maj 212018
 


Udseende:

Undersætsig og kraftig, noget større end en gråspurv. Det sorte, kegleformede næb, den sorte kalot og den, i flugt ofte synlige hvide gump er iøjnefaldende selv på lang afstand. Hannen har en lysende rød underside, mens hunnen er blegt rødgrå.

Stemme:
Dompappens kald er nemme at efterligne, ofte hører man et melodisk, blødt »djy« eller »vyp«, eller et lavt »byt-byt«, idet dompappen letter. Sangen er derimod sjælden at høre, da den er meget dæmpet. Det, man hører, er en fløjtende og kvidrende strofe, der i højere grad minder om en bugtaler end om en sangfugl. Disse sange kan høres hele året, og kan have betydning for både par- og floksammenhold.

Tilholdssted:
Træffes i nåle- og blandskove, undertiden også i parker og haver, i skovbryn og på kirkegårde.

Adfærd:
Dompappen er ikke særlig sky og lader sig derfor nemt studere. Som oftest lever dompappen parvis, om vinteren slår flere par sig sammen til en lille flok og strejfer omkring. Fuglene ernærer sig især af knopper, og er derfor ikke afhængige af foderpladser. På mange fodersteder viser de sig regelmæssigt, men er ikke så begejstrede for andre. De lader sig ikke lokke til foderbrættet af andre fuglearter, men reagerer først, når en af deres egne har opdaget en velforsynet foderkilde. Dompappen er, i modsætning til mange andre fuglearter, udpræget fredelig, men på foderbrættet kan der alligevel blive en del kamp mellem fuglene. Hunnen har da den højeste rang.

Foder:
Dompappen ernærer sig først og fremmest af frø fra træer og urter; den har en særlig forkærlighed for blad- og blomsterknopper. Den bør fodres med solsikkefrø, tørrede bær, hakkede nødder, grovmalet korn og færdigblandet fuglefoder.

 Posted by at 13:34

Sorry, the comment form is closed at this time.