apr 042012
 

Følgende er gældende for alle figurkanarierne:

Brogethed ved lipokrom fuglene.
Det er tilladt at udstille en fugl som ren lipokrom, hvis den har en mørk plet på hoved eller krop på max 1 cm², eller 3 mørke sammenhængende vinge eller halefjer.

Brogethed ved melanin fuglene.
Det er tilladt at udstille en fugl som ren melanin, hvis den har en lys plet på hoved eller krop på max 1 cm², eller 3 lyse sammenhængende vinge eller halefjer.

 

Copyright: DKK og JFKK

 Posted by at 10:15
apr 042012
 

Lipokrom og melanin fugle fremkommer ved alle kanarieracer uanset om det er farvekanarier eller figurkanarier.

Lipokromfarve. (Fedtstoffarve) (Bundfarve):
Den er hvide – gul – eller rød og er det der giver fuglene farve i deres fjerdragt. Lipokromfarven der er lig med fedtstoffarven skal fremkomme jævnt over hele fuglen. På melaninfuglene vil farven på de intensive fugle fremstå ren og klar, fordi intensivfaktoren fortrænger det brune phæo-melanin mellem striberne.

Melanin. (Pigment):
Det er det der giver kanarierne det mørke farvestof i fjerdragten. Der findes to typer melanin: eu-melanin der blandt andet giver de mørke striber vi kan se på ryggen og siderne af melaninfuglene samt phæo-melanin der fremkommer som en brun farve i fjerene og er særlig tydelig mellem ryggens striber.

Rimede og intensive fugle fremkommer ved alle kanarieracer uanset om det er farvekanarier eller figurkanarier.

Rim – rimet – rimlaget: er betegnelsen vi bruger, når fuglene viser et hvidt lag over hele bundfarven som om de var dækket af et fint lag frostrim. Der kan selvfølgelig være store forskelle på hvor kraftigt rimlaget fremkommer, helt fra hvor det næsten dække fuglens bundfarve til en ganske svag smule der kun kan anes på gumpen eller fuglens hals. De rimede fugle har ret brede og lange fjer, jo mere rimede desto bredere og længere fjer, dermed kan det også forklares hvorfor der er den forskel mellem de rimede fugle. gumpen eller fuglens hals. De rimede fugle har ret brede og lange fjer, jo mere rimede desto bredere og længere fjer, dermed kan det også forklares hvorfor der er den forskel mellem de rimede fugle.

Hvis man tænker sig at der er en given mængde farvestof tilstede til hver fjer, vil der ved de længste fjer ikke være farvestof til at dække mere end halvdelen af fjeren, således at resten af fjeren viser et farveløst hvidt område, det synlige resultat vil være en fugl med svag bundfarve og store hvide områder. Men ved smallere og smallere fjer, vil farven kunne dække mere og mere af fjeren, til vi når helt frem til at det kan dække hele fjerens overflade og dermed fremkommer der mange forskellige grader af rim.

På de røde rimede lipokromfugle er det ret let at se forskel på rimede og intensive, fordi rimen her fremkommer i retningen af små halvmåner yderst på fjerene, hvorimod det på de gule rimede mere fremkommer i form af et hvidt slør, eller som om fuglen er dækket af et let lag frostrim. På de hvide fugle kan man ikke umiddelbart se forskel, det vil kun være muligt at adskille rimede og intensive ved at sammenligne fjerenes brede og længde.

Intensiv:
Modpolen til rim. Det betegner at farvestoffet dækker hele fjerenes overflade så der overhovedet ikke kan anes noget hvidt i fjerdragten, en faktor der har stor indflydelse på fjerdragtens længde og dermed farven på fjerene. Da den givne mængde farve ikke skal dække så stort et område, vil den kunne dække hele fjerens overflade, således bundfarven vil fremstå stærkere og mere ren – klar. De to udtryk kan også betragtes som bund og top på en skala fra 0% til 100%, hvor rimede fugle ved 0% (hvis de findes) vil være så godt som uden farve og med meget lange løse fjer, hvorimod intensive der er i nærheden af de 100% vil være meget tyndbefjeret så man på nogle områder af kroppen kan se huden gennem fjerene, og farven vil være meget ren og klar. De fugle der ligger omkring 50% er de fugle vi af og til betegner som ”hverken eller fugl” forstået på den måde at de rent udstillingsmæssigt ikke kan henregnes til hverken de rimede eller intensive serier. Normal praksis er at man sammensættes avlspar af intensiv x rim eller omvendt, men ikke ved gloster opdrætterne, de har nu i mange år udelukkende avlet med rim x rim,  men her skal avleren så have en rimelig erfaring for at opstille de rigtige kombinationer, ellers vil der avles fugle med alt for lange fjer der kan medføre ”lumps” og alt for løs fjerdragt. Intensivfaktoren arver uafhængigt, der ingen forskel på hvem af forældrene der er intensiv eller ikke-intensiv, i begge køn vil der fødes såvel intensive som rimede fugle.

 

Copyright: DKK og JFKK

 Posted by at 10:10
apr 042012
 

Følgende type udstillingsbure skal anvendes for de angivne racer.

Hollandsk Universalbur eller Wursterbur:
Alle farvekanarier.
Lizard. Gloster Corona, Consort. Irish Fancy.
Tysk Toppet. Norwich. Crested – Crestbred.

Border bur
Border Fancy.  Fife Fancy.  Scotch Fancy.  Japan Hoso.   Raza Espagnola.

