mar 122005
 

Udseende:
Tydeligt større end gråspurven, tsetbygget og tykhovedet med et kraftigt, groft næb, som er hornfarvet om vinteren og blågråt om sommeren. Fjerdragten er overvejende brunlig med et gråt bånd i nakken. Struben og vingerne er blåsorte. Vingerne har også et hvidt bånd. Hunnen er noget blegere i farven end hannen.

Stemme:
Ofte bliver man opmærksom på den siddende eller flyvende kernebider gennem de korte, skarpe »tsikks«-lyde. Men man kan også høre et lyst »jitts« og et noget langtrukkent »tziek«. Sangen er ubetydelig og sjælden at høre: en abrupt strøm af nasale kaldeagtige lyde.

Tilholdssted:
Temmelig hyppige i løv- og blandskove, især med bøg og eg. Også i parker og haver med træer. Ret almindelig standfugl og strejffugl i Østjylland og på Øerne.

Adfærd:
Kernebideren flyver hurtigt og i en ret linie, ofte på højde med trækronerne. Lyset skinner gennem de hvide vingepartier. I lighed med dompappen er kernebideren ikke afhængig af, at mennesker fodrer den om vinteren, da der findes rigeligt med træfrø, som er dens væsentligste føde. Overens stemmende med sin levevis højt oppe i trækronerne opsøger den gerne højt placerede foderbrætter. Trods sit sky væsen besøger den undertiden foderbrætter nær jorden, hvis de ikke er midt i byen.

Foder:
Den ernærer sig først og fremmest af træfrø (bøg, ahorn), knopper og kerner fra stenfrugter, f.eks. kirsebærkerner, som den knækker med sit kraftige næb. Det er bedst at fodre med solsikke- og hampefrø, nødder og grovmalet korn.

 Posted by at 22:58

Sorry, the comment form is closed at this time.