aug 012012
 
 Posted by at 10:30
dec 092010
 

Farvekanarier – generelt

Kanariefarver er et omfattende felt at begive sig ind på. Man opdeler farverne i to hovedgrupper, henholdsvis i lipokromfarver og i melaninfarver. Til lipokromgruppen hører kanarier helt uden mørkt farvestof. Kroppens farve, også kaldet bundfarven, består af et karotinoid eller lipokrom, hvilket egentlig kan komme ud på ét. Karakteristisk for lipokromfuglene er deres lyse hale- og vingefjer. Fugle med et meget kraftigt farveindhold kan dog få den gule eller røde farve til at fordele sig ud i halen og vingerne. Udstillingsstandarden kræver et kraftigt farvestof i både hale- og vingefjerene.
Inden for farvekanarierne findes tre farver: gul, rød og hvid. Der optræder en masse overgangsformer mellem den stærkt gule farve over orange til den højrøde farve. Dette gør sig imidlertid ikke gældende for den hvide farve. Hvidt forårsages af to farver eller rettere af to mutationer. Den ene mutation hedder dominant hvid, fordi den undertrykker den gule eller røde farve og blot levner lidt farve i vingerne. Den anden hvide mutation kaldes recessiv hvid på grund af dens vigende arvegang over for gult og rødt. Denne faktor skal optræde i dobbeltform for at kunne komme til syne, og derved fortrænges faktoren for gult og rødt helt. Den dominanthvide faktor kan derimod klare sig med én faktor for at kunne træde frem og undertrykke den gule og røde farve.

Inden for gruppen af melanin- eller pigmentfugle findes ligeledes forskellige mutationer. Den oprindelige farve er grøn i lighed med den vilde kanariefugl. Herud fra er der opstået en mængde variationer og farvesammenblandinger, efterhånden som mutationerne er dukket op.
Der findes fire hovedformer, som denne gruppe inddeles efter: grøn, brun, agat og isabel afhængig af, om fuglen har sort pigment eller brunt pigment. Pigmentet er de mørke farvestoffer – melaniner -som tilsammen frembringer de mere eller mindre udbredte striber på ryggen og kroppens sider, samt giver hale og vinger deres mørke farve. Farverne agat og isabel er henholdsvis det sorte og det brune melanin i „afbleget” (reduceret) form. Disse farver kan kombineres med én gul, rød eller hvid kropsfarve (bundfarve). Dernæst kan de mørke aftegninger ændres under påvirkning af mutationsfaktorer som ino, opal, pastel og satinet.
Bundfarven kan også ændres, så den optræder i en lysere nuance. Her er det den såkaldte elfenbensfaktor, som påvirker bundfarvens styrke.

Intensiv eller rimet

Alle kanarier inddeles i to undergrupper efter befjeringens længde og bredde. En fugl med middellang og smal befjering får en mere intens farve, fordi farvekornene samles på et lille areal. En fugl med denne befjering kaldes Intensiv.

Fugle med brede, lange fjer kaldes derimod rimet, fordi der ikke er tilstrækkelig med farvekorn til stede til at farve fjerene helt ud i spidserne. Befjeringen får derved nogle hvide områder uden farvestof i lighed med vinterens rim eller skimmel på madvarer. Heraf kommer navnet rim. Dette lag findes på både en lipokromfugl og en melaninfugl.
For at få et dybere indblik i farvekana-riernes alsidige verden henvises til faglitteratur, som detaljeret beskriver alle farverne og deres arvegang.

 Posted by at 01:47
jan 182005
 

Udstillingkanarier skal “trænes” i enebur fra ca. 01.september for at kunne præsentere sig i november!

Rød X rød rimet
Som begynder står man sig bedst ved at parre en rød intensiv med en rimet, mens den erfarne som partner vil udsøge sig en “halv intensiv” eller A/B fugl, som tyskerne siger. Derved opnås unger med stærk intensiv kvalitet.

