jan 182005
 

” Japan Hoso er den yngste af aktions racerne. Omkring 1963 hørte man første gang at der var fremkommet en ny race i Japan”.
Belgiske opdrættere var de første der fik indført racen til Europa og det blev også der de opsatte en standard så de i 1974 fik den godkendt af C.O.M.
Racen blev hurtigt meget populær blandt opdrætterne over hele Europa, den udstilles nu i et pænt antal på de større udstillinger, både i udlandet som i Danmark.
Japan Hoso kan betragtes som en miniudgave af Scotch Fancy, hvor den helt primære forskel findes i størrelsen.
Det vigtigste kendetegn på denne fugl er halvmåneformen. Halen skal nå ind under pinden således at kroppen fremviser en halvcirkel. Selve kroppen skal være meget smal og cylinderformet, skuldrene meget smalle men naturligvis bredere end den fine, lange hals. Hovedet skal også være fint og slangeagtigt.
For at den ønskede cirkelform kan fremkomme er det vigtigt at hovedet strækkes fremefter, men hovedet må dog ikke holdes for lavt det vil ødelække cirkelformen. De lange vinger skal ligge godt ind til kroppen, halen visende et V-tegn og ret lang i forhold til kroppen, benene må ikke være helt strakte men let bøjede. Befjeringen så glat som muligt, men på grund af cirkelformen er det ikke altid mulig med helt glat befjering på brystet.
Et vigtigt punkt på fuglen er naturligvis størrelsen på 11 – 12 cm, større må den ikke blive. Kun ved meget strengt at håndhæve denne maximallængden kan vi bevare den tydelige forskel der skal være til Scotch Fancy.
Træningen i udstillingsburet følger mønstret for de andre aktionsracer. Fuglene der udvælges til denne specialtræning og senere udstillinger, skal være de unger der allerede i yngleburet viser halvmåneformen. Kun med de fugle er der nogen mening i at ofre tid og kræfter på træning, for unger der ikke fra starten viser nogen cirkelform kan ikke senere trænes op til at vise den rigtige form.
Japan Hoso regner man normalt med som gode avlsfugle der er gode til at passe ungerne, der stilles ikke nogen specielle krav til fodersammensætningen som ved de store tunge racer.
I Danmark er racen også blevet populær i de senere år så det nu er mulig at købe gode fugle uden at man behøver at rejse til udlandet.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:44

Sorry, the comment form is closed at this time.