
14200 brun opal gul mosaik Typ 1
14210 brun opal gul mosaik Typ 2
14220 brun opal gul elfenben intensiv
14230 brun opal gul elfenben rimet
14240 brun opal gul elfenben mosaik Typ 1
14250 brun opal gul elfenben mosaik Typ 2
14260 brun opal rød intensiv
14270 brun opal rød rimet
14280 brun opal rød mosaik Typ 1
14290 brun opal rød mosaik Typ 2
14300 brun opal rød elfenben intensiv
14310 brun opal rød elfenben rimet
14320 brun opal rød elfenben mosaik Typ 1
14330 brun opal rød elfenben mosaik Typ 2
14340 brun opal hvid
14350 brun pastel gul intensiv
14360 brun pastel gul rimet
14370 brun pastel gul mosaik Typ 1
14380 brun pastel gul mosaik Typ 2
14390 brun pastel gul elfenben intensiv
14400 brun pastel gul elfenben rimet
14410 brun pastel gul elfenben mosaik Typ 1
14420 brun pastel gul elfenben mosaik Typ 2
14430 brun pastel rød intensiv
14440 brun pastel rød rimet
14450 brun pastel rød mosaik Typ 1
14460 brun pastel rød mosaik Typ 2
14470 brun pastel rød elfenben intensiv
14480 brun pastel rød elfenben rimet
14490 brun pastel rød elfenben mosaik Typ 1
14500 brun pastel rød elfenben mosaik Typ 2
14510 brun pastel hvid
14611 brun topas
14901 brun onyx gul intensiv
14902 brun onyx gul rimet
14903 brun onyx gul mosaik Typ1
14904 brun onyx gul mosaik Typ2
14905 brun onyx gul elfenben intensiv
14906 brun onyx gul elfenben rimet
14907 brun onyx gul elfenben mosaik Typ 1
14908 brun onyx gul elfenben mosaik Typ 2
14909 brun onyx rød intensiv
14910 brun onyx rød rimet
14911 brun onyx rød mosaik Typ1
14912 brun onyx rød mosaik Typ2
14913 brun onyx rød elfenben intensiv
14914 brun onyx rød elfenben rimet
14915 brun onyx rød elfenben mosaik Typ 1
14916 brun onyx rød elfenben mosaik Typ 2
14917 brun onyx hvid
14930 brun kobolt

Isabelserie
15010 isabel gul intensiv
15020 isabel gul rimet
15030 isabe gul mosaik Typ 1
15040 isabel gul mosaik Typ2
15050 isabel gul elfenben intensiv
15060 isabel gul elfenben rimet
15070 isabel gul elfenben mosaik Typ 1
15080 isabel gul elfenben mosaik Typ 2
15090 isabel rød intensiv
15100 isabel rød rimet
15110 isabel rød mosaik Typ 1
15120 isabel rød mosaik Typ 2
15130 isabel rød elfenben intensiv
15140 isabel rød elfenben rimet
15150 isabel rød elfenben mosaik Typ 1
15160 isabel rød elfenben mosaik Typ 2
15170 isabel hvid dominant
15180 isabel hvid recessiv
15190 isabel pastel gul intensiv
15200 isabel pastel gul rimet
15210 isabel pastel gul mosaik Typ 1
15220 isabel pastel gul mosaik Typ 2
15230 isabel pastel gul elfenben intensiv
15240 isabel pastel gul elfenben rimet
15250 isabel pastel gul elfenben mosaik Typ 1
15260 isabelpastel gul elfenben mosaik Typ 2
15270 isabel pastel rød intensiv
15280 isabel pastel rød rimet
15290 isabel pastel rød mosaik Typ 1
15300 isabel pastel rød mosaik Typ 2
15310 isabel pastel rød elfenben intensiv
15320 isabel pastel rød elfenben rimet
15330 isabel pastel rød elfenben mosaik Typ 1
15340 isabel pastel rød elfenben mosaik Typ 2
15350 isabel pastel hvid dominant
15360 isabel pastel hvid recessiv

Phæo
16010 Phæo gul intensiv
16020 Phæo gul rimet
16030 Phæo gul mosaik Typ 1
16040 Phæo gul mosaik Typ2
16050 Phæo gul elfenben intensiv
16060 Phæo gul elfenben rimet
16070 Phæo gul elfenben mosaik Typ 1
16080 Phæo gul elfenben mosaik Typ 2
16090 Phæo rød intensiv
16100 Phæo rød rimet
16110 Phæo rød mosaik Typ 1
16120 Phæo rød mosaik Typ 2
16130 Phæo rød elfenben intensiv
16140 Phæo rød elfenben rimet
16150 Phæo rød elfenben mosaik Typ 1
16160 Phæo rød elfenben mosaik Typ 2
16170 Phæo hvid

Satinet
17010 satinet gul intensiv
17020 satinet gul rimet
17030 satinet gul mosaik Typ 1
17040 satinet gul mosaik Typ2
17050 satinet gul elfenben intensiv
17060 satinet gul elfenben rimet
17070 satinet gul elfenben mosaik Typ 1
17080 satinet gul elfenben mosaik Typ 2
17090 satinet rød intensiv
17100 satinet rød rimet
17110 satinet rød mosaik Typ 1
17120 satinet rød mosaik Typ 2
17130 satinet rød elfenben intensiv
17140 satinet rød elfenben rimet
17150 satinet rød elfenben mosaik Typ 1
17160 satinet rød elfenben mosaik Typ 2
17170 satinet hvid dominant
17180 satinet hvid recessiv

Nye mutationer
18010 Ikke standardiserede mutationer

Figurkanarier


 Tysk Toppet
20120 lipokrom, gul intensiv
20121 lipokrom, gul rimet og mosaik
20122 lipokrom, rød intensiv
20123 lipokrom, rød rimet og mosaik
20124 lipokrom hvidbundet
20125 melanin, gulbundet intensiv
20126 melanin, gulbundet rimet
20127 melanin, rødbundet intensiv
20128 melanin, rødbundet rimet
20129 melanin hvidbundet

Gloster Corona

20210 gul lipokrom og gulbroget rimet med max 25% mørkt melanin
20211 hvid lipokrom og hvidbroget med max 25% mørkt melanin
20220 gul melanin og gulbroget rimet med max 25% gul lipokrom
20221 hvid melanin og hvidbroget med max 25% hvid lipokrom
20230 gul broget rimet med brogethed af forskellig størrelse
20231 hvid broget med brogethed af forskellig størrelse
20240 gul intensiv, lipokrom, melanin, broget

 Gloster Consort

20250 gul lipokrom og gulbroget rimet med max 25% mørkt melanin
20251 hvid lipokrom og hvidbroget med max 25% mørkt melanin
20260 gul melanin og gulbroget rimet med max 25% gul lipokrom
20261 hvid melanin og hvidbroget med max 25% hvid lipokrom
20270 gul broget rimet med brogethed af forskellig størrelse
20271 hvid broget med brogethed af forskellig størrelse
20280 gul intensiv, lipokrom, melanin, broget

Border

20310 lipokrom intensiv
20320 lipokrom rimet
20321 lipokrom hvidbundet
20330 melanin intensiv
20340 melanin rimet
20341 melanin hvidbundet
20350 broget intensiv
20360 broget rimet
20361 broget hvidbundet

Fife

20410 lipokrom intensiv
20420 lipokrom rimet
20421 lipokrom hvidbundet
20430 melanin intensiv
20440 melanin rimet
20441 melanin hvidbundet
20450 broget intensiv
20460 broget rimet
20461 broget hvidbundet

Raza

20520 lipokrom intensiv
20521 lipokrom rimet
20522 lipokrom hvidbundet
20523 melanin intensiv
20524 melanin rimet
20525 melanin hvidbundet
20526 broget intensiv
20527 broget rimet
20528 broget hvidbundet

Lizard

20610 gulbundet intensiv fuld cap
20611 gulbundet intensiv brudt cap
20612 gulbundet intensiv non cap
20620 gulbundet rimet fuld cap
20621 gulbundet rimet brudt cap
20622 gulbundet rimet non cap
20630 rødbundet intensiv fuld cap
20631 rødbundet intensiv brudt cap
20632 rødbundet intensiv fuld cap
20640 rødbundet rimet fuld cap
20641 rødbundet rimet brudt cap
20642 rødbundet rimet non cap
20650 hvidbundet fuld cap
20651 hvidbundet brudt cap
20652 hvidbundet non cap

Lancashire

20710 coppy gulbundet
20711 coppy hvidbundet
20720 plainhead gulbundet
20721 plainhead hvidbundet

Crested

20810 crested rimet
20811 crested intensiv
20812 crested hvid/hvidbundet
20813 crestbred rimet
20814 crestbred intensiv
20815 crestbred hvid/hvidbundet

Yorkshire

20910 lipokrom intensiv
20920 lipokrom rimet
20921 lipokrom hvidbundet
20930 melanin intensiv
20940 melanin rimet
20941 melanin hvidbundet
20950 broget intensiv
20960 broget rimet
20961 broget hvidbundet

Berner

21010 lipokrom intensiv
21020 lipokrom rimet
21030 lipokrom hvidbundet
21040 melanin intensiv
21050 melanin rimet
21060 melanin hvidbundet
21070 broget intensiv
21080 broget rimet
21090 broget hvidbundet

Norwich

21110 lipokrom intensiv
21120 lipokrom rimet
21121 lipokrom hvidbundet
21130 melanin intensiv
21140 melanin rimet
21141 melanin hvidbundet
21150 broget intensiv
21160 broget rimet
21161 broget hvidbundet

Llarguet Espanol

21210 Llarguet Espanol

Münchener

21310 lipokrom rimet
21311 lipokrom intensiv
21312 lipokrom hvidbundet
21313 broget intensiv
21314 broget rimet
21315 broget hvidbundet
21316 melanin intensiv
21317 melanin rimet
21318 melanin hvidbundet

Scotch

21410 lipokrom rimet
21411 lipokrom intensiv
21412 lipokrom hvidbundet
21413 broget intensiv
21414 broget rimet
21415 broget hvidbundet
21416 melanin intensiv
21417 melanin rimet
21418 melanin hvidbundet

