jan 172005
 

Når de ydre forhold er bragt i orden, kommer nogle ikke mindre vigtige faktorer ind i billedet. Siddepinde af varierende tykkelse er absolut nødvendige for enhver fugls velbefindende. Hos den enkeltsiddende fugl gør man klogt i at skifte de pinde ud, som følger med buret, til naturgrene. Derved opnår fuglen, at dens greb om pinden varieres, og benmuskulaturen tvinges til at arbejde aktivt. I mange bure sidder kun én type pinde, og mange fugles fødder får ikke tilstrækkelig motion, hvilket afstedkommer stive tæer. Pindene kan spændes fast i hver side af gitret ved at save en rille i endetræet. Benytter man kassebure, kan man slå en stift i enden af pinden; stiften stikkes i et hul i bagvæggen. Den førnævnte rille i pinden benyttes til fastgøring i forgitret. En anden form for fastgøring af pinden i kasseburene, som stærkt kan anbefales, er de gevindstykker, som normalt benyttes til opsætning af gardinstænger. Andre opdrættere foretrækker de V-stykker, som er monteret i garderobeskabe til fastgøring af tøj stænger.
Mange finder det naturligt at anvende naturtræsgrene i voliererne, hvilket naturligvis er at foretrække, hvis man kan skaffe friske grene. Følgende træer kan anbefales: æble, pære, pil, birk eller andre bløde træsorter. I udendørsvolierer danner et lille træ en god helhed og fuglene vil nyde at klatre rundt i de forskellige grene.
Siddeplads(er) til den enkelte fugl i voliererne kan udformes forskelligt. Her er skitseret nogle hensigtsmæssige og brugbare løsninger. Ét forhold bør man lægge vægt på: rengøringen skal være enkel.

 Posted by at 22:23

Sorry, the comment form is closed at this time.