aug 182008
 

De farver der fremkommer på de forskellige farvekanarierne består egentlig af ret få farvestoffer.

Ved melanin kanarierne bliver melaninen i striberne dannet af sort eller brunt farvestof. Faktorer der udøver indflydelse på sort eller brunt eu-melanin samt brunt phæo-melanin kan forårsager en forandring, reducering eller svækkelse af de sorte eller brune basisstoffer. Ved fedtstoffarverne rød og gul, kan nogle faktorer gå ind og ændre farvenuancen. Indbyrdes kan faktorerne virke forstærkende, hæmmende eller fortrængende.

Hovedfarven hvilket vil sige melaninfarven arbejder i sammenhæng med bundfarven (bifarven) således de sammen giver farvebetegnelsen på fuglen (sortgul, sortrød etc). Ved fugle uden melanin, de blanke fugle, er det fedtstoffarven der danner hovedfarven, men særskilt for de hvide fugle, er hvid hovedfarven idet de både mangler melanin og fedtstoffarve.

De farvebestemmende faktorer kan arve kønsbundet eller frit uafhængigt. Indbyrdes fremkommer der en dominerende-dominant, vigende-recessiv eller mellem-intermediær adfærd. Uafhængigt arvende faktorer der virker recessivt, skal altid være tilstede i dobbeltform for at komme til udtryk.

Kønsbunden-arvende melaninfaktorer.
Sortfaktoren.
Med den fuld indvirkning fra faktoren fremkommer der sorte melaninstriber.

Brunfaktoren.
Forandret sortfaktor; hvor udviklingen af det sorte melanin er stagneret og der i stedet fremkommer brune melaninstriber.

Afblegningsfaktoren.
Reducerer det brune phæo-melanin der fremkommer mellem melanintegningen. Den totale melanin besiddelse svækkes.

Pastelfaktoren.
Reduceret eu-melanin i stribetegningen så melaninfarven svækkes.

Satinetfaktoren.
Forhindrer, hæmmer udviklingen af begge melanintyper. Størst indflydelse på phæo-melanin.

Uafhængigt-arvende melaninfaktorer.
Phæo-inofaktoren.
Forhindrer, hæmmer fremkomst af sort og brunt eu-melanin, brunt phæo-melanin uberørt.

Opalfaktoren.
Bevirker en struktur afvigelse, hvorved melaninets placering forandres så der fremkommer en blågrå farveeffekt.

Kønsbunden-arvende farvefaktorer.
Elfenbensfaktoren.
Bevirker en struktur afvigelse på fedtstoffarven, hvorved rød og gul fremkommer med svagere farveudstråling.

Mosaikfaktoren.
Forhindrer på den ene side udviklingen af fedtstoffarven, mens den på den anden side aktiverer fedtstoffarven på afgrænsede områder.

Fedtstof bestemmende faktorer.
Intensivfaktoren.
Fremmer en stor koncentration af fedtstoffarver.

Gulfaktoren.
Regulerer udviklingen af den gule fedtstoffarv

Blå-citronfaktoren.
Bevirker en strukturafvigelse i fjerenes marvcelle så gul fedtstoffarve får citrongul karakter.

Rødfaktoren.
Regulerer udviklingen af rød fedtstoffarve.

Hæmmende faktorer på fedtstoffarven.

Dominant-hvidfaktoren. Hindrer udviklingen af fedtstoffarver. Arver uafhængig og er dominant.

Recessiv-hvidfaktoren.
Forhindrer totalt udviklingen af fedtstoffarver. Arver uafhængig og er recessiv.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 23:06

Sorry, the comment form is closed at this time.