mar 122005
 

Udseende:
Slank, med lang hale, noget større end en gråspurv. Hos hannen er hovedet og undersiden iøjnefaldende gul, hunnen og ungfuglene er mindre gule og mere brunlige. Når gulspurven letter, kan man se den kanelbrune gump og de hvide halekanter.

Stemme:
Topisk er et kort »dzz« eller »trr«. Når den flyver op, hører man ofte et tørt »tirr«. Sangen er en kort monoton strofe. Gulspurven tæller fra S til 12, f.eks.: en, to, tre, fire, fem, seks – syyyv, altså: »tsitsitsitsitsitsi-dyyh«. Den kan høres helt fra marts måned.

Tilholdssted:
Ofte i åbne kulturlandskaber med hække, rydninger i skov og nyplantede områder med grantræer.

Adfærd:
Om vinteren strejfer gulspurvene rundt i små flokke og kommer således ofte ind i små landsbysamfund og til udkanten af byer. Føde søger de først og fremmest på jorden, hvorfor det er bedst at strø foderet ud et sted, der er i ly for regnen.

Foder:
Havre, grovmalet korn, græsfrø, hirse og valmuefrø.

 Posted by at 23:14

Sorry, the comment form is closed at this time.