Japan Hoso

21510 lipokrom intensiv
21520 lipokrom rimet
21530 lipokrom hvidbundet
21540 melanin intensiv
21550 melanin rimet
21560 melanin hvidbundet
21570 broget intensiv
21580 broget rimet
21590 broget hvidbundet

Bossu Belge

21610 lipokrom intensiv
21620 lipokrom rimet
21630 lipokrom hvidbundet
21640 melanin intensiv
21650 melanin rimet
21660 melanin hvidbundet
21670 broget intensiv
21680 broget rimet
21690 broget hvidbundet

Rheinländer

21710 med top lipokrom intensiv
21711 med top lipokrom rimet
21712 med top lipokrom hvidbundet
21720 uden top lipokrom intensiv
21721 uden top lipokrom rimet
21722 uden top lipokrom hvidbundet

Pariser

21810 lipokrom
21811 lipokrom hvidbundet
21812 melanin
21813 melanin hvidbundet
21814 broget
21815 broget hvidbundet

Giboso Espanol

21910 Giboso Espanol
21911 Giboso Espanol hvidbundet

Schweizer Frisé

22010 Schweizer Frisé
22011 Schweizer Frisé hvidbundet

Gibber Italicus

22110 Gibber Italicus
22111 Gibber Italicus hvidbundet

Sydhollænder

22210 lipokrom
22211 lipokrom hvidbundet
22212 melanin
22213 melanin hvidbundet
22214 broget
22215 broget hvidbundet

Paduaner

22310 med top
22311 med top hvidbundet
22420 uden top
22421 uden top hvidbundet

Nordhollænder

22510 lipokrom
22511 lipokrom hvidbundet
22512 melanin
22513 melanin hvidbundet
22514 broget
22515 broget hvidbundet

Fiorino

22610 med top lipokrom
22611 med top lipokrom hvidbundet
22612 med top melanin
22613 med top melanin hvidbundet
22614 med top broget
22615 med top broget hvidbundet
22620 uden top lipokrom
22621 uden top lipokrom hvidbundet
22622 uden top melanin
22623 uden top melanin hvidbundet
22624 uden top broget
22625 uden top broget hvidbundet

Makige

22710 Makige
22711 Makige hvidbundet

Mehringer

22810 lipokrom
22811 lipokrom hvidbundet
22812 melanin
22813 melanin hvidbundet
22814 broget
22815 broget hvidbundet

AGI

22910 AGI
22911 AGI hvidbundet

Melado tenerfeno

23010 Melado tenerfeno
23011 Melado tenerfeno hvidbundet

Irish Fancy

24010 Irish Fancy

Harlekin

25010 med top
25011 uden top

Nye racer

29000

 Posted by at 10:30
dec 092010
 

Toppede – racer

Toppen er egentlig det eneste tydelige fænomen der er opstået gennem en mutation ved figurkanarierne.
Alle andre former for afvigelser ved figurkanarierne er sandsynligvis et resultat af selektion. Muligvis er det i nogle tilfælde en mutation der har dannet grundlaget for en races opståen. Men det fremgår ikke tydeligt på racen, dermed kan det ikke længere afgøres med sikkerhed.
I de fleste tilfælde vil det derimod være selektering, ofte ubevidst, der har medført fremkomsten af en ny figurkanarie race
I naturen findes flere fuglearter der er udstyret med en top af en eller anden form. Men da der på den oprindelige vilde kanarie ikke findes nogen form for top, må faktoren for top på kanarier være en ægte synlig mutation.
Specielt i England har opdræt af toppede kanarier altid været en vigtig del af opdrættet. Man er ret sikker på at Lancashire er den ældste form for toppede kanarier. Denne fugl blev tidligere omtalt som Manchester, og må betragtes som stamfaderen til alle toppede figurkanarier. Sandsynligvis har denne Manchester ikke haft meget tilfældes med de fugle vi nu betegner som Lancashire. På gamle tegninger er der vist en fugl med en vældig top. Den kunne man betragte som en mellemform mellem Lancashire og Norwich, men mellem den gamle og de nuværende toppede fugle er der en meget stor forskel.
Med de toppede kanarier arbejder vi altid med to forskellige typer, nemlig den toppede og den glathovedet form. Det er almindeligt anerkendt, at man i avlen ikke må parre to toppede indebyrdes. Det frarådes på grund af de uheldige bivirkninger i denne sammensætning, i første række letalfaktoren, hvor man teoretisk regner med at der vil fremkomme 25 % dødfødte unger. I praksis er det dog ikke noget
opdrætteren bemærker, han vil blot registrere det som en unge der er død i ægget. En helt anden grund til ikke at sammensætte parrene med to toppede fugle, er at de unger der falder ud af denne sammensætning, ofte er af en meget dårlig kvalitet. Misdannede, spaltede, ufuldstændige og forkert placerede toppe kan være resultatet af denne parring.
Af den grund, vil det altid være nødvendigt med en glathovedet partner til den toppede fugl. Denne glathovedet fugl skal altid være tilpasset således, at den har en god hovedform der kan danne basis for toppen. Issen på den glathovedet partener, skal være bred nok til at sikre en god runding på toppen. Da de fleste toppede fugle også skal have en smukt hvælvet top, skal den glathovedet også have en høj afrundet isse for at give en god basis for toppen.
Indenfor de toppede racer er de glathovede fugle egentlig et fuldstændigt underordnet produkt, men er nu engang en uundgåelig følge af den toppede faktor. I praksis er det imidlertid ofte således, at indenfor nogle racer er de glathovedet de mest almindelige. På udstillingerne ser man normalt dobbelt så mange glathovedet fugle som fugle med top.
Også inden for de toppede racer kan der fremkomme problemer med lumps, specielt ved Crested – Crestbred, der af natur har de meget lange og brede fjer kan det let opstå. Det kan man prøve at undgå ved aldrig at avle med fugle der har eller viser tendens til lumps. Udstilles fugle der har lumps vil det medfører diskvalifikation.
De toppede racer er, bortset fra Tysk toppet, af Engelsk oprindelse, som normalen er for de Engelske racer er det rolige og tillidsfulde fugle. Det betyder så, at det er forholdsvis lettere at lære fuglene en god udstillingsholdning, de behøver nødvendigvis ikke så megen burtræning som de sky og nervøse racer.

 Posted by at 02:23
dec 092010
 

Frisé – racer

De krøllede fjer giver fuglene et mærkeligt udseende, så meget endog, at det ofte hænder at folk der ikke kender disse fugle, spørger om de er syge. Men det modsatte er derimod tilfældet, idet den overdådige frisure på fjerene beviser at der er en fremragende kondition på fuglene.
Hvordan frisé kanarierne er opstået, er der mange forskellige meninger om. Det eneste punkt hvor man er nogenlunde enige, er om tidspunktet hvor de første fugle fremkom med krøllede fjer. Det er man nogenlunde sikker på var omkring år 1800.

Flere lande er nævnt som stedet hvor udviklingen af de første frisé kanarier fandt sted. Lande som Spanien, Frankrig, Belgien og Holland. I alle de forskellige optegnelser, hvor oprindelsen til frisé kanarier omtales, er Holland et af de lande der ofte nævnes. Ud fra det må man formode at Holland omkring år 1800, har leveret et vigtigt bidrag til at frisé kanarierne fremkom. Udtrykket “Hollænder” var tidligere et internationalt begreb i sammenhæng med frisé kanarierne. Her kan nævnes navne som Serin-Hollan-dais, Hollandais-Roubaisien, Wiener-Hollænder o.s.v. I den forbindelse skal vi være opmærksom på, at specielt det sydlige Holland i tidligere tid, var et af de vigtigste områder for frisé kanarier. Et andet betydelig område for udviklingen af frisé kanarier var i nord Frankrig omkring byerne Roubaix og Lille samt i landdistriktet Picardie.
Sandsynligvis er Roubaix frisé den race hvorfra alle senere frisé kanarier er opstået. Selvom der ikke længere eksisterer en eksakt standardbeskrivelse for denne Robeke-frisé, så kan vi dog danne os et indtryk af racen, ud fra nogle ganske få gamle afbildninger der endnu eksisterer af denne fugl. Det har været en fugl der hvad angår størrelse cirka har været af samme størrelse som de nuværende Hollandske frisé racer. Holdningen har været let bøjet, med ret lange ben. Befjeringen så også nogenlunde ud som vi ser ved de nuværende frisé racer, men dog med enkelte kendetegn så som hanefjer og roset der kan genfindes på Pariser frisé.
Som flere andre af de gamle racer er stamfaderen til frisé kanarierne uddød. En anden frisé race der er uddød er Wiener-Hollænder, selvom nogle sætter spørgsmålstegn ved om den kan betragtes som en selvstændig race. Omkring år 1900, begyndte Østrigste opdrættere et forsøg med at fremavle deres egen nationale frisé kanarie. Gennem flere år, forsøgte man at fremavle en frisé fugl, der viste tydelige afvigelser til de øvrige frisé fugle. Men det lykkedes ikke rigtigt, og efterhånden hørte man ikke mere til den så racen nu er helt glemt.
En race der tydeligt ligner Pariser-frise, og egentlig også er en og samme fugl, er den Brasilianske-frisé. Den er noget større og krøllerne er meget kraftigt udviklet, men det skyldes tildels de varme himmelstrøg. Frisé fugle der opvokser under et varmere klima, vil udvikle større krøller end vi kan forvente her i det kolde Nord. Derfor må vi betragte denne Sydamerikanske frisé kanarie som en større udgave af Pariser frisé.
Frisé kanarierne opdeler vi i to grupper. De kraftige og de let friserede racer. Med de kraftige friserede menes der de fugle der har frisure over hele kroppen. Til denne gruppe hører Pariser-frise og Paduaner. De let friserede har tre grupper af frisurer, nemlig på brystet, ryggen og flankerne. I denne gruppe finder vi Nordholland-sk-frisé, Sydhollandsk-frisé, Schweizisk-frisé, Fiorino, Gibber Italicus og Giboso Espagnola.
På grund af den åbne og tynde fjerdragt er frisé racerne ret sarte fugle der ikke tåler kulde og fugt. Fuglene er generelt ikke så gode avls-fugle, de er af natur ret sky og nervøse.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 01:53
dec 092010
 

