jan 182005
 

Da vi gennem den seneste tid, har fået en hel del nye medlemmer der måske ikke før har arbejdet med kanariefugle, vil jeg prøve at give en forklaring på de forskellige udtryk og betegnelser vi bruger om kanarierne, samt en lille vejledning i de mest almindelige metoder til sammensætning af fuglene som par, indkøb af fugle, udstilling mm.

Men for at lære så meget som muligt om de fugle man anskaffer og avler med, vil det være en fordel om man gennem JFKK indkøber en standard der omhandler den eller de kanarietyper man nu har anskaffet eller tænker på at anskaffe.

Farvekanarier:
Det er en meget stor gruppe hvor der er over 400 godkendte udstillingsvarianter. Kendetegnende for farvekanarierne er, at på udstillinger er det primært farve og tegning de bliver vurderet på. Når jeg nævner at der er over 400 udstillings varianter lyder det jo helt uoverskueligt, men så slemt er det heller ikke, for alle varianter kan føres tilbage til 8 hoved serier. De første 4 serier benævnes: Sort serien – Brun serien – Agat serien og Isabel serien og samlet omtales de som de klassiske farver, fordi de er grundmodellen hvorfra alle efterfølgende varianter (mutationer) er fremkommet. Alle fuglene i de 4 serier har striber på ryggen og ned langs siderne, og det er farven på striberne der bestemmer hvilken serie de tilhører, nævnt i rækkefølge er de sorte, brune, gråsorte og lysebrune. De øvrige serier er: Mosaikserien – Lipokromserien – Phæo, Satinet, Topaz og Eumo, Onyx. Farven der benævnes som bundfarven, kan for alle serier fremkomme med en Hvid – Rød – Gul farve, samt kombineres med en farvestruktur vi kalder elfenben. Alle kanarier med striber benævnes som melaninkanarier hvorimod fuglene med rene røde – gule eller hvide farver benævnes lipokromkanarier.

Figurkanarier:
Det er en meget mindre gruppe bestående af 24 forskellige typer, der igen kan opdeles i 5 undergrupper bestående af de Friserede racer – Aktions racer – Holdnings racer – Toppede racer og Tegnede racer. Kendetegnende for alle figurracer er, at det er den specielle form – holdning – tegning eller frisering der lægges vægt på når de udstilles. De senere år har der været en del opdrættere i udlandet, der prøver at udvikle nye varianter ved at sammenparre fugle fra de forskellige grupper, det har resulteret i nogle nye typer, men de er endnu ikke godkendt som selvstændige racer.

Udtrykkende:
Rim – rimet – rimlaget er betegnelsen vi bruger, når fuglene viser et hvidt lag over hele bundfarven som om de var dækket af et fint lag frostrim. Der kan selvfølgelig være store forskelle på hvor kraftigt rimlaget fremkommer, helt fra hvor det næsten dække fuglens bundfarve til en ganske svag smule der kun kan anes på gumpen eller fuglens hals. De rimede fugle har ret brede og lange fjer, jo mere rimede desto bredere og længere fjer, dermed kan det også forklares hvorfor der er den forskel mellem de rimede fugle. Hvis man tænker sig at der er en given mængde farvestof tilstede til hver fjer, vil der ved de længste fjer ikke være farvestof til at dække mere end halvdelen af fjeren, således at resten af fjeren viser et farveløst hvidt område, det synlige resultat vil være en fugl med svag bundfarve og store hvide områder. Men ved smallere og smallere fjer, vil farven kunne dække mere og mere af fjeren, til vi når helt frem til at det kan dække hele fjerens overflade og dermed fremkommer der mange forskellige grader af rim.

Intensiv:
Modpolen til rim. Det betegner at farvestoffet dækker hele fjerenes overflade så der overhovedet ikke kan anes noget hvidt i fjerdragten, en faktor der har stor indflydelse på fjerdragtens længde og dermed farven på fjerene. Da den givne mængde farve ikke skal dække så stort et område, vil den kunne dække hele fjerens overflade, og der bliver ikke nogen synlige hvide spidser og bundfarven vil stå stærkere og mere klar.

De to udtryk kan også betragtes som bund og top på en skala fra 0% til 100%, hvor rimede fugle ved 0% (hvis de findes) vil være så godt som uden farve og med meget lange løse fjer, hvorimod intensive der er i nærheden af de 100% vil være meget tyndbefjeret så man på nogle områder af kroppen kan se huden gennem fjerene, og farven vil være ren og klar.

