mar 122005
 

Udseende:
Tydeligt mindre end en gråspurv, med grøngul fjerdragt. Hannen er let at kende på den sorte isse og den lille sorte plet på struben. Hunnen er grågrøn og mørkstribet. I flugten ser man ofte den sortgule farve på vingerne.

Stemme:
Hvis man skal genkende grønsiskenen, er det en fordel at kende dens stemme – dette gælder også andre småfugle. Fra flyvende grønsiskener hører man ofte det vemodige »tyli« – eller »diæh« med tryk på første stavelse. Siddende fugle afslører sig ofte med et nasalt »let« eller »tetetet«. De strofer, som man kan høre på solrige dage allerede fra januar, lyder meget lystige: hurtig kvidren blandet med og efterligninger af andre fuglearter, ofte indgår en langtrukken lyd. Synger som oftest højt oppe i træerne, men også under flokkens bølgende flugt.

 Tilholdssted:
Grønsiskenen ruger i nåleskove. Som træk- og vinterfugle optræder de ofte i flokke og kan da besøge fodringspladser, især sent på vinteren. Her kan man se dem klatre i hængende foderanordninger ligesom mejserne.

Foder:
Normalt ernærer grønsiskenen sig af birke- og ellefrø, men også af tidsel-, syre-, løvetand- og mjødurtfrø. Man kan bedst fodre dem med små frø som valmue, hirse, raps eller færdigblandet fuglefoder.

 Posted by at 23:39

Sorry, the comment form is closed at this time.