Form-racer

Gruppen form-racer omfatter hovedsageligt Engelske figurkanarier, kun Berner kanarien og den Spanske Raza Espagnola danner en undtagelse. De Engelske fugle har almindeligvis en ret kompakt kropsbygning. Befjeringen på de Engelske figurkanarier er forholdsvis lang og tæt med en silkeagtig blødhed, de har kraftige-tætte underdun der giver fylde på fuglen. Befjeringen skal ligge glat og tæt ind til kroppen uden antydning af krøller, altså lige modsat frisé racerne der skal have så meget krøl som muligt. Det til trods for, at de Engelske racer har flere fjer end frisé kanarierne. Den enorme mængde fjer og de tætte underdun på form-racerne, er primært det der frembringer form og fylde på fuglene. Inden for figurkanarierne ser vi hyppigt at det er fjerdragten der skaber fuglen. Ser vi på kroppen uden fjer inden for de forskellige racer, er der i virkeligheden ikke stor forskel på størrelsen. Men med fjer kan der være en enorm forskel i form og størrelse mellem den gode og dårlige fugl. Den enorme tætte og bløde fjerdragt, kan nogle gange give anledning til problemer ved formracerne. Specielt ved Norwich, der har meget lange, brede og bløde fjer, kan der nogle gange fremkomme fjerbylde (lumps) der kan være en sand plage for både fugle og opdrætteren. Disse fjercyster består oftest af en mængde fjer der fremvokser under huden. Årsagen er sandsynligvis, at der er fremkommet en beskadigelse af fjersækken hvor fjerene skal trænge igennem, den kan derved ikke trænge igennem på den normale måde. Da lumps oftest fremkommer på rimede fugle med meget lang befjering, kan man delvis modvirke det ved også at bruge de intensive fugle i avlen. Da hovedårsagen til lumps, er de lange-brede og bløde fjer, vil man ved at bruge intensive fugle få kortere-smallere fjer, der bedre kan trænge igennem fjersækken. Der er så samtidig den sidegevinst, at med den lidt kortere fjerdragt, undgår man måske at fuglen får et fratræk på udstillingen, fordi fjerdragten er løs og pjusket. Når man ofte har brugt at parre rim x rim har det været for at bibeholde form og fylde på fuglene. Men ser vi på de Engelske opdrættere, kan der udemærket skabes vinderfugle ud fra parringer, hvor der har været brugt intensive fugle sammen med de rimede. På de største Engelske udstillinger, har jeg set intensive fugle som vindere både ved Norwich, Yorkshire, Bordere og Fife. Englænderne lægger utroligt meget vægt på befjeringen. Har man først en gang, haft en Engelsk fugl i hånden med en fjerdragt så blød som silke, har man virkelig mærket hvad der menes med en god befjering. På udstillingen vil fugle med en let intensiv stram og glansfuld fjerdragt, have den fordel at de bedre kan fremvise kropsformen. Det i modsætning til de mange løsbefjerede kraftigt rimede fugle der ofte fremkommer i formracerne. De fleste Engelske form-racer er normalt rolige og tillidsfulde fugle. De kræver ikke så intensiv træning som frisé og aktions racerne, for at præsentere sig godt på udstillingerne. Men det bør dog være et minimums krav at fuglene lærer udstillingsburene at kende før de udstilles. Selv de bedste fugle kan blive bedre til at præsentere kvaliteterne, når de gennem målrettet træning har lært at præsentere sig i buret. Med den uro og stress de oplever på udstillingen, er det vigtigt at de føler sig trygge i burene. Berner og Raza Espagnola der er de eneste kontinentale racer i denne gruppe, adskiller sig fra resten af gruppen. De har ikke den tykke bløde fjerdragt og er heller ikke så rolige og tillidsfulde fugle.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 01:51
dec 082010
 


Figurkanarier er ligeledes en omfattende gruppe. Der lægges her vægt på befjering, form, størrelse og holdning, hvorimod farven spiller en underordnet rolle. Geografisk opdeles racerne i grove træk i engelske og kontinentale racer. Til de engelske racer hører Border Fancy, Fife Fancy, Gloster Fancy, Norwich, Yorkshire, Lancashire, Crested og Scotch Fancy.

En race kaldet Lizard er også engelsk, men i modsætning til alle de øvrige racerlægges her udelukkende vægt på farven. Alligevel henregnes den til figurkanarierne på grund af racens stabile form og helt særegne farve, som intet har med normale farvekanarier at gøre. Dens aftegninger ligner rækker af perlekæder, og på hovedet har den en gul plet som en kongekrone.

Scotch Fancy hører som nævnt også til de engelske racer, men har fundet sin renæssance på kontinentet.
Til de kontinentale typer henregnes Bossu, Berner, Munchener, Raza Espagnola. For disses vedkommende spiller form og holdning en væsentlig rolle. Pariser Frisé (Pariser trompeter), Nordhollandsk Frisé (Nordhollænderen), Sydhollandsk Frisé (Sydhollænderen), Schweizisk Frisé, Toppet Paduaner, Milano Frisé (Milanese-ren) og Gibber Italicus er alle krøllede figurkanarier. Tysktoppet betegnes som en toppet farvekanarie. Fra Japan kommer Japan Hoso, som er beslægtet med Scotch Fancy, altså en po-siturkanarie, hvor der lægges vægt på holdningen. Derudover findes en frisé i Japan – Makigen. Racen er ganske ny i Europa.

Man må forvente, at der også i fremtiden vil dukke nye racer op, idet der flere steder i Europa eksperimenteres med at skabe nyheder. Det tager imidlertid adskillige år, før man får etableret en ny race, så den arvemæssigt opnår en rimelig stabilitet. I starten vil kun ganske få fugle leve op til de opstillede standardkrav. Fra opdrætterens side kræves altså en høj grad af idealisme.

Kropsbygning

En mere logisk inddeling vil være inddelingen efter kropsbygning. Border Fancy og Fife Fancy er egentlig én og samme race, hvor Borderen skal have en størrelse på 14-15 cm, mens Fifen ligger på 11-12 cm. De har begge en rund krop i lighed med en pære og et lille rundt hoved. Norwichen er den kraftigste af alle kanarier med en fyldig, rund krop og et stærkt rundt og bredt hoved. Glosteren er en toppet kanarie. I formen er den kort, rund og kompakt; hoved og hals går direkte over i kroppen uden synlig overgang. Fuglen er en lille fugl på ca. 12 cm. Dens modstykke findes i Crested, som også er toppet, men har en længde på 16-17 cm med en langstrakt krop og en forholdsvis løs befjering. Lancashiren er ligeledes en toppet kanarie, hvis form i grove træk minder om Yorkshiren. Dens længde når helt op omkring 22 cm for en ideal fugl og er dermed den længste kanarie, man kender. „The gentleman” inden for kanarierne er Yorkshiren med sin lodrette, statelige holdning og lange, tynde krop, som i form minder om en gulerod. På grund af den specielle holdning kunne denne race med rette henregnes til en gruppe af kanarier med holdningen som det væsentlige punkt.

Frisé

Alle de nævnte frise-racer er kanarier med en specielt krøllet befjering. Der er fastlagt særlige retningslinier for krøllernes placering og størrelse, samt den måde de drejer ud fra kroppen på. Derudover varierer racerne i størrelse og holdning med Gibber Italicus og Sydhollandsk Frisé og Schweizisk Frisé som positurfugle.

Positur

Scotch Fancy, Bossu, Japan Hoso, Sydhollandsk Frisé, Gibber Italicus og Schweizisk Frisé er alle racer, som indtager en helt speciel holdning – positur -vinkelmæssigt i forhold til pinden! Holdningen minder om „halvmåner” eller ’syvtaller’. Det kaldes, at de er i aktion eller arbejder, når de indtager denne holdning, fordi denne særlige positur kun indtages over et kortere tidsrum.
Både Amerika og Irland har deres egne racer. Den irske kanarie minder om Borderen, og det samme gør sig gældende for den amerikanske race. Men denne race skulle også kunne synge i retning af en Harzer. Racerne er imidlertid kun kendt i deres hjemlande.

 Posted by at 23:55
dec 082010
 

I gruppen aktionsfugle finder vi kun de fire racer: Belgisk Bossu, Scotch Fancy, Japan Hoso og Munchner.

Det lyder måske forkert, fordi der mellem frisé racerne også findes fugle, for hvem holdningen er en meget vigtig del af fuglens fremtoning. Men disse fugle har derudover andre vigtige punkter der er specifikke for netop den race.
For aktionsracerne er det næsten udelukkende holdningen der er det vigtigste kendetegn for racen. Det betyder at det er ret vanskelige udstillingsfugle, hvor der kan være store point forskelle fra udstilling til udstilling.
Uanset at kropsform, størrelse og befjering er vigtige punkter ved bedømmelsen, er det holdningen der er udslagsgivende for hele fuglens kvalitet. Fremkommer denne holdning ikke på “kommando” når den sættes på bordet for bedømmelse, kan den, uanset hvor god den er henne på reolen, ikke opnå de rigtige point. Netop fordi holdningen er så vigtigt et punkt, er følgerne af en utrænet urolig fugl eller hvis den har en dårlig dag, ret vidtrækkende for den samlede bedømmelse.

