jan 182005
 

Berner kanarien er national fuglen for de Schweiziske opdrættere, den fremkom i begyndelsen af dette århundrede.
Denne race er ikke meget kendt uden for sit hjemland. Som tilfældet med andre racer er den også opkaldt efter det området hvor den er opstået, i det her tilfælde Bern. I 1910 fremkom de første beskrivelser og tegninger af racen.
Yorkshire er en af de fugle der er brugt ved udviklingen af Berner hvilket tydeligt kan ses på størrelsen og den oprette holdning ligesom kropsformen har en del tilfældes.
På grund af de ligheder der er mellem denne race og Yorkshire, kan der ofte være problemer med at adskille dem fra hinanden, især hvis der er tale om dårlige utypiske fugle.
Hvis man vil begynde med opdræt af Berner kanarier, må det første krav være at man er opmærksom på de forskelle der adskiller den fra Yorkshire kanarien.
En Berner skal fremvise en tydelig hals, for selv om halsen er ret kraftig skal der mellem overgangen fra kroppen til hovedet fremkomme en indad buet runding. Det er lige modsat ved Yorkshire der ikke må fremvise hals, her skal overgangen være så utydelig som muligt. Ber-neren skal have en affladiget isse hvor Yorkshire set fra siden skal have en runding. Hovedet på Berneren skal være kort og ret bred, fladt med højt forhoved og et kantet baghoved. Det er meget vigtigt at denne hovedform fremkommer tydeligt idet det er en af de karakteristiske kendetegn på racen.
Kroppen er ret kegleformet og her skal skuldrene være tydelige i modsætning til Yorkshiren. Størrelsen skal være 16 cm, men på grund af den slankere krop virker den betydelig mindre end Yorkshir kanarien der skal være mindst 17 cm.
Berner kanarien skal fremvise en rolig og opret holdning i udstillingsburet, selvom det er en nogenlunde rolig og tillidsfuld race, kræver det alligevel nogen træning før fuglen er vænnet til buret, så den vil indtage den oprette holdning under bedømmelsen.
Avlsmæssigt er Berner kanarien normalt ikke mellem de vanskelige racer. De kræver kun som de fleste andre racer en god alsidig foderblanding! for at komme i ynglekondition og de passer ungerne godt.
Problemet ved denne race er blot at det kan være vanskeligt at finde gode fugle da de ikke er så udbredt.
Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:52

Sorry, the comment form is closed at this time.