feb 042005
 

1-2 kanariefugle har behov for et bur, der er mindst 50 cm i længden, 30 cm i bredden og 45 cm i højden, men gerne større, hvis du har plads til det, og en rigtig flyvevoliere er at foretrække. Buret SKAL være firkantet og ikke rundt som man nogle gange ser kanariefugle sidde i. Disse bure gør fuglene rundtossede og desorienterede og forkorter fuglenes liv i den sidste ende ud over det er dyrplageri at holde fugle i disse. De runde bure er kun skabt for synets skyld og er KUN til glæde for mennesker. (Undtagelse er nogle af udstillingsbure, men der holder man fugle i højst 2-3 dage).
Ovennævnte burstørrelse er dog kun forsvarlig, hvis fuglen(e) får en daglig flyvetur udenfor buret. Kanariefugle er gode flyvere, der har brug for at få rørt vingerne. Udskift de runde siddepinde, der følger med buret, til naturgrene af forskellig tykkelse. Derved slider kanariefuglen bedre sine kløer på en naturlig måde, så de ikke behøver at blive klippet. Fuglenes fødder må ikke kunne nå hele vejen rundt om grenen. Brug grene fra usprøjtede frugttræer. Lad bark og blade blive på, fuglene nyder at pille i disse. Bemærk at der selvfølgelig IKKE må bruges grene fra giftige træer eller buske samt træer langs veje eller jernbaner da disse er stærkt forurenede. Naturgrene er gratis og mere velegnede end de fabriksslebne grene man kan købe hos dyrehandleren. Derudover er der ingen af dem der har samme tykkelse til stor nytte for fugle der ikke har godt af altid at sidde på grene af samme tykkelse. Friske grene giver fugle noget at beskæftige sig med i mange timer samtidig med at det styrker og vedligeholder deres næb. Mange af de træer og buske som findes i vores haver er velegnede som pinde/grene til buret/volieren. Det drejer sig f.eks. om bøg, hassel, rønnebær, pil, lind, eg, poppel, æble- og pæretræer. Grenene kan placeres med eller uden blade men sidstnævnte vil nok blive mest populært. Naturgrene er både billige og praktiske da de bare smides ud og erstattes med nye når de bliver snavsede.
Brug aldrig sandpapir som bundlag i buret. Det fine “fuglesand”, man køber i dyreforretningen, er heller ikke det bedste for fuglene. Det bedste bundlag er groft bakkegrus eller strandgrus. Kanariefuglene vil gerne æde de fine småsten i gruset og det forbedrer fordøjelsen af det hårde fuglefrø i fuglenes kro.
Kanariefugle elsker at bade, så køb et fuglebadekar til ophængning i den åbne burlåge, og fyld ca. 2 cm vand i.

 Posted by at 01:40
feb 032005
 

Inden for fuglebure fremstillet til en enkelt fugl findes et stort udvalg hos fugle-handleren. Man bør vælge bur efter fuglens behov og de fysiske forhold, man skal holde den under. Derfor bør man stræbe efter et mindstemål på længde 50 cm, højde 40 cm og en bredde på 30 cm. Desuden skal man være opmærksom på, at et bur ikke skal have krinkelkroge, som fuglen kan få fødder eller vinger i klemme i, eller hvor utøj har mulighed for at gemme sig. Ikke mindst skal buret være let at rengøre.

Et bur af god størrelse vil befordre fuglens almene velbefindende og give den mulighed for at opnå en passende kondition. Burets bund skal bestå af en sokkel på ca. 10 cm fremstillet enten af plastic, glas eller metal for at hindre snavs, avner og småfjer i at flyve ud i rummet. Man skal sørge for at anskaffe sig et bur med dobbelt bund for at undgå, at fuglen slipper ud, når man rengør buret.

Tråd- eller kassebur

På markedet findes forskellige mærker af åbne trådbure og kassebure. Trådburene dominerer markedet og er absolut anvendelig til en enkelt fugl. Kassebure i plastic må dog af flere grunde foretrækkes frem for et trådbur. Desværre er de ret kostbare at anskaffe. Et kassebur er, som navnet siger, en kasse med tråd på den ene side. Fordelene herved er, at fuglene ikke så let udsættes for træk, og de føler sig mere trygge her end i trådburet. Snavs og støv spredes heller ikke så let i det lokale, man har sin fugl i. Dog kan kassebure virke dunkle i sammenligning med det åbne trådbur, og de må derfor holdes i en meget lys farve.

 Posted by at 01:42
jan 172005
 

Når de ydre forhold er bragt i orden, kommer nogle ikke mindre vigtige faktorer ind i billedet. Siddepinde af varierende tykkelse er absolut nødvendige for enhver fugls velbefindende. Hos den enkeltsiddende fugl gør man klogt i at skifte de pinde ud, som følger med buret, til naturgrene. Derved opnår fuglen, at dens greb om pinden varieres, og benmuskulaturen tvinges til at arbejde aktivt. I mange bure sidder kun én type pinde, og mange fugles fødder får ikke tilstrækkelig motion, hvilket afstedkommer stive tæer. Pindene kan spændes fast i hver side af gitret ved at save en rille i endetræet. Benytter man kassebure, kan man slå en stift i enden af pinden; stiften stikkes i et hul i bagvæggen. Den førnævnte rille i pinden benyttes til fastgøring i forgitret. En anden form for fastgøring af pinden i kasseburene, som stærkt kan anbefales, er de gevindstykker, som normalt benyttes til opsætning af gardinstænger. Andre opdrættere foretrækker de V-stykker, som er monteret i garderobeskabe til fastgøring af tøj stænger.
Mange finder det naturligt at anvende naturtræsgrene i voliererne, hvilket naturligvis er at foretrække, hvis man kan skaffe friske grene. Følgende træer kan anbefales: æble, pære, pil, birk eller andre bløde træsorter. I udendørsvolierer danner et lille træ en god helhed og fuglene vil nyde at klatre rundt i de forskellige grene.
Siddeplads(er) til den enkelte fugl i voliererne kan udformes forskelligt. Her er skitseret nogle hensigtsmæssige og brugbare løsninger. Ét forhold bør man lægge vægt på: rengøringen skal være enkel.