Der kan være flere årsager til, at aktions racerne ikke vil eller kan vise en ideal holdning på udstillingerne. Opdrætteren har ikke givet den tilstrækkeligt træning, fuglen har ikke anlæg for at vise den optimale holdning, fuglen er stresset og træt fordi den har været på få mange udstillinger, fuglen har opholdt sig i udstillingsburet for længe både før og mellem udstillingerne.
Det er meget vigtigt at fuglene far den nødvendige ro og hvile mellem udstillingerne. De må ikke opholde sig i udstillingsburene for længe af gangen, der skal veksles med ophold i yngleburene så de kan bade og pleje fjerdragten. De skal samtidig have en god alsidig foderblanding der kan vedligeholde konditionen.
Alle fire grupper inden for aktions-racerne er ret slanke fugle. På grund af den fine kropsbygning kan det virke som om det er svage og sarte fugle. Men det er ikke tilfældet, med den rigtige pleje og omsorg, er de fuldt ud lige så robuste fugle som andre figurkanarier.
Men vi skal selvfølgelig huske på, at det er tyndtbefjerede kulturfugle, hvorfor vores klima om efterår / vinter med kulde og fugt, ikke er de rigtige omgivelser for fuglene. I denne periode vil de bedste omgivelser være let opvarmede rum uden fugt og træk. Nu er det jo normalt her i Danmark, at vi yngler med fuglene i denne periode. Dermed vil fuglene også opholder sig i ynglerummene hvor vi har varme på, og vi undgår på den måde problemerne.
Træningen af aktions-racerne er som skrevet før, meget afgørende for succes eller fiasko på udstillingen.
Det vil oftest give problemer hvis de unge fugle kommer i store volierer, hvor de ikke kommer i tæt kontakt med opdrætteren. De bliver meget vilde og sky og er næsten ikke til at få så rolige, at de kan trænes i udstillingsburet. Det bedste vil være at placere dem i små flyvebure i mindre grupper, så vil de under fodringen blive vænnet til at man kommer helt tæt på dem.
Når ungerne er ovre fældningen kan man så småt begynde på træningen. Der hænges udstillings-bure op på flyveburet så ungerne selv kan vælge hvornår de vil gå derud. Når ungerne kender buret, kan man så lade ungerne prøve at være i buret i længere tid, indimellem skal man flytte buret så fuglen også lærer at blive flyttet rundt med. Når man træner med fuglene, kan burene hænges op i kroge så de kommer op i øjenhøjde. Hvis man nu banker let under bundet af buret, vil fuglen lære at gå i aktion på “kommando” når den hører en bankelyd. Når den senere kommer på udstilling, vil det være samme teknik dommeren bruge under bedømmelsen.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:23
dec 062010
 

Tegnede – racer

Vi kan roligt gå ud fra at Lizarden er den ældste nulevende kanarierace.
En rigtig forklaring på hvordan Lizard racen er fremavlet er aldrig opklaret, og det vil nok heller aldrig blive opklaret, men vi ved at de første Lizarder blev opdrættet i Frankrig tilbage i 1600 tallet.
I den sidste halvdel af det 1600 århundrede, blev fuglene medbragt til England af Flamske vævere, de måtte flygte fra hjemlandet på grund af forfølgelse fra de Spanske besættelsestropper.
De Engelske opdrættere tog racen til sig og renavlede den for alle uønskede faktorer, og det er takke være dem, trods verdenskrige og anden modgang, at vi stadig har denne prægtige race. Først i dette århundrede var Lizard kanarien ikke særlig talrig, så den første verdenskrig var tæt på at udrydde racen, i mellemkrigsårene kunne man tælle Lizard opdrættere i England på en hånd.
Efter anden verdenskrig hvor antallet var yderlig reduceret, var der heldigvis nogle få forudseende opdrættere, der stiftede den Engelske Lizard forbund, med det primære formål at redde Lizard kanarien fra undergang. Ved at kontakte alle kendte opdrættere i ind og udland, lykkedes det at fremskaffe cirka 30 ynglepar, ved omhyggelig avl lykkedes det at reddede racen fra at uddø. Nu næsten 60 år efter er Lizarden en populær og værdsat race over hele verden.
Det der adskiller Lizarden fra alle andre kanarieracer er dens stribetegning. De skal fremkomme i form af en skæltegning i regelmæssige striber ned over ryg – bryst og flanker. Dertil har den som kronen på værket den såkaldte “cap”, der fra næbroden skal strække sig hen over issen og om til nakken. Farven skal være stærk lysegul eller høj gul, således der fremkommer en stærk kontrastfarve til kroppens mere grøngule farve. Denne skæltegning har givet navnet på fuglen idet Lizard er det Engelske navn for firben.
Som ved alle andre kanarieracer fremkommer Lizard kanarien i to varianter: intensiv og rimet. Her kalder vi den intensive variant for Guld Lizard og den ikke intensive (rimet) for Sølv Lizard. Indenfor guld og sølv underopdeler vi hver gruppe i tre undergrupper.

1.Fuld cap: Idealet er en skarp agrænset elipseformet parti, der fra næbroden skal trække sig hen over øjnene og om til baghovedet. Hele cappen skal være uden antydning af sort melanin.

2.Brudt cap: Idealet er samme form og afgrænsninger som ved den fulde cap, men med en melaninfarvet rund plet midt på cappen, ca 5 til 8 cm i diameter, helt omkranset af cappens gule farve.

3. Uden cap: Idealet er en fugl helt uden antydning af cap, men til gengæld skal der fremkomme en fin stribetegning med små skæl. Tegningen skal begynde helt fremme ved næbroden, og strække sig hen over issen for at gå over i ryggens stribetegning.

I avlen sammensætter man normalt guldfugle med sølvfugle, eller med andre ord intensiv med rimet som normalt for alle andre racer. Da fugle med fuld cap er de mest eftertragtede, skulle man tro, at blot man sammensatte fugle med fuld cap ville det give mange unger med fuld cap. Men sådan går det ikke i praksis, for arveligheden for cap (brogethed) er en uafhængig arvende faktor man ikke kan styre. Det kan også give unger med alvorlige fejl, hvor cappen bliver så lang at den når langt ned i nakken eller går ned under øjnene.
Derfor vil man normal sammenparre fuglene, så kun den ene part er med fuld cap og den anden med brudt cap eller uden cap. Men da anlæg for cap arver uafhængig, kan der stadig falde unger med fuld cap, selvom begge forældre er fugle med brudt cap eller ingen cap.

 Posted by at 00:29
jan 192005
 

Italiensk kritik af konservative engelske holdninger

(Billede viser: øverst – gældende engelsk standard, i midten – den nu forladte italienske standard og nederst – den nye italienske standard med 1 cm mindre fugle.)

Ved en nyskrivning af den italienske standard for figurkanarier har man især haft vanskeligheder med Gloster-kanarien. Salvo Affronti skriver: “De største vanskeligheder hidrører fra Gloster af mangfoldige og vigtige årsager, l første række fordi Gloster-kanarien med sine tre kategorier Consort, Corona og Intensiv, med klare forskelle mellem hanner og hunner, med dens brede rundhed i forhold til så kort en længde, er den mest komplicerede kanariefugl at fremavle og derfor den vanskeligste at præsentere i en standards knappe linier eller i en forklarende tegnings få streger.
Hvis vi til alt dette tilføjer, at England, Glosterens fædreland, – uagtet den faktiske udvikling i racen – er forblevet forankret i den nu klassiske men afgjort forældede standard-tegning, hvorfor der i oprindelseslandet har har manglet udgangspunkt nyttige for en teknisk ajour-føring af racen.”
Salvo Affronti nævner, at Gloster-kanarien er den i videst omfang opdrættede kanarie i Italien, hvilket gør opgaven med en standard endnu sværere. Han nævner så, at det vanskeligste spørgsmål er størrelsen, bl.a. “fordi den britiske repræsentant i C.O.M. fornylig i et møde mellem tekniske repræsentanter under C.O.M. udelukkende har krævet og opnået en formindskelse af Glosterens længde med en halv cm – og intet andet!”

(Den af Affronti nævnte forhandling har sikkert været C.O.M.’s sommertræf, hvor repræsentanter fra de forskellige racers oprindelseslande havde mulighed for at gøre krav på ændringer til C.O.M.’s nye standard, hvori Glosteren ganske rigtigt er anført med en størrelse på kun 11 cm! Den officielle leder af den britiske repræsentation er Simon Tammam, Dorset.)
Affronti omtaler derpå de besværligheder, denne formindskelse på ½ cm har givet den italienske kommission for standard-ændringer. Man mener, at en begrænsning af størrelsen vil medføre en formindsket bredde af såvel ryg, bryst som hoved, ligesom vingerne ikke kan være sluttede, fordi der mangler en understøttelse fra en fyldig bagkrop. “Kort sagt,” skriver Affronti, “man kan med rette frygte et teknisk forfald af racen på grund af en vilkårlig formindskelse!”
Den italienske tegner har haft travlt med flere udkast, som skal afbilde en realistisk Gloster i formindsket størrelse men med fyldig og harmonisk volumen. l den medfølgende tekst har det for italienerne været vigtigt at ligestille de tre discipliner krop, hoved (corona) og størrelse hvad points angår. Man vil berolige opdrætterne med, at fugle, som blot nærmer sig idealstørrelsen, ikke vil få pointstab.

OM I.G.B.A.S HOLDNING:
Så vidt Affrontis artikel. Den internationale engelske Glosterklub udgiver som alle engelske specialklubber en “handbook” -endda to gange årligt. Besynderligt nok kan man i bogen ikke finde nogen standardtegning, men indtil ca. 1990 havde man på forsiden et billede af corona+consort i et træ meget lignende den accepterede standard-tegning. Siden har man imidlertid skiftet denne tegning ud med skiftevis en bredere Corona og en Consort. Betyder det mon, at man også i England fornemmer, at den “hellige” tegning ikke længere slår til?
Sammenligner man de to tegninger med de italienske, er forskellen slet ikke så stor. (Se næste side)
Vi er så heldige i år at have Tony Southern som vor dommer. Han indtager en central post i IGBA, og jeg vil søge at få en svar-artikel fra ham.


l den danske standard anvendes de engelske tegninger samt en størrelsesangivelse på 11,5 cm. Reelt vil alle vindende Gloster-kanarier have en størrelse på 13 cm, for ellers kan man ikke få en fylde og bredde i krop og hoved – de to væsentligste Gloster-kvaliteter. Små fugle på 11½ til 12 cm vil være spinkle og vil blive afvist af enhver dommer. Det er derfor besynderligt, at den engelske C.O.M.-komité har villet tvinge C.O.M. til i den nyudgivne standard at anføre 11 cm som idealet.
Jeg har i hvert fald stof til en drøftelse på næste DKK-dommermøde med et muligt forslag til ændring af den danske standard. Men lad os nu lige afvente Tonys svar i december-bladet.