Bedømmelse af rød intensiv
Den røde farve skal være stærk og ensartet. Den skal trænge så langt ud i de store fjer som muligt. Dette er vanskeligt at opnå, fordi ungfugle ikke fælder de store vinge/halefjer det første år. Det fordrer, at fodringen med farvestimulerende midler har været intens og regelmæssig.
Det sværeste krav er imidlertid at opnå en absolut intensiv fugl, som ikke viser tegn på rim ned ad ryggen eller i halsdrejningen. Graden af intensitet svinger fra 100% over til enhalv-intensiv. Den virkeligt intensive fugl vil på bugen ikke fremvise hvide partier i gat området.

Størrelse
Efter bastardiseringen i 20’erne var mange orange fugle meget små og spinkle. Først hen mod 180 fik de røde fugle en så god størrelse, at man kunne avle intensiv på halv-intensiv. Man skal dog stadig være opmærksom på type og størrelse for at få en dommers accept.

Farvestimulans Selv om rødfaktorfugle selv kan danne rød lipokrom skal udstillingsfugle fra den første levedag have tilført canthaxanthin og/eller betacarotin, helst opløst i pumpeglas, gerne 50% af hvert. Blendingen opbevares i køleskab og skiftes dagligt.

Copyright: Birger H. Olsen
Kilde: Medlemsblad for Dansk Kanarie-Opdrætter Klub, Årgang 2003, August, Nr. 4

 Posted by at 21:47
jan 172005
 

Kobalt er en ny farvekanarievariant, endnu ikke godkendt i C.O.M. l Geel på Europas største farvekanarieudstilling præsenterede tyskeren Karl Weber sin nye mutation. Arbejdsgruppen har modtaget nogle fjer til mikroskopisk undersøgelse. Ved første øjekast minder det om, hvad man i Belgien kalder “lædersort”.
Mosaik-kanariers melanin har under indflydelse fra italiensk opdræt undergået en forvandling, så ryggen fremstår lysere mellem striberne, men også så striberne er tydeligt bredere og melaninen mere “maksimal”. Den belgiske klub AOB overvejer at ændre sin standard, mens man i Holland har nedsat en gruppe til at vurdere ændringerne, l den internationale arbejdsgruppe vil man især studere fjer i mikroskop fra sort og agat-mosaikker med den nye faktor. Problemet er, om denne ændring hos mosaikkerne skyldes mutation eller – hvad der er mest tænkeligt – bastardisering. Man vil foretage analyser af fjer fra muligt anvendte fugle til bastardisering for at spore ophavs-fuglen.

Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet sine DNA-undersøgelser af Onyx og Gråvinge.
For os danske er det sært, at denne gruppe ikke beskæftiger sig med ændringerne i standarden for sort og brun. Det forlyder, at man i Tyskland og Belgien har accepteret den nye standard med brede striber, mens de to hollandske forbund står mere tøvende, l Danmark vil de to dommergrupper i DKK og JFKK snarest beslutte i sagen.

Copyright: Birger H. Olsen
Kilde: Medlemsblad for Danske Kanarie Opdrætter Klub; Årgang 2003; Februarl; Nr.1

 Posted by at 23:42
jan 172005
 

I 1997 var der 363 anerkendte farver. Farvekanarierne deler man op i 2 hovedgrupper nemlig melanin – og lipokromfuglene.
A. Melaninfuglene opdeles i 4 serier:
1. Sortserie
2. Brunserie
3. Agatserie
4. Isabelserie

Disse 4 serier forekommer altid i kombination med en af lipokromfarverne gul, rød og hvid.

B. Lipokromfulene opdeles i 3 serier:

1. Gul
2. Rød
3. Hvid

Med disse basisfarver fremstår farvekanarierne på 3 forskellige måder:

1. Intensiv
2. Rimet
3. Hvid
4. Mosaik

Hvor mosaikfuglen forekommer som type 1, hunfugl og type 2 hanfugl.

 Posted by at 23:41