Stillids – Carduelis carduelis

Udseende: Mindre end en gråspurv og med en iøjnefaldende farverig fjerdragt. De brede gule vingebånd er særligt tydelige, når fuglen flyver. Stemme: Stillidsen kalder ofte lyst og hurtigt »didlit« eller »tsidit«. Fare signalerer den med et nasalt, langtrukkent »væii«, og i stridigheder med andre stillidser skælder den ud med et skærende »tsjrrr«. Sangen består af… Continue Reading Stillids – Carduelis carduelis

Kvækerfinke – Fringilla montifringilla

Udseende: På størrelse med en bogfinke, men virker noget kraftigere. Om vinteren er hannens hoved og den forreste del af kroppen brungråt spraglede. Tidligt på foråret bliver disse kropsdele mere og mere sorte, efterhånden som de lyse fjerbræmmer slides af. Hunnen har færre kontrastfarver. Kvækerfinken kan især kendes på den hvide overgump, som tydeligt ses,… Continue Reading Kvækerfinke – Fringilla montifringilla

Bogfinke – Fringilla coelebs

Udseende: Omtrent lige så stor som en spurv. Let at genkende i alle fjerdragter på grund af de påfaldende, hvide vingebånd, som er særligt synlige under flugten. Hannen er temmelig spraglet med blå-gråt hoved og rødbrun underside. Om vinteren er hannen tydeligt blegere med brungrå underside. Hunnen er altid brunlig på oversiden, hvidgrå på undersiden.… Continue Reading Bogfinke – Fringilla coelebs

Dompap – Pyrrhula pyrrhula

Udseende: Undersætsig og kraftig, noget større end en gråspurv. Det sorte, kegleformede næb, den sorte kalot og den, i flugt ofte synlige hvide gump er iøjnefaldende selv på lang afstand. Hannen har en lysende rød underside, mens hunnen er blegt rødgrå. Stemme: Dompappens kald er nemme at efterligne, ofte hører man et melodisk, blødt »djy«… Continue Reading Dompap – Pyrrhula pyrrhula

Gråsisken – Acanthis flammea

Udseende: Betydeligt mindre og slankere end gråspurven og med et spidst, kornfarvet næb. Fjerdragten er gråstribet, mørkest på oversiden. Rød isse og kort hageplet. Stemme: Flugtkaldet er et hastigt gentaget, urent »dzædzædzæ«. Sangen lyder groft kvidrende og indeholder skurrende lyde, klangfulde fløjtetoner og flugtkald. Tilholdssted: Gråsiskenen yngler spredt i en del af vore nåletræsplantager, mest… Continue Reading Gråsisken – Acanthis flammea

Gulspurv – Emberiza citrinella

Udseende: Slank, med lang hale, noget større end en gråspurv. Hos hannen er hovedet og undersiden iøjnefaldende gul, hunnen og ungfuglene er mindre gule og mere brunlige. Når gulspurven letter, kan man se den kanelbrune gump og de hvide halekanter. Stemme: Topisk er et kort »dzz« eller »trr«. Når den flyver op, hører man ofte… Continue Reading Gulspurv – Emberiza citrinella

Kernebider – Coccothraustes coccothraustes

Udseende: Tydeligt større end gråspurven, tsetbygget og tykhovedet med et kraftigt, groft næb, som er hornfarvet om vinteren og blågråt om sommeren. Fjerdragten er overvejende brunlig med et gråt bånd i nakken. Struben og vingerne er blåsorte. Vingerne har også et hvidt bånd. Hunnen er noget blegere i farven end hannen. Stemme: Ofte bliver man… Continue Reading Kernebider – Coccothraustes coccothraustes

Grønirisk – Carduelis chloris

 Udseende: En groft bygget, gulgrøn finke på størrelse med en spurv, med et kraftigt kegleformet næb. De iøjnefaldende gule felter langs vingernes forkant ses bl.a., når fuglen er i flugt. Hunnen er overvejende grågrøn og har blegere og færre gule tegninger på vingerne. Stemme: Når den letter, udstøder grønirisken ofte et gentaget »djy-djydjy«. Ved fare… Continue Reading Grønirisk – Carduelis chloris

Tornirisk – Acanthis cannabina

Udseende: Noget mindre end en gråspurv. Hannens isse og bryst er røde i yngletiden (billedet), og brystet bliver lyst rødligt om vinteren. Stemme: Typisk flugtkald: nasalt, gentaget »gegegegeg«. Sangen, som kan høres fra april, begynder med en række flugtkald og går over i hastigt fremførte fløjtetoner, triller og urene lyde. Tilholdssted: Åbent landskab med småtræer… Continue Reading Tornirisk – Acanthis cannabina