Copyright: Birger H. Olsen
Kilde: Medlemsblad for Dansk Kanarie Opdrætter Klub; Årgang 2002; Oktober; Nr.5

 Posted by at 23:50
jan 182005
 

Fra 1980 til 1985 var årene hvor udviklingen af denne race fandt sted i Tyskland.
I 1986 blev de første Rheinlænder udstillet i Tyskland.
Ideen for opdrætterne bag udviklingen af denne race, var at fremavle en miniatureform af Lancashire.
Det første navn racen blev kendt under var Eurasier, det fremkom ud fra de racer der dannede grundlag for arbejdet med denne mini fugl.
Racerne der indgik var Gloster og Japan Hoso, deraf navnet (Europa = Gloster, Asien = Japan Hoso ). Senere ændrede man så navnet til Rheinlænder.
Det vigtigste ved denne mini race er størrelsen der maximalt må være 12 cm. Kroppen skal være slank og sirligt med let rundet bryst og ryg.
Toppen skal være hesteskoformet, hvilket vil sige at den bag på hovedet skal forløbe jævnt over i nakkens befjering. Foran skal toppen hænge ned over næb og øjne. Det skal tilstræbes at toppens farve følger den øvrige farve på kroppen.
Som ved alle de øvrige toppede racer finder vi også her fugle med og uden top. Ved fuglene uden top skal hovedet være let affladiget med tydelige øjenbryn.
Holdningen er opret, let bøjet. Befjeringen skal være glat og ligge tæt ind til kroppen. Halen smal med en let V-form. Benene skal stå i forhold til kroppen med synlige lår.
Avlsmæssigt vil den være lettere at have med at gøre end sit forbillede Lancashiren. Den er en meget mindre fugl og vil stadig have mange af de arvelige gener fra Gloster Fancy og Japan Hoso, begge racer der er kendt som villige avlsfugle der er gode til at opmade ungerne.
Racen er endnu ikke godkendt af C .O. M og dermed heller ikke i Danmark.
l Tyskland findes der nu flere opdrættere der arbejder seriøst med racen, på de større Tyske udstillinger kan man nu se den udstillet i et rimligt antal.
Jeg har et par gange set Rheinlænder kanarien udstillet på C.O.M. verdensudstillinger, hvor de Tyske opdrættere viste en del fugle. Samtidig havde de en beskrivelse over hvorledes racen var fremavlet, og en foreløbig standard beskrivelse af fuglen. For at blive godkendt af C.O.M kræves der, at det er det Tyske forbund der indstiller racen til godkendelse. Dertil skal den udstilles på verdensudstillingerne i et pænt antal flere gange og der skal være udarbejdet en standard for racen.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:15
jan 182005
 

Irish Fancy var oprindeligt en almindelig sangkanarie.
Irish Fancy har stadig i dag en del tilfældes med Harzer kanarien og det gamle navn for racen var da også Irish – roller – Canary.
Fuglen er lidt slankere end Harzer sangkanarien, men på sangen kan man tydeligt høre at der er nære familiebånd til sangkanarierne.
I greveskabet Wexford begyndte man at lægge mere vægt på, at der ud over sangen, også skulle være mere form på kroppen. Ganske langsom fremkom så denne figurkanarie vi nu kender som Irish Fancy.
I 1975 fremkom den første standard.
De karakteristiske kendetegn der adskiller denne race fra Harzer sangkanarien er hovedet der skal være smalt og slangeagtigt med et lille næb.
Kroppen er også ret smal med en skulderbrede omkring 3 cm spidsende ned mod halen. Der skal være en tydelig halsindsnævring.
Halen kort og smal og forløbe i forlængelse af kroppen, vingerne tæt samlet uden at krydse. Benene af middellængde med synlige lår. Glat og tyk fjerdragt der ligger godt ind til kroppen. Størrelsen mellem 12,5 til 13 cm.
På “National” i Birmingham har jeg flere gange betragtet racen. Her bliver den normalt udstillet i et pænt antal i de forskellige Engelske klasser. Selvom vi i Danmark anerkender den i alle farver, har jeg kun set den udstillet i gul og gulbroget.
Hvis jeg ikke på forhånd havde læst i kataloget at det var Irish Fancy, ville jeg havde troet at det var Harzer kanarier der var udstillet. Dermed mener jeg, at det er en race der stadig mangler noget, for at vise deres egne helt specifikke kendetegn, der klart adskiller den som en selvstændig race.
Som avlsfugl er den ikke vanskelig, med den rigtige pasning og pleje kommer den nemt i ynglekondition. Den har gode yngleinstinkter der viser sig ved at den er en god opmader der passer ungerne godt.
På grund af disse egenskaber er det en race der er i fremgang, ikke alene i Skotland og England, men også i Holland – Tyskland er der nu en del opdrættere der seriøst arbejder med racen. Så med den interesse kan det kun være et spørgsmål om tid, før den også bliver opdrættet i Danmark.
Da det først er inden for de senere år den har vundet fodfæste på kontinentet, er den endnu ikke anerkendt af C.O.M og dermed heller ikke i Danmark.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:13
jan 182005
 

Melado Tinerfeno har dannet basis for udviklingen af den Spanske race Giboso.
Selvom denne kanarie race har været opdrættet på Tenerife siden 1875, er det først i slutningen af firserne, de første omtaler og beskrivelser af racen fremkommer inden for figur-kanarieverdenen.
Det er en ret stor Frisé kanarie der i model ligger ret tæt på Giboso Espagnol, men dog med noget mere befjering.
Avlsmæssigt er den lige så vanskelig som Giboso og er nok ikke en race man bør avle så langt mod Nord.
Det er en ret stor frisékanarie der i model ligger tæt op af Giboso, men på alle områder har den noget kraftigere fjerdragt.
Holdningen skal have form som et 1-tal, men hoved og hals skal ikke holdes så lavt som ved Giboso. Halsen skal være meget lang (5 cm) for at fuglen kan indtage den rigtige holdning. Ryg og hale skal danne en ret linie herunder må halen ikke berøre siddepinden.
Brystet skal være ret bredt (omkring 4 cm) med ret korte krøllede fjer, brystbenet skal næsten være synligt i hele sin længde.
Den øvrige krøllede befjering skal være godt udviklet således at næsten hele ryggen er dækket af krølfjer. Hoved, hals og underkrop skal være glatbefjeret.
Denne sjældne race er endnu ikke er godkendt af C.O.M. og dermed heller ikke i Danmark.
Fugle med så ekstrem tynd befjering, som vi finder ved Gibber Italicus, Giboso Espagnola og Melado Tinerfeno, kræver særlig hensyn så de ikke udsættes for træk og kulde. Der er næsten ikke underdun på fuglene og de åbne krøllede fjer yder ikke megen beskyttelse, derfor afkøles de meget nemt.
Det kan bl. andet være et stort problem ved alle de friserede racer, hvis der er for koldt i et udstillingslokale. Når fuglene prøver at holde varmen trækker de fjerene sammen om kroppen, det bevirker så at den krøllede fjerdragt forsvinder mere eller mindre.
Avlsmæssigt er det en meget vanskelig race der kræver en hel del erfaring med opdræt af kanarier. Fuglene er ret nervøse og urolige og er bl.andet på grund af de stive ben ikke gode opmadere. Det er vigtigt at der er ret brede pinde i burene så fuglene kan få et godt greb om pinden, er de for tynde vil fuglene have svært ved at holde balancen og må uafbrudt baske med vingerne for ikke at falde bagover.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:12
jan 182005
 

Mehringer er en krydsning ud fra Pariser Frise, Farvekanarier, Glostere og Nordhollandsk Frisé.
Mehringer er en mini Pariser Frisé, der i 1989 for første gang blev udstillet på de Tyske udstillinger.
Den blev i årene fra 1983 til 1989 udviklet af en Tysk opdrætter der bor i Mehringen.
Racen der bliver mere og mere populær blandt opdrættere i Tyskland, er endnu ikke godkendt under C.O.M.
Det vigtigste punkt er størrelsen så der bliver en helt tydelig forskel til Pariser Frisé.
Bortset fra størrelsen skal den ligne Pariser Frisé på alle øvrige punkter.
Rygkrøllerne skal fra en lige midterlinie falde symmetriske til begge sider ud over vingerne. På den nederste del af ryggen skal de krøllede fjer danne en roset.
Brystets krøllede fjer skal være veludviklet og fra begge sider af brystet skal de krølle ind mod hinanden og mødes midt for brystet hvor de skal danne en tæt helhed. På bugen skal der også fremkomme små krøllede fjer.
Flankekrøllerne (finnerne) skal fremvokse symmetriske fra begge flanker, de skal være godt udviklede og bøje helt op om vingerne.
Hovedet skal være bred og kraftig med en god krøllet befjering, på kinder tydelige bakkenbarder og omkring halsen en række opretvoksende fjer der danner en krave.
Halen bred men samlet, der skal være tydelige hanefjer, lårene godt befjeret. Der skal være tydelige tendenser til proptrækkemegle.
Avlsmæssigt vil det største problem med de nye racer nok være om man kan fastholde racepræget. Det vil sige en tro mini kopi af Pariser Frisé, for med den korte årrække den har været opdrættet, kan der stadig være en del arvelige gener fra basis racerne der kan indvirke negativt på resultatet.
Men på flere Tyske udstillinger, har jeg de senere år set flere Mehringer udstillet, der bortset fra størrelsen, kommer meget tæt på at ligne forbilledet Pariser Frisé.
Da det er en meget mindre fugl end Pariser Frisé og den har nogle gode avisgener fra Gloster Fancy og farvekanarierne, vil den, lige som flere andre af de nyere krydsningsracer, være en avisfugl der er ynglevillig og god til at opmade ungerne.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:10
jan 182005
 

