dec 092010
 

Står man over for at skulle købe fugle for første gang, skal man gøre sig flere ting klart. Hvilke fugle ønsker jeg: farve-, figur- eller sangkanarier? Hvilken farve eller race? Hvor mange fugle skal jeg købe? Hvor meget vil jeg ofre på sagen?
Ganske kort: start med én farve eller én race – hvis det ikke giver tilstrækkelig udfordring, da maksimalt to typer.
Forsøg om muligt at erhverve fugle, som ligger tæt op ad standarden, så man hele tiden kan studere denne for at klarlægge de forskellige facetter, der lægges vægt på.
Lad det være en gylden regel, at det er kvalitet og ikke kvantitet, som tæller. Altså køb færre fugle, men giv lidt mere for disse end først beregnet.

Opbygning af stamme
Fire fugle vil være et godt udgangspunkt. To par fugle vil være velegnet til at opbygge en stamme over. Der er kun et punkt, der skal fremhæves. Sørg for, at begge hanner er af samme type f. eks. intensive eller rimede, toppede eller utoppede, og det gælder selvfølgelig også for hunnerne, fordi parringsmulighederne derved forøges. Kan man afse et lidt større beløb, vil 3 par være det mest ideelle, fordi det giver større variationsbredde, og man undgår i starten alt for megen indavl.
Første par AB og andet par CD parres sammen, men kun for et enkelt kuld,derefter splittes parrene op igen. Nu laves to nye par AD og CB. Herved forøges chancerne for at kunne lave en stamme uden at være nødt til at skulle indavle fra starten. Ungerne fra parringen AB og CD, AD og CB sættes det følgende år sammen med hinanden. Desuden sættes ungerne fra parringerne AB, CD, AD og CB på de gamle fugle for at opnå så mange ubeslægtede dyr som muligt at arbejde videre med det andet år. Sammenparringerne kan da være A x (CD), B x (AD), C x (AD), D x (CB), D x (AB), B x (CD), C x (AD), A x (CB). Fuglene i parentes er unger af førnævnte parringer.
Der er endnu et punkt, man må lægge vægt på: Når man indleder sæsonen og efterhånden føler, at resultaterne og heldet står én bi, skal man ikke lade sig forblænde af mængden af unger, man ser på pind, og endnu mindre af det økonomiske udbytte man kan opnå. Derimod skal man, når man har opnået en mængde på maksimalt 10 unger pr. par, stoppe det enkelte par. To kuld unger vil også være passende. Derved vil man ikke overbelaste forældrene.
Et andet punkt er brugen af ammefugle. Denne løsning skal kun benyttes i nødstilfælde for ikke at få stammer frem, som er afhængige af ammefugle. Ellers vil man komme i samme situation, som mange opdrættere af australske pragtfinker er kommet i, hvor det i mange tilfælde er en ren nødvendighed at besidde ammefugle for at få opdræt. Meningen med kanarieopdrættet som en sport eller hobby vil da let gå tabt.

 Posted by at 02:24

Sorry, the comment form is closed at this time.