De fugle der ligger omkring 50% er de fugle vi af og til betegner som ”hverken eller fugl” forstået på den måde at de rent udstillingsmæssigt ikke kan henregnes til hverken de rimede eller intensive serier.

Rimede og intensive fugle fremkommer ved alle kanarieracer uanset om det er farvekanarier eller figurkanarier vi arbejder med .

Normalt siger man, at der skal sammensættes avlspar af intensiv x rim eller omvendt, men her skal avleren så have en rimelig erfaring, for at opstille de rigtige kombinationer for intensiv eller ikke-intensiv avl.

Fordi intensivfaktoren arver uafhængigt, er der ingen forskel på hvem af forældrene der er intensiv eller ikke-intensiv, i begge køn vil der fødes såvel intensive som rimede fugle.

Lipokromfarve (Fedtstoffarve) (Bundfarve):
Det er den hvide – røde – eller gule farve der giver fuglene farve i deres fjerdragt. Lipokromfarven der er lig med fedtstoffarven skal fremkomme jævnt over hele fuglen.

Melanin (Pigment).
Det er det der giver kanarierne det mørke farvestof i fjerdragten. Der findes to typer melanin jeg vil omtale, eu-melanin der bl. andet giver de mørke striber vi kan se på ryggen og siderne af melaninfuglene samt phæo-melanin der fremkommer som en brun farve i fjerene og er særlig tydelig mellem ryggens striber.

Homozygot:
To ens gener. Rentarvende for den farve og type den viser i det ydre.

Heterozygot: (Split)
Fuglen har ikke ren arvegang, to uens gener, sagt på en anden måde, fuglen er split for en anden farve.

Udtryk der også bruges i denne forbindelse er, fuglens phænotype der er det vi ser på fuglen, altså fuglens synlige farve, og genotypen som er fuglens gemte farve.

Elfenbesfaktoren:
Den røde og gule lipokromfarve kan også kombineres med denne faktor, der så ved en optisk virkning ændrer øjets opfattelse af farven, så den virker væsentlig svagere.

Blåfaktoren:
En faktor der indvirker på fjerene så der fremkommer en optisk farvevirkning.

Blåfaktoren kan have stor indflydelse på det totale farvebillede, fordi den øver indflydelse både på bundfarvens renhed og på det brune phæomelanin. Den forårsager en strukturændring i de farvebestemmende fjer, således bliver den gule fedtfarve citronfarvet af ydre og det brune phæomelanin fortrænges, og der dannes istedet sorteumelanin.

Mosaikfaktoren:
Denne faktore kom ind i kanarierne, da man for at få den røde farve krydsede den lille kapuzinersisken med kanarier. Mosaikfaktoren bevirker at der fremkommer skarpt aftegnede felter enten i rødt eller gule på hoved og kroppen. Gennem de senere år er mosaik fuglene blevet meget populære typer, faktoren er efterhånden krydset ind i alle bestående serier og ikke mindst i udlandet udstilles der rigtig mange af de forskellige typer.

Pastelfaktoren:
En faktor der bevirker at de mørke melanin striber reduceres i farvestyrke.

Den dominante hvide faktor.
Hvid er ikke nogen farve, men hvidfaktorens virkning har til følge at udviklingen af karotin stagnerer, så der næsten ikke dannes nogen fedtfarve. Men alt afhængig af den tilstedeværende fedtstoffarve, vil den hvide kanarie mere eller mindre vise den nedarvede fedtfarve i form af et anslag på slagfjerene. Ligegyldig hvilken fedtfarve der parres med en dominant-hvid, vil der altid optræde hvide mellem afkommet.

På grund af den uafhængige arvegang kan man bruge såvel en hvid han som en hvid hun som partner, der vil altid fødes hvide af begge køn ved siden af de andre fedtfarver. Den hvide kanarie kan ikke avles homozygot, den vil altid være heterozygot, foruden sin hvide fjerdragt nedarver den de tilstedeværende fedtfarver. Selv om man parrer to hvide sammen, vil der stadigvæk optræde fedtfarvede fugle. Man kan fastslå, at den virksomme hvidfaktor maskerer den virkelige farvefaktor. Er den dominante hvidfaktor tilstede i dobbeltform virker den letal (dødeligt).