Lizard er ikke en helt rigtig figurkanarie, den er nærmere en tegningsfugl med den markante skæltegning.
Lizard kanarien fremkommer såvel i rimed som intensiv form.
De benævnes som følgende: De rimede: Sølv Lizard. De intensive: Guld Lizard. Med hvid bundfarve: Blå Lizard. Med rød bundfarve: Rød Lizard.
Lizard er en af de helt gamle kanarieracer, helt tilbage i det 16 århundrede kom den til England sammen med folk der blev fordrevet fra Belgien / Frankrig.
Skæltegningen der er det vigtigste punkt på Lizarden, fremkommer ved at der på den yderste spids af fjerene ikke er nogen sort eumelanin, der viser den istedet den tilstedeværende bundfarven.
Først efter fældning viser ungfuglene denne skæltegning. På de flereårige fugle vil den yderste spids på fjerene efterhånden blive mere og mere afbleget og der kan komme kraftig afblegning på vinge og halefjer. Med de unge fugle skal man være meget påpasselig med at de ikke mister nogle fjer, for den eller de nye fjer der vokser frem, vil have nogen afblegning i form af en hvid kant, fordi den nye fjer vokser en anelse mere end den oprindelige fjer.
Skæltegningen på ryg – bryst og flanker skal fremkomme i lige regelmæssige striber. På ryggen må den ikke være for grov, specielt på de intensive skal den være kort og skarp aftegnet, hvorimod der på de rimede fugle, ofte kan fremkommer en meget grov sammenflydende tegning. På skuldrene skal ryggens skæltegning slutte med en perlerække af små skæl af form som et komma ” , “. Bryst og flanketegning på de intensive fugle kan ofte være meget svagt tilstede, men må dog ikke være så reduceret at det ikke kan ses.
Bundfarven skal være ren og klar og der må ikke fremkomme brunt phæomelanin mellem rygstriberne. Det sorte eumelanin i skæl, vinger og halefjer skal være så dybsort som muligt. Horndelene det vil sige næb, ben og negle skal også være så mørke som muligt.
Racen er noget sky og nervøs hvorfor den kræver lang tids træning og tilvænning til udstillingsburet for at præsentere sig rigtig på udstillingen.
Lizard kanarien er normalt en god avisfugl der er ynglevillig og god til at opfostre ungerne.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:07
jan 182005
 

De Tysk Toppede kanarier er på mange måder mere en farvekanarie end en figurkanarie.
Farvekanarier med top har været kendt langt tilbage i tiden, så navnet hentyder ikke til oprindelsen på racen, men er kun en antydning af at det var i Tyskland den først blev anerkendt som en figurkanarie race.
Helt tilbage i 1925 blev der udstillet toppede farvekanarier på “Europas største farveudstilling” i Tilburg, en af de første helt store internationale fugleudstillinger.
Men det var først i 1963, at det Tyske forbund opsatte en standard for racen der senere blev godkendt af C.O.M.
Da den Tysk toppet hovedsaglig er en almindelig farvekanarie, vil standarden for farvekanarier, med en tilpasning for racen, også være gældende for denne. Således må der ikke være nogen form for brogethed tilstede i kropsbefjeringen. Ved næsten alle andre figurkanarier er farven ikke et punkt men bedømmer særskilt, men ved denne race bedømmes farven efter helt de samme regler som farvekanarierne.
Den Tysk toppet, er hvad kropsformen angår at sammenligne med en kraftig farvekanarie, samt en størrelsen på 14 cm som ved disse.
Figurkanariedelen på denne fugl, toppen, er oftest ikke så velformet som vi kender fra Gloster kanarien. Toppen skal være aflang mandelformet, midtpunktet så lille som muligt. En meget almindelig fejl er at midtpunktet (centrum) er aflang stribeformet. Toppen skal være så glat som mulig og dække hele oversiden af hovedet. Ved de bedste fugle kan toppen også ligge godt til i nakken, men hvis befjeringen ikke ligger helt glat er det ikke en fejl man straffer på udstillinger. For ved denne race er det tilladt med en bar plet i nakken, men den skal være så lille som mulig.
Som normalt ved de toppede racer, anbefales det også her, at man sammensætter parrene med en toppet og en glathovedet fugl. Nu er de glathovedet Tysk toppet egentlig af udseende en almindelig farvekanarie, men ser man godt efter kan disse fugle have et hoved der har mere brede. Men denne forskel er ofte så lille, at man vanskeligt kan tale om en glathovedet form af Tysk-toppet .de vil oftest blot bl i ve~ betragtet som, en almindelig farvekanarie.
Denne race er mest udbredt i Tyskland, men også i Danmark har vi opdrættere der avler og udstiller Tysk toppet kanarier. Racen er som farvekanarierne ret ynglevillig og passer normalt ungerne godt.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:02
jan 182005
 

Gloster kanarien er en af de små Engelske figurkanarier.
I 1925 blev de to første små toppede fugle udstillet af Mrs. Rogerson fra Cheltenham. Senere fik fuglene navnet Gloster, efter det område hvor hun kom fra.
Det er sandsynligt at racen opstod fra en krydsning mellem Border og en toppet sangkanarie.
Omkring 1931 blev den første stan-dardbeskrivning opsat for racen.
På grund af den rolige og tillidsfulde optræden samt gode egenskaber som avisfugl, blev den meget hurtig en populær race der har tilhængere over hele verden.
l Danmark er det for nuværende den mest udbredte figurkanarier med fugle af god kvalitet.
Selvom denne fugl er opstået af større racer, blev kravet i England dog at der skal være tendens til miniatureform. I den Engelske standard er der ikke fastsat nogen størrelse, der siges “så lille som mulig”. Men i almindelighed siger man i den Engelske specialklub at størrelsen som ideal skal være 4,5 inch ( 11,5 centimeter ).
Selvom det sjældent er tilfældet skal man dog være meget opmærksom på størrelsen, for en stor fugl vil ikke helt opnå den kompakte sammentrykte kropsform som vi kræver i standarden.
Ved de toppede “Corona” fugle, skal der ud over kravet til kropsformen også lægges meget vægt på toppens form. Denne skal være smukt hvælvet fra et lille midtpunkt der ligger midt på issen, den skal være helt rund uden strittende fjer eller spalter. Ofte er der et problem i nakken hvor toppen ikke ligger glat ind til nakkefjerene, eller der mangler ligefrem fjer i toppen så den kun danner en hesteskoform. En flad top er en fejl ved mange fugle, den ligger helt glat på hovedet og stritter ud over næbet. Et stort kraftig næb er også en fejl der ødelægger helheden på hovedet.
For at danne en god top og en bred krop, er det nødvendig med en ret lang befjering. Men denne befjering skal dog ligge glat ind til kroppen, der må ikke fremkomme løs og ujævn befjering på flanker eller ryg, det er en befjeringsfejl der bliver straffet på udstillingsfuglen. På grund af den lange befjering, er det en race hvor der er stor risiko for Lumps. Denne risiko kan man modvirke ved at bruge intensive fugle i avlen.
Det er normalt brugt at parre rimet på rimet for at holde den kompakte brede form, men i de senere år, er der blevet fremavlet intensive fugle der kommer tæt på de rimede i form. Disse fugle er meget værdifulde i avlen, da man ud over den kortere fjerdragt også får en meget bedre farve og udstråling på fuglen.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:01
jan 182005
 

Toppen kan aldrig blive for stor på Crested kanarien. Begyndelsen til denne race var den toppede Norwich. Men efter 1870 hvor de fleste opdrættere af Norwich begyndte at lægge mest vægt på formen, var der nogle opdrættere af de toppede fugle der besluttede at de ville forsøge at vende udviklingen.
De ville gennem krydsning med andre racer prøve at udvikle og forbedre toppen. I de følgende år lavede de bl. andet krydsninger med Lancashire. Det resulterede i en smukkere og større top, men med den ændrede kropsform kunne man ikke længere omtale den som en Norwich. Derfor blev den herefter betragtet som en selvstændig race.
Crested = Toppet. Crestbred = Uden Top.
Ved denne toppede race vil det primære punkt være toppen/hovedet. På Crested kan man ikke få toppen for stor, den skal være så stor som overhovedet muligt, den skal være godt hvælvet, helt rund og udstråle fra et centralt placeret midtpunkt. En Crested uden en stor top vil virke forkert og giver ikke den rette helhed og balance.
Crestbred skal have et meget bredt, let rundet hoved med tydelige øjenbryn. Med let rundet menes at det ikke skal være så rund og hvælvet som hos Norwich, der skal være en tydelig forskel så man ser et mere langstrakt hovedet på Crestbred.
Kropsformen adskiller sig også fra Norwich den er betydelig længere og virker slankere på grund af længden. Men dermed skal ikke forståes at fuglen skal være slank, den skal derimod have en god brede og fylde på kroppen med en god runding ned over brystet.
Befjeringen, der skal være meget lang for at kunne give den store top, vil ofte virke lidt løs og ujævn. Det er der taget højde for i standarden der tillader en lidt løs fjerdragt. Men ulempen er at fuglene meget let får “Lumps” fjersyster, det kan medføre at fuglen bliver udelukket fra bedømmelse på udstillinger. Hanefjer – lange fjer der hænger ned på siden af halen – er et kendetegn ved denne race.
Denne Engelske race der henregnes til de toppede racer, er normalt ikke en fugl man bør arbejde med uden nogen kendskab til pasning og pleje af kanarier.
Den er ret kostbar i indkøb og kræver en anderledes fodring, den er ikke så nemt at få i ynglekondition som de mindre racer, den er ikke helt stabil som opmader af ungerne, derfor bruges ofte andre racer til at opmade ungerne.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:00
jan 182005
 

