dec 062010
 

Harzerkanarierne har sin oprindelse i Tyskland. Den stammer fra den vilde kanarie og er pga. udvælgelse af de bedste sangfugle gennem utallige generationer udviklet til en særegen sangfugl. Man tager ikke hensyn til kropsbygning eller farve; kun sangen, som er meget varieret, har egentlig værdi hos denne race. På et tidspunkt har opdrættere af harzere fastlagt kriterier for sangens indhold. Ved bedømmelsen lægges vægt på en blød, dyb, ren og velklingende sang fremført i lange rullende sangstrofer (ture), hvor nogle er svagt ansatte, mens andre er stærkt ansatte. Klangbilledet kan være kraftigt eller svagt. Jo større variation i sammensætningen af stroferne, jo bedre dyr. De decideret rullende strofer opdeles i hohl-rolle, knorre, hohlklingel og wasserrolle; svagt ansatte strofer opdeles i klingel og hohlklingel og stærkt ansatte strofer i schockel, gluck og pfeife.

For at gå i dybden med harzere kræves et stort kendskab til de nævnte ture, og opdrætteren skal benytte megen tid på atadskille de enkelte lydbilleder fra hinanden for at få et samlet billede af, hvad hver enkelt fugl formår. Alle sangture fremføres med lukket næb. Tidligere benyttede opdrætterne en forsanger til at lære ungfuglene at synge alle turene. I nyere tid er man gået over til at anvende plader eller bånd til indlæringen. Mange opdrættere har erkendt, at det moderne menneske ikke har tid til det tidskrævende indlæringsarbejde, og man har derfor forsøgt at fæstne turene arvemæssigt. Alle ture har ikke kunnet nedarves og er derfor faldet bort i nogle stammer. Tilbage i harzersangen findes efterhånden kun hovedturene hohlrolle, knorre, hohlklingel og pfeife. Disse ture er til gengæld bragt op på et stade, så de må anses for at have nået det perfekte.

Derimod må man nok erkende, at sangen er blevet fattigere i sin helhed.

 Posted by at 23:47

Sorry, the comment form is closed at this time.