aug 182008
 

Den såkaldte svedesyge kan for nogle opdrættere blive en ubehageligt bekendtskab der udelukkende optræder i yngleperioden.. Ganske vist er det et helt forkert navn idet svedesyge ikke findes ved kanarier, men næsten alle fugleholdere det rammer, ved at det er under det navn problemet omtales. Da fugle ikke har nogle svedkirtler kan de ikke svede, dog kan man ofte på et helt uventet tidspunkt finde snavsede – våde unger i reden, unger der netop ser ud som om de sveder, og derfor har det fået navnet svedesyge. Når det problem fremkommer, vil det ikke kun være ungerne der bliver våde, hunnerne vil også fremvise en smudsig og klæbrig fjerdragt. Nogle gange, kan hunnens bugfjer blive så klæbrige at når hun lægger sig på reden for at varme ungerne, kan de risikere at klæbe fast og ryge med ud af reden når hun forlader den.

Problemets årsag.
I fuglenes tarmsystem forekommer der bakterier der normalt spiller en vigtig rolle ved omsætningen af føden, men disse bakterier er også årsagen til problemet og kan forårsage store skader på redeungerne, Specielt ved unger der er under to uger gamle, vil der være et meget stort dødsfald.

Problemet kan opstå ved brug af forkert foder, f.eks. ved et for højt proteinhold i hjemmelavet ægfoder eller forkert fodring med fabriksfremstillet ægfoder.

Men ud over at problemet kan opstå på grund af for meget protein, kan det også fremkomme ved ensidig fodring hvorved der opstår en mangel på vigtige aminosyrer. Men i alle tilfælde, vil problemet hurtigt kunne spredes til alle fuglene hvor de gamle fugle normalt overlever, hvorimod de sårbare unger vil have meget svært at klare sig.

I ungernes første levetid skal alting opbygges, således også deres modstandskraft og tarmflora. Smitten spredes til ungerne via den foder de optager fra forældrene, men da der stadig ikke er opbygget en fuldstændig modstandskraft bliver de syge. Selvom forældrefuglene er syge er det for det meste ikke farligt for dem selv, men hvis fuglene ikke er i en god kondition, kan der fremkomme et tydeligt sygdomsbillede hvor de er sløve og sover det meste af dagen.

Som følge af den forkerte fodring opstår de våde og smudsige reder, fordi afføringen fra ungerne i modsætning til hvad der normalt er tilfældet, ikke længere er omsluttet af en samlende hinde og vil fremkommer som flydende afføring i reden. Normal afføring der er omsluttet af en hinde, vil under ungernes første fem-seks levedage blive fjernet fra reden af forældrefuglene, hvorefter ungerne selv kan lægge afføringen ud over redekanten. Men er afføringen ikke omsluttet af denne hinde har hunnen ingen mulighed for at fjerne det, og så har vi problemet med smudsige våde reder.

Opdrættere der kommer ud for de smudsige våde reder, skal straks ændre fodringen så det bliver mindre proteinholdigt og tørt, hvorfor spiret frø, frugt og grønt ikke er velegnet foder i dette tilfælde. Det vil altid være klogt at udskifte det gamle smudsige redemateriale med nyt tørt og rent redemateriale, så ungerne kan få mulighed for at blive tørre og rene.

Et dyrehospital kan ret hurtigt, gennem analyse af afføringen og eventuelt undersøgelse af de døde unger, afgøre hvilken medicin der er nødvendigt for helbredelse af fuglene. Meget nøjagtig dosering af medicinen er meget vigtigt når man behandler fugle for sygdomme. En lav dosering er formålsløs og giver ikke det ønskede resultat, mens en høj dosering direkte kan være skadelig. Ved en længerevarende behandling med medicin vil fuglene tarmflora ofte blive ødelagt, da de gode bakterier der er nødvendige for deres forsvarsmekanisme udryddes fuldstændig tillige med de skadelige bakterier. Efter behandling med medicin, vil det være nødvendigt med et tilskud af multivitaminer samt A 38 mælkesyre, for at hjælpe fuglene med at genopbygge tarmfloraen. En behandling af den såkaldte svedesyge er normalt effektivt, men det er ikke noget der afhjælpes fra den ene dag til den anden, men en forbedret situation er normalt synligt efter syv til ti dages forløb.

Det vil i første omgang vise sig ved at afføringen bliver mere fast, men problemet er dermed ikke helt ovre, for har hunnerne lagt æg ved behandlingens start har medicinen ikke nogen indvirkning, fordi smitten er overført til kimcellen i ægget. Det vil ofte vise sig ved et større antal ubefrugtede æg fordi det ikke vil være levedygtige unger der udvikles fra kimcellen, eller også vil de dø i ægget under klækningen fordi de er for svage til at bryde igennem skallen. Skulle der være unger der klækker, vil de bære på smitten, og i mange tilfælde vil de dø inden for de første tre dage. Ungerne vil allerede efter et par timer være i total forrådnelse.

Opdrættere der regner med at have nedkæmpet sygdommen, og så på ny løber ind i problemerne kan ofte gribes af total modløshed, det er forståeligt. Når man først en gang har givet fuglene en medicin kur, omhyggeligt foretaget den nødvendige desinfektion, og så på ny ryger ind i problemet er det næsten ikke til at bære. Ynglesæsonen er dermed også mere eller mindre mislykket, med få unger på pind og dertil måske også nogle døde avlsfugle.

Helt undgå sygdom ved fuglene er umuligt, men man kan forebygge og tage nogle forholdsregler for at begrænse angrebene. En vigtig del af det er at holde ynglerummet og rekvisitter (ædeskåle, pumpeglas, badekar, sidepinde, bure, reder) rene for angreb af virus, bakterier og skimmel.

Nyindkøbte fugle bør aldrig placeres i ynglerummet straks man kommer hjem med dem, man ved aldrig om de er bærer af en sygdom, de bør først sættes i karantæne i et andet rum til man er sikker på at de er helt raske og fri for skjulte sygdomme.

Vær opmærksom på fuglenes afføring, den må ikke være tynd eller med mistænkelig farve. Er du i tvivl, kan dyrlægen efter en undersøgelse give dig det medicin der skal bruges mod sygdommen, så du undgår svedesyge ved fuglene.

Copyright: Ronald Hvam

 Posted by at 22:32

Sorry, the comment form is closed at this time.