Den recessive hvide faktor.
Som navnet antyder arbejder vi her med en faktor der i sin virkemåde er recessiv, det vil sige at en fugl skal besidde denne faktor i dobbeltform, før den recessive farve vil fremkomme. Fuglen skal derfor arve dette anlæg fra begge forældrefugle. Ud over den recessive egenskab ved den omtalte faktor, spiller det også en rolle ved avl med disse fugle, at faktoren er uafhængigt arvende. For er begge forældrefuglene ikke split recessiv eller rene recessive, vil ingen af ungerne blive direkte recessive hvide. I de senere år er den recessive faktor avlet ind på melanin kanarierne, og på den måde er det nu også muligt at avle melanin fugle med en hvid bundfarve (sølvfugle), der ikke fremviser gult anslag på slagfjerene, dermed kan de bedre leve op til standardkravet, i modsætning til de fugle der besidder den dominante hvide faktor.

Sammensætning af avlsparrene:
Et meget omfattende emne der kan være svært at opstille faste regler for, det er jo netop herigennem vi ser forskellen på den dygtige og knap så dygtig opdrætter, når fuglene først sidder på udstillingen. Det afhænger en hel del af hvilken type man arbejder med og hvilken udstillingskrav der er til farven – holdningen – formen o.s.v. Men som sagt, almindeligvis sætter man altid en intensiv fugl sammen med en rimet, en toppet fugle med en uden top, blander ikke fugle af forskellig type og farve, f.eks lipokromfugle med melaninfugle idet resultatet vil blive brogede fugle uden værdi udstillingsmæssigt.

Intensiv x Rimet (eller omvendt) der er den almindelige sammensætning af kanarierne bruger vi fordi vi så kan forvente fugle med god størrelse og farve. På grund af de længere fjer på de rimede fugle vil det arbejde godt sammen med de intensive der har smallere og kortere fjer. Så får vi ikke fugle der virker små og tynde som vi ville få hvis vi satte to intensive sammen, eller modsat ville få fugle med en løs fjerdragt med hvide flader og svag farve hvis vi sætter to rimede fugle sammen. To fugle med top sætter vi ikke sammen for det er sjældent der kommer en god top ud af det, oftest vil den blive ringere end på forældrefuglene, en anden ulempe er at der fremkommer en letalfaktor (dødlighedsfaktor) på 25% af ungerne. Man skal ikke blande de forskellige figurkanarier eller farvekanarier med hinanden, hvis man ikke har fuldstændig styr på hvad man vil opnå. Ved farvekanarierne bruger den erfarne opdrætter af og til en anden farvetype for at forstærke eller svække bestemte egenskaber på fuglene, men det er ikke noget man bør arbejde med før der er opnået nogen erfaring og man kender til arveegenskaberne for typerne. Grunden til at man ikke skal blande lipokromfugle med melaninfugle, er at det altid vil give brogede unger der overhovedet ikke kan bruges til udstilling eller avl når vi taler om seriøs kanarieopdræt. Ved sammensætning af parrene, er det en god regel at man altid forsøger at kompenserer for en fejl ved den ene fugl med en modpart der er helt fejlfri på området. Det kan f.eks være en gloster med et lille hoved, hvor modparten så skal være en med et stort til meget stort hoved, eller er det farven der er for svag skal den anden være meget stærkt farvet.

Indkøb af fugle:
Det rigtige tidspunkt når man vil købe kanarier er efterårsmånederne, her er årets unger ovre fældningen, udvalget er stort og opdrætteren har sorteret ungerne i hanner og hunner og fravalgt unger til udstilling og til den følgende avls. I vintermånederne avler vi normalt med fuglene så da er der ingen til salg, og når vi når hen på forår og sommer er de alle i fældning og det er umuligt at vurdere fuglene.

Mit bedste råd:
Men det bedste råd jeg kan give er at møde op i regionen til de møder der afholdes, her kan man møde mere erfarne opdrættere der altid er villig til at give et godt råd eller vejledning hvis du har et problem, der er mange forskellige emner fremme på møderne du kan blive klogere af. Du kan lærer meget ved at besøge eller endnu bedre ved at deltage på udstillinger, her kan du se hvordan dine fugle er i forhold til andres fugle, og hvad der måske mangler for at du kan blive vinderen. Du kan se hvem der arbejder med den type du selv arbejder med eller eventuelt ønsker at købe, du kan se hvordan opdrætteren klarer sig på udstillingen, du kan få en snak med ham og højest sandsynlig kan du også få lov at besøge ham, så du kan se hvordan andre har indrettet fugleholdet. Og sidst men ikke mindst, læs og tænk over hvad der bliver skrevet i Racekanarien.

Mød op til regionsmøderne i din region og lær mere om vores spændende hobby.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:43

Sorry, the comment form is closed at this time.