jan 182005
 

Efter at opdrætterne har fået den mulighed at købe det hollandske præparet “Anti-luchtpijpmijt” fra Bogena, er der kommet fornyet focus på de af vore fugle, som “hvæser” eller trækker vejret tungt.
Anti-luftrørsmide
Miden “sternostoma tracheacolum” forekommer hos kanarier og gouldsamadiner, men træffes også hos øvrige pragtfinker, japanske mågefinker, zebrafiker, undulater, m.fl.

Sygdomssymptomer
Miden forårsager betændelse, fordi den fastgør sig i værtens slimhinder og suger blod. Udefra set sker der et tab i kondition, tab af stemme, åndedrætsforstyrrelse med en meget smaskende og pibende lyd. Med ret regelmæssige mellemrum foretages synkebevægelser og kvælende forsøg på at få noget op af luftrøret, hvorved hovedet ofte bevæges, som om fuglen vil ryste noget væk. Ved stærk infektion kan dødsfald indtræffe.

Påvisning af luftrørsmider hos levende fugle
Miden befinder sig i luftrør, lunger og luftsække indhyldet i noget slim. Når miderne befinder sig i luftrørene, kan de nogen gange påvises hos den levende fugl, hvis man gør således: Gør halsfjerene lidt fugtige med vand og red dem lidt til siden, så der på begge sider af halsen forekommer en stribe hud uden fjer. Ved nu at trække halshuden mod brystet kommer luftrøret til at ligge i hudfolden. Når man derefter holder fuglen foran en lampe, ser man miderne som sorte punkter i luftrøret.

Hvordan finder smitte med miderne sted?
Såvel voliere-fugle som fugle i den frie natur kan gennem længere tid være bærere af miden udenat være syg. På denne måde kan miden ubemærket finde indpas i en fuglebestand. Smitte af de øvrige fugle finder sted ved at de unge mider findes i næsehulen. Smitten kan direkte overføres via drikkevand, foder eller ved forældrenes fodring af ungerne. Ydre omstændingheder som for høj eller for lav fugtighed og temperatur, ændringer i foder eller omgivelser og sociale stress kan pludseligt gøre sygdommen akut. Mellem smitten og fremkomst af synlige sygdomstegn kan der gå uger eller måneder.

Bekæmpelse af luftrørsmider
For effektivt at kunne bekæmpe luftrørsmider er der vigtigt, at alle mider – også dem i de dybere dele af luftsæksystemet – fjernes. Derfor har Bogena valgt et såkaldt “spot-on” system. Ved dette bliver det virksomme midel anbragt direkte på huden. Væsken trænger gennem huden, bliver optaget i blodet og dræber alle i kroppen værende mider.

Brugsanvisning
Ved konstatering af luftrørsmider bør alle fugle i volieren behandles. Doseringen er en dråbe pr. fugl (for undulater og større fugle to dråber), som anbringes på den ubefjerede hud i halsområdet. Det er afgjort nødvendigt at bøje de små fjer til side, så dråben lægges på huden og ikke på fjerene, da midlet ellers ikke kan optages gennem huden. Når der skal dryppes, holdes flasken med åbningen nedefter, og ved at et let tryk med pege- og tommelfinger kan man ret enkelt dosere dråbe for dråbe.

Gentagelse af behandlingen
For at forhindre at en fugl, som er undgået ens opmærksomhed, påny skal smitte volieren, tilrådes det at gentage behandlingen efter fire uger. Eftersom også foder- og drikkeskåle og fuglebade kan være smitten, skal disse rengøres grundigt.

Tidspunkt for anvendelse
Det anbefales fortrinvis at behandle fuglene en til to månederfør avlssæsonen for at hindre redesmitte.
Bemærk:
a. Ikke alle tilfælde af utilpashed skyldes luftrørsmide, tal i tvivlstilfælde med en dyrlæge.
b. Eftersom fugle smittede med luftrørsmider ofte er alvorligt svækkede, skal behandlingen udføres med den nødvendige forsigtighed, idet man bør undgå så megen stress som muligt.
Egenskab: væske i dryb-flacon.
Virksomt stof: iver-mictin, 0,1 %
Indhold: 10 ml, rigeligt til ca. 150 fugle eller 75 parakitter eller store fugle.
Opbevares køoldt og mørkt – utilgængeligt for børn.

Så vidt Bogens tekst. At man skal gentage behandlingen efter fire uger, virker ikke rimeligt. En dråbe gælder et år, siger dyrlægen. Min egen erfaring er således:
Efter indkøb af nye fugle gav jeg i december måned hele min kanariebeholdning en kur og fandt, at det letteste var at hælde lidt tykflydende medicin ud på bordpladen. Med venstre hånd holdt jeg fuglen, så den havde ryggen nedad, idet jeg med pege- og langfinger trak dens venstre vinge ud. Med højre hånd nuldrede jeg i fjerede på undersiden af vingen, så et stykke hud var nøgent, vædede derpå pegefingeren med medicinen og påførte den på det nøgne område. En lille flaske rakte på denne måde præcis til 100 fugle.
Efter min opfattelse overflødiggør denne behandling den af så mange opdrættere tidligere givne “ormekur”.

Copyright: Birger H. Olsen
Kilde: Medlemsblad for Dansk Kanarie og Opdrætter Klub, Årgang 2001, Februar, Nr. 1

 Posted by at 23:38

  2 Responses to “Luftrørsmider og “Anti-luchtpijpmijt” – Bogena”

  1. Se Youtube link hvor en dyrlæge viser, hvordan et tilsvarende middel kan påføres fuglens lår:
    http://www.youtube.com/watch?v=pi50ZrOqaQ8

Sorry, the comment form is closed at this time.