Den hesteskoformede top adskiller den fra de andre toppede racer,
Lancashire er en af de ældre kanarieracer. Hvordan og hvornår den er opstået kan ikke siges med bestemthed, men den har spillet en stor rolle ved udviklingen af racer som Crested og Yorkshire. Racen der flere gange balancerede på randen af udryddelse forsvandt helt efter anden verdenskrigen. De Lancashire vi nu kender, er rekonstrueret med hjælp fra de racer den selv var med til at frembringe i sin tid.
Lancashire er den største Engelske figurkanarie, den kan faktisk ikke blive for stor. Kravet til størrelsen er 22 – 23 cm, de fleste af de nuværende fugle mangler noget i at opnå denne størrelsen, men det er selvfølgelig et punkt opdrætterne skal stræber efter at opnå.
Det er en statelig og meget opret fugl der ved første øjekast har meget tilfældes med Yorkshire. Men ved nærmere betragtning er der dog adskillige forskelle. F. eks nakken-halsen på Lancashire skal være lang og tyk, modsat nak-halsen på Yorkshire.
Toppen,der er racens helt specielle og forenemme kendetegn, skal være hestesko formet. Toppen skal begynde bag ved en linie mellem øjnene, derfra skal den danne en trekvart cirkel hen over forhovedet. Den skal udstråle fra et lille midtpunkt og med en let hvælvning nå ned så den dækker halvdelen af øjnene. På bagsiden af hovedet, skal befjeringen gå så glat som muligt over i den resterende kropsbefjering, således at der opstår et indtryk af at toppen kun fremkommer på forhovedet.
Til forskel fra de fleste andre racer, må fuglene ikke være brogede, bortset fra topen der må være ensfarvet, mørk eller lysegrå, kroppens farve skal være gul eller hvid.
Den glathovedet Lancashire adskiller sig kun på hovedet der skal være bred og noget langstrakt, øjenbrynene skal være lange og tydelige og falde godt ned over øjnene.
Denne store race er bestemt ikke en type man skal begynde med, før man har opnået nogen kendskab til pasning og pleje af kanarier. Som de andre store racer, kan den være ret vanskelig at få i den rette ynglekondition. De er heller ikke så stabile som opmader af ungerne, hvorfor man ofte må bruge andre racer til at opmade ungerne. Men heldigvis er der opdrættere der mestrer kunsten at få unger af dem.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:58
jan 182005
 

Racen har haft en meget lang udviklingstid, hvis oprindelse kan føres helt tilbage til 1600 tallet. Norwich kanarien er en af de store Engelske racer, den er kendetegnet på en meget kraftig krop og stort hoved.
Det er en meget rolig og tillidsfuld fugl, men racen kan være svær at få i den rette ynglekondition og er ikke så stabil til at opmade ungerne som de mindre racer.
På grund af dette, samt prisen på fuglen, er det ikke en race man bør anskaffe uden at have nogen erfaring med opdræt og pasning af kanarier.
Norwich kanarien er opstået i det Engelske landdistrikt Norfolk, med byen Norwich som midtpunkt. Frem til 1850 var Norwich at betragte som en farvekanarie, hvor størrelsen var at sammenligne med vore nuværende farvekanarier..
Efter denne periode udvikledes Norwich til en større og kraftigere fugl. I 1890 blev der afholdt en berømt kongres, hvor omkring 400 opdrættere deltog. På denne kongres blev der fastlagt en standard for Norwich, hvorunder der specielt blev lagt vægt på fuglens form, herefter fik den endnu større udbredelse.
De toppede Norwich, der også blev opdrættet, mistede efterhånden opdrætternes interesse. Men efter år 1900 blev de igen mere og mere populær, og efterhånden blev de toppede fugle betragtet som en selvstændig race, det medførte så at de blev kendt under navnene Crest og Crestbred. For denne race blev der så også opsat en særskilt standard, fordi Crest kanarien på mange punkter adskiller sig fra Norwich.
Bemærkninger til Norwich.
Norwich er en kraftig fugl, der på alle områder skal fremvise brede. Det brede hoved skal ikke alene være bred set fra oven, men også set fra siden, samt på kinder og hals. Øjnene skal ligge dybt i det brede hoved, herved opstår der et indtryk af at fuglen har øjenbryn. Nu er hovedet ikke hele fuglen, lige så vigtig er det at helheden på kroppen står i forhold til denne. Befjeringen kan være et problem, fordi en lang og løs befjering kan give en sløret profil på fuglen, det kan virke forstyrrende ind under en bedømmelse af fuglens form. Der kan også opstå fjercyster normalt kaldet “lumps” det er meget almindelig på de tyk befjerede fugle, især på de, der falder ud af gentagne parringer med rim på rim. Det er en af grundende til at man også skal bruge de intensive fugle i avlen.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:55
jan 182005
 

Størrelsen er et af de vigtigste punkter på Fife Fancy.
Oprindelig var Fife Fancy en mini Border hvor opdrætterne forsøgte at avle så små fugle som muligt. Men efterhånden som andre opdrættere avlede Border kanarien større, blev der stor forskel inden for racen.
Derfor blev opdrætterne af de små Border enige om i 1957 at afholde et møde i den Skotske by Kirkaldy.
På dette møde blev man enige om at oprettede en specialklub for racen. Navnet blev Fife Fancy, samtidig blev der vedtaget en standard.
Størrelsen der er et af de vigtigste punkter er fastsat til 11 – 11,5 cm, det er begrundet i at der skal være en klar forskel til Border kanarien. En Fife Fancy der bliver for stor, kan alt for let sammenlignes med en dårlig Border. Den kan heller ikke vise de bløde rundinger der er krævet for denne race.
Hovedet der skal stå i forhold til kroppen, skal set fra alle sider vise god runding og brede med god fylde på kinder. Øjet skal være centralt placeret og næbet kort og kegleformet. Ofte ser vi et hoved hvor næbet virker alt for stort og dominerende. Det er vigtigt at hovedets runding starter lige ved overnæbet der må ikke være en flad pande. Halsen skal være tydelig markeret.
Kroppen skal have fylde og runding der i bløde buer forløber fra hals ned til haleroden. Set ovenfra skal der være en ret god brede over skuldre, ellers vil brystets runding ikke forløbe i en blød bue ned til haleroden.
Befjeringen skal være stram, fyldig og glansfuld. I de senere år er det blevet mere almindelig at se fugle med en fjerfejl, hvor der fremkommer en spalte eller fure på langs af brystet. Det er en fejl man skal prøve at avle bort ved ikke at bruge de fugle i avlen.
Farven der ikke bedømmes særskilt men indgår i helheden, vil betyder meget for fuglens fremtoning. En fugl med en klar, ren og intens farve giver et bedre indtryk end fuglene med mat og glansløs fjerdragt.
Fife Fancy er gennem de senere år blevet meget populær både i Danmark som i udlandet, det skyldes sikkert at det er en meget ynglevillig race der giver mange unger, derved er prisen for fuglene ikke så høje som ved flere andre figurkanarier. Kvaliteten er gennemgående ret god, så dermed er det muligt for nye opdrættere at købe gode fugle og kan hurtigere være med på udstillingerne.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:54
jan 182005
 

Berner kanarien er national fuglen for de Schweiziske opdrættere, den fremkom i begyndelsen af dette århundrede.
Denne race er ikke meget kendt uden for sit hjemland. Som tilfældet med andre racer er den også opkaldt efter det området hvor den er opstået, i det her tilfælde Bern. I 1910 fremkom de første beskrivelser og tegninger af racen.
Yorkshire er en af de fugle der er brugt ved udviklingen af Berner hvilket tydeligt kan ses på størrelsen og den oprette holdning ligesom kropsformen har en del tilfældes.
På grund af de ligheder der er mellem denne race og Yorkshire, kan der ofte være problemer med at adskille dem fra hinanden, især hvis der er tale om dårlige utypiske fugle.
Hvis man vil begynde med opdræt af Berner kanarier, må det første krav være at man er opmærksom på de forskelle der adskiller den fra Yorkshire kanarien.
En Berner skal fremvise en tydelig hals, for selv om halsen er ret kraftig skal der mellem overgangen fra kroppen til hovedet fremkomme en indad buet runding. Det er lige modsat ved Yorkshire der ikke må fremvise hals, her skal overgangen være så utydelig som muligt. Ber-neren skal have en affladiget isse hvor Yorkshire set fra siden skal have en runding. Hovedet på Berneren skal være kort og ret bred, fladt med højt forhoved og et kantet baghoved. Det er meget vigtigt at denne hovedform fremkommer tydeligt idet det er en af de karakteristiske kendetegn på racen.
Kroppen er ret kegleformet og her skal skuldrene være tydelige i modsætning til Yorkshiren. Størrelsen skal være 16 cm, men på grund af den slankere krop virker den betydelig mindre end Yorkshir kanarien der skal være mindst 17 cm.
Berner kanarien skal fremvise en rolig og opret holdning i udstillingsburet, selvom det er en nogenlunde rolig og tillidsfuld race, kræver det alligevel nogen træning før fuglen er vænnet til buret, så den vil indtage den oprette holdning under bedømmelsen.
Avlsmæssigt er Berner kanarien normalt ikke mellem de vanskelige racer. De kræver kun som de fleste andre racer en god alsidig foderblanding! for at komme i ynglekondition og de passer ungerne godt.
Problemet ved denne race er blot at det kan være vanskeligt at finde gode fugle da de ikke er så udbredt.
Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:52
jan 182005
 

“Denne mere end hundrede år gamle race, har gennem tiden gennemgået en stor forandring”.
Belgisk Bossu og forgængeren den Store Gentse samt Lancashire, er nogle af de racer der har været med til at ændre og udvikle Yorkshire kanarien.
Standarden for Racen tilbage i 1930 foreskrev at fuglen skulle være så smal at den kunne gå igennem en fingerring.
Denne race opstod i greveskabet Yorkshire. Den fremkom oprindeligt som en tilfældighed da man forsøgt at forbedre Lancashire kanarien. På vore nuværende Yorkshire er der da også adskillige kendetegn vi kan føre tilbage til Lancashire racen, specielt længden kommer fra denne. Men også andre racer har været med i udviklingen af Yorkshire. Således er der stor sandsynlighed for at den silkeagtig fjerdragt stammer fra Belgisk Bossu, og det brede hoved antyder nogen slægtskab med Norwich.
Yorkshiren har som de fleste andre racer, gennem tiden gennemgået en stor forandring. Tidligere var de kendt som “Ringfuglen” den skulle være så tynd at den kunne gå gennem en fingerring.
I 1961 blev det vedtaget at den Engelske standard for racen skulle følge en nye tegning der var udarbejdet af S. Golding. Først 30 år senere blev denne model officielt godkendt som standard under C.O.M.
En meget opret holdning med næsten strakte ben er et sikkert kendetegn på en god Yorkshire. Det kræver megen burtræning, for selv om racen er ret rolig i forhold til mange andre typer, skal der nogen tilvænning til før fuglen er fortrolig med udstillingsburet.
Den kræver et ret stort ynglcbur, med god afstand mellem de kraftige pinde og loftet, så der er god plads til at fuglene kan parre. Rederne må ikke være for små, der skal være plads til alle ungerne så ingen bliver trykket ned i bunden af reden. Yorkshire kanarien hører ikke til de lette racer hvad angår avl. Det kan f.eks være et problem at få dem i ynglekondition, her skal man være opmærksom på, at de store racer kræver ekstra meget protein for at vedligeholde og opbygge konditionen.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:50
jan 182005
 