 Posted by at 22:23
jan 172005
 

Ønsker man at etablere et større fuglehold med adskillige avlspar, bør man helt sikkert vælge et kassebur for at undgå, at de enkelte par kan se hinanden. Plastic-kassebure kan købes i byggesæt eller som sammenlimede kasser. Normallængden for avlsbure til kanarier er ca. 40 cm, hvilket sagtens kan gå an, når det drejer sig om farvekanarier og de mindre figurkanarier. De større figurkanarier bør have et større bur, eksempelvis med en længde på 50 cm. En anden løsning kan være et dobbeltbur med forskydelig skillevæg på størrelse med to sammenbyggede avlsbure, hvorved man får et bur med målene 80 x 40 x 30 cm.

Byg selv et avlsbur

For de fingernemme følger her en grov arbejdsplan for fremstilling af avlsbure: Det anbefales at fremstille ynglebure på ca. 40-50 cm i længden, samt de førnævnte 40 cm i højden og 30-40 cm i dybden. Til fremstilling af kassen anvendes 6-8 mm krydsfiner uden knasthuller. Loft og gulv limes sammen med sidevæggene. Limen skal fylde revnerne helt ud, brug evt. fine skruer eller små søm til at holde væggene sammen, men vær forsigtig: krydsfiner kan let flække. Kassen kan sættes i spænd i skruetvinger for at undgå, at den kommer ud af vinkel – brug gerne de små hobbytvinger, som danner en fast vinkel på 90°.

Når limen er tør, sættes bagvæggen på enten ved at lime den direkte på væggenes endeflader eller ved at sætte den i spænd mellem de forskellige vægge. Den sidstnævnte løsning bør anvendes, hvis man har til hensigt at hænge burene op ved hjælp af kroge. Cirka 7 cm oppe på sidefladerne på tværs af åbningen sættes en 2 cm bred liste, som skal danne overgang mellem trådramme og skuffe.
Alle fladerne pudses med fint sandpapir for at få en glat og jævn overflade. Skulle der være sprækker efter sammenlimningen spartles disse ud. Alt afhængig af, om man ønsker at male eller lakere burene, skal man bruge en spartelmasse, som falder sammen med fineren. Ved lakarbejde påføres et tyndt lag lak for at rejse porerne i træet. Dernæst pudses fladerne atter med fint sandpapir. Arbejdet afsluttes med overstryg-ning én eller to gange med en slidstærk lak for at lette senere rengøring. Ønsker man at male burene, grundes først. Husk at spartle alle endefladerne ud og læg et tyndt lag grunder på disse flader. Overfladen og endefladerne slibes for at udglatte ujævnheder. Som maling vælges en slidstærk oliemaling, som lægges på i to lag. Ønskes en særlig stærk overflade, kan man lakere til sidst.
Som trådramme kan der bruges en præfabrikeret, galvaniseret ramme. Rammerne købes samtidig med eventuelle skuffer, før man går i gang med at skære krydsfineren ud for at få afstemt burets ønskede mål med rammemålene eller tråden. Rammerne fæstnes til kassen med skruer og en lille skive eller hænges op i loftet i små kroge. Men der findes mange løsninger, afhængig af den enkelte persons fantasi og fingerfærdighed. For at lette ens blik ind i buret kan rammen males sort, helst med en mat oliefarve. Hvis man ønsker skuffer i buret, kan man bruge en plastic- eller metalskuffe. Sørg altid for, at der er 2-4 mm luft ud til væggen i hver side for at undgå, at skufferne glider for stramt eller i værste fald sætter sig i spænd sammen med sand eller snavs mod burets sider. Skuffen kan lægges oven på trekantede lister. Disse kan til en vis grad afhjælpe ovennævnte problemer. Man kan udmærket undlade skuffen, blot skal man erindre at sætte en tophængslet klap under den tværgående træliste for at hindre fuglene i at flyve ud og for at holde det værste snavs inde i buret.

Dobbeltbur

Hvis det drejer sig om et dobbeltbur, skal man ligeledes fremstille en 7 cm høj liste, som sættes i burets midte. Listen skal virke som støtte for den løse skillevæg. I listen skæres en 5 mm dyb fals med en bredde på 4-5 mm, afhængig af skillevæggens tykkelse. I loftet monteres en l cm høj liste med samme falsdybde som for bundlistens vedkommende.
Hver trådramme skal mindst have en på mindst 10×10 cm. En låge for hvert redested er dog yderst praktisk, fordi man således får mulighed for at tage reden ud uden al for megen støj, eller man kan vælge at hænge reden op udenfor buret.
I hvert bur anbringes to pinde med en afstand på mindst 11 cm til siderne og med en afstand på 18 cm til loftet. Skal den ene halvdel benyttes til ungerne, bør man kunne placere de midterste pinde således, at forældrene kan made ungerne gennem skillevæggene.

Hvis man finder, at buret er for stort, kan man gå ned i længde til 60 cm, hvilket dog ikke er tilrådeligt. For alle bure gælder det, at flyvelængden er vigtigere end dybden, for at fuglene kan få tilstrækkelig motion og for at undgå alt for dunkle bure.

 Posted by at 22:12