Canario del Pai’s var navnet denne Spanske dværgkanarie først blev kendt under da den blev fremavlet i 1931.
Denne Spanske dværgkanarie er først de senere år blevet rigtig kendt uden for Spanien.
I 1948 på en kongres i Spanien blev den første rigtige standard opsat, her fik den også navnet Spansk Raseka-narie, men senere var det den Spanske benævning Raza Espagnola den blev kendt under.
Omkring 1956 begyndte man med udstilling på C.O.M udstillinger, for i 1961 at fa den godkendt som en selvstændig race under C.O.M.
Da vi helt tydelig har med en lille dværgkanarie at gøre, er det ret vigtigt, at man er opmærksom på under størrelse at komme så tæt som mulig på den fastsatte størrelse som er 11,5 cm.
En fugl der er for stor bliver normalt også for bred, det er ikke ønsket, i det man skal stræbe efter en smal og fin krop. I den forbindelse er et vigtigt punkt befjeringen, fordi en tæt stram fjerdragt på en gunstig måde fremhæver de fine konturer på fuglen. Derfor vil det normalt være de intensive fugle der bedst kan fremvise ideal linien.
Halen skal fremvise et meget tydeligt V- tegn, denne egenskab er et krav for racen.
Det er en bevægelig fugl der har svært ved at sidde stille, men så længe den ikke farer vildt rundt i udstillingsburet, skal denne bevægelighed betragtes som normalt. Det vil dog ikke sige at den ikke behøver burtræning før udstillingen, for en fugl der roligt hopper fra pind til pind, vil bedre kunne fremvise sine kvaliteter frem for en urolig og vild fugl.
Holdningen der skal være meget affladiget er helt specielt for racen, der er ikke andre af figurracerne der har denne næsten vandrette holdning.
Hovedet, på den fine og tynde hals, skal stå i forhold til kroppen og være af form som en hasselnød.
Den regnes ikke for en af de vanskelige racer i opdrættet. Den kræver som de andre mindre figurracer ikke nogen speciel pasning og pleje. Men som de andre, kræver den også en god afbalanceret foderblanding for at trives og opbygge konditionen til avlen.
I Danmark er det ikke en race der er almindelig udbredt, men der er dog opdrættere af denne Spanske specialitet.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:49
jan 182005
 

” Japan Hoso er den yngste af aktions racerne. Omkring 1963 hørte man første gang at der var fremkommet en ny race i Japan”.
Belgiske opdrættere var de første der fik indført racen til Europa og det blev også der de opsatte en standard så de i 1974 fik den godkendt af C.O.M.
Racen blev hurtigt meget populær blandt opdrætterne over hele Europa, den udstilles nu i et pænt antal på de større udstillinger, både i udlandet som i Danmark.
Japan Hoso kan betragtes som en miniudgave af Scotch Fancy, hvor den helt primære forskel findes i størrelsen.
Det vigtigste kendetegn på denne fugl er halvmåneformen. Halen skal nå ind under pinden således at kroppen fremviser en halvcirkel. Selve kroppen skal være meget smal og cylinderformet, skuldrene meget smalle men naturligvis bredere end den fine, lange hals. Hovedet skal også være fint og slangeagtigt.
For at den ønskede cirkelform kan fremkomme er det vigtigt at hovedet strækkes fremefter, men hovedet må dog ikke holdes for lavt det vil ødelække cirkelformen. De lange vinger skal ligge godt ind til kroppen, halen visende et V-tegn og ret lang i forhold til kroppen, benene må ikke være helt strakte men let bøjede. Befjeringen så glat som muligt, men på grund af cirkelformen er det ikke altid mulig med helt glat befjering på brystet.
Et vigtigt punkt på fuglen er naturligvis størrelsen på 11 – 12 cm, større må den ikke blive. Kun ved meget strengt at håndhæve denne maximallængden kan vi bevare den tydelige forskel der skal være til Scotch Fancy.
Træningen i udstillingsburet følger mønstret for de andre aktionsracer. Fuglene der udvælges til denne specialtræning og senere udstillinger, skal være de unger der allerede i yngleburet viser halvmåneformen. Kun med de fugle er der nogen mening i at ofre tid og kræfter på træning, for unger der ikke fra starten viser nogen cirkelform kan ikke senere trænes op til at vise den rigtige form.
Japan Hoso regner man normalt med som gode avlsfugle der er gode til at passe ungerne, der stilles ikke nogen specielle krav til fodersammensætningen som ved de store tunge racer.
I Danmark er racen også blevet populær i de senere år så det nu er mulig at købe gode fugle uden at man behøver at rejse til udlandet.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:44
jan 182005
 

” Det er en ret gammel race der havde sin største udbredelse helt tilbage i 1920 – 1930″!
Racen der er udviklet i Tyskland har en del tilfældes med Belgisk Bossu der har været en af stamfædrene.
Det er ikke en fugl man ser mange af, selv i Tyskland er den ikke meget udbredt. Måske kan grunden til den ringe udbredelse, findes i den årsag, at den ikke så tydeligt adskiller sig som en selvstændig race.
Kun topfuglene vil vise de tydelige racekendetegn, mens der på det store antal gennemsnits fugle ofte kan være vanskeligt for opdrættere, dommere, at stedfæste den som en Munchener kanarie.
Man mener at da de første fugle i denne race fremkom, var det fugle med krølled befjering. Det viser, at ud over Belgisk Bossu, har der også været brugt friserede fugle da man fremavlede racen..
Men tilbage i 1920 – 1930 var det blevet en glatbefjeret fugl man opdrættede, med form og farve som de vigtigste punkter. Denne periode var racens foreløbige bedste med mange opdrættere i Tyskland. Efter denne periode var der i meget lang tid ret stille omkring racen, men indenfor de sidste cirka 10 år er der igen kommet en fornyet interesse omkring fuglen.
Hvad angår kropsformen har den på mange punkter en lighed med Belgisk Bossu og Scotch Fancy men selvfølgelig skal der være et antal tydelige forskelle.
Fuglen er ikke så stor som de to andre racer. Kroppen er ret fin, brystet er et af de punkter der adskiller den fra de andre. Det må ikke være for bredt men skal være svagt rundet sådan at man får en fremad buet brystlinie. Det i modsætning til Scotch Fancy hvor brystlinien skal bue indad.
Skuldrene skal være så smalle som mulige, ryggen meget let bøjet. I aktion skal fuglen stå med næsten strakte ben, ryg og hale danner en næsten vertikal linie.
Hovedet skal være ret lille og affladiget, halsen lang og tynd, den skal strækkes fremad i en vinkel på 45 grader i forhold til en linie man trækker mellem skuldre og ben. Denne holdning med en næsten ret ryg og hoved / hals strakt let fremefter er det vigtigste kendetegn for racen. Benene er ret lange i forhold til kroppen og skal være let bøjede, de må ikke være så strakte som ved Scotch Fancy og Belgisk Bossu.
Som avisfugl har den ikke ry for at være så vanskelig som frisé racerne, det største problem kan være at fremskaffe gode racerene fugle .

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:42
jan 182005
 

Oprindelig var navnet Glasgov Don. Efter alt sandsynlighed var forfædrene Belgisk Bossu eller Syd Hollandsk Frisé.
Med hensyn til holdning ligner den på mange måder Belgisk Bossu, men kropsformen er afrundet hvor Bossu er mere kantet.
Scotch Fancy er en lidt nervøs race der kræver meget burtræning for at den kan præsentere sig rigtigt i udstillingsburet.
Racen er normalt ikke vanskelig at opdrætte, de plejer at være gode til at passe ungerne og kræver ikke en anden fodring og pleje end normal.
Kroppen på Scotch Fancy skal under aktion fremvise en halvmåneform. Skuldrene skal være tydelig afrundet og må kun være let synlige, det er en fejl hvis de er høje og kantet som ved Bossu kanarien.
Ved Scotch Fancy skal skuldrene set bagfra være ret smalle. Halvmåneformen på fuglen skal forløbe i en smuk glidende cirkelformet linie, viser den en kantet form på krop (skuldre) og hale (halerod) er det en fejl.
Halsens længde er et andet af de vigtige punkter på fuglen, der skal være en lang tynd hals, ellers kan den ikke strække hovedet langt nok frem så den rigtige runding fremkommer. Hovedet skal være let ovalformet med et næb der står i forhold til hovedet, bliver det for stort vil det virke alt for dominerende og ødelægge helheden.
Befjeringen skal ligge glat ind til kroppen, kun på brystet må der fremkomme en smule krøller, det kan næsten ikke undgås når fuglen bøjer halsen fremefter.
Vingerne skal ligge godt ind til kroppen uden at krydse, det kan ofte være et problem på grund af fuglens slanke krop. men de fugle hvor vingerne er meget krydset bør ikke bruges i avlen.
Længden på fuglen er et andet vigtigt punkt så enhver sammenligning med Japan Hoso er udelukket. Scotch Fancy skal være en levende fugl i udstillingsburet der regelmæssig bevæger sig mellem pindende.
I avlen sammensætter man normalt fuglene med intensiv på rim, det gør man for at bibeholde størrelsen og den stramme fjerdragt
I de senere år er denne race blevet mere udbredt, der er kommet flere opdrættere, så efterhånden er det muligt at købe gode fugle i Danmark så man ikke hver gang behøver at rejse til udlandet efter nyt avlsmateriale.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:41