Stort rektangulært Frisé bur
A.G.I.  Pariser Frisé.  Paduaner.

Kuppelbur
Andre frisè racer.  Münchener.  Berner.  Lancashire. Yorkshire.  Belgisk Bossu.
Llarquet Espagnol.

Harzer sangbur 
Harzer
Waterschlager
Timbrado

Nye racer
Se Standarden.

De forskellige racer udstilles i ovenstående bure for at de bedst muligt kan komme til deres ret. En variation kan være pindenes tykkelse og udformning. (se nedenstående).

BURE

Wursterbur: Der skal være 6 frie tråde mellem pindende.

Hollandsk Universalbur: Som standard.

Borderbur: Til Border Fancy og Scotch Fancy anvendes 16 mm. glat, snoet eller lige rillet  rundstok. Med burets låge til højre placeres pindende således, at den første pind placeres på trådnr.2 efter knækket svarende til tråden med hul til drikkekop, derefter 6 frie tråde imellem og på den 7 tråd placeres næste pind.

Borderbur: Til Fife Fancy, Japan Hoso og Raza Espagnola anvendes 13 mm. glat, snoet eller lige rillet rundstok.  Med burets låge til højre placeres første pind på tråd nr. 2 efter knækket svarende til tråden med hul til drikkekop, derefter 5 frie tråde imellem og på den 6. tråd placeres næste pind.

Kuppelbur: 1 pind i midten på trådkrans midt i buret. Med burets låge til højre placeres pind nr 2 for neden til venstre på tråd nr 4 Der bruges 16 mm. oval pind eller rundstok til de store racer.

Der bruges 13 mm. oval pind eller rundstok til de små racer.

Stort rektangulært Frisé bur: Der bruges 16 mm oval pind eller rundstok.  Pindene placeres på tråd nr 9 henholdsvis fra venstre og  højre side.

 

Pumpeglas
Pumpeglasset placeres på burets venstre side, og skal være hvidt med klart glas.

Burnummer.
Burnummeret placeres til venstre som vist på billede.

Burets bund dækkes med bølgepap med rillerne på tværs af buret.

Rigeligt med frø så der er nok under udstillingen.

 
Copyright: DKK og JFKK

 Posted by at 10:03
apr 042012
 

Udstillingsregler for DM, DKK og JFKK.

Nedenstående regler er gældende for afholdelse af DM og kåringsskuer i DKK og JFKK, således at disse kan afvikles så ensartet som muligt. I regelsættet er der skrevet DM, det skiftes ud med DKK eller JFKK mester i de år man ikke har DM.

§ 1. AFHOLDELSE.
Der er mellem foreningerne DKK og JFKK aftalt, at der afholdes et Danmarksmesterskab hvert år den 2. weekend i november, således at DM altid vil være sidste udstilling. I alle lige år står DKK som arrangør og i alle ulige år står JFKK som arrangør. Når en klub ikke afholder DM, kan de afholde kåringsskue.

§ 2. UDSTILLERE OG RINGMÆRKNING.
Alle medlemmer af DKK og JFKK kan udstille fugle efter følgende kriterier:

Ved kåringsskuerne skal man være medlem af den klub man udstiller i.

Fuglen skal være af en race/type, der er anerkendt af DKK og JFKK.

Endvidere skal fuglen være opdrættet af udstilleren selv. Det gælder også for flerårige fugle. Fuglen skal være forsynet med fast ring. Fuglen kan udstilles både som etårig og flerårig.

§ 3. RINGE.
Alle ringe godkendt af de respektive foreninger godkendes.

Der opgives ikke ringnumre for de enkelte fugle til udstillingen.

Udstillingsudvalget i den arrangerende forening kan rekvirere en ringliste fra hver af de to klubber, så der er en mulighed for kontrol. Udstillere med udenlandske ringe sender samtidig med tilmeldingen kopi af ringsedler på købte ringe i eget navn.

§ 4. KLASSIFIKATION.
Fuglene udstilles i de respektive grupper uanset antal. Enten som enkel fugl eller som stamme. Ungfugle i en præmiegruppe og flerårige i en præmiegruppe.

§ 5. USTILLINGSBURE.
Udstillerne benytter egne udstillingsbure der skal være af nedennævnte type:

WURSTERBUR II eller UNIVERSALBUR:
Med 13 mm træpind eller godkendt plastikpind. Der skal være 6 frie tråde mellem pindende (8. mellemrum fra hver side): Farvekanarier, Lizard, Gloster, Tysktoppet, Raza Espagnola, Irish Fancy.

WURSTERBUR TYPE II eller UNIVERSALBUR:
Med 16 mm træpind eller godkendt plastikpind. Der skal være 6 frie tråde mellem pindende (8. mellemrum fra hver side): Norwich og Crest/Crestbred.

BORDERBUR til Border Fancy:
anvendes 16 m.m. glat, snoet eller lige rillet rundstok. Pindene placeres således at den første pind placeres på tråd nr. 2 efter knækket svarende til tråden med hul til drikkekop, derefter 6 tråde imellem og på den 7. tråd placeres næste pind. Pumpeglasset ud for venstre pind modsat lågen.

BORDERBUR Til Fife Fancy, Japan Hoso, Raza Espanola, Scotch Fancy:
anvendes 13 m.m. glat, snoet eller lige rillet rundstok. Pindene placeres på tråd nr. 2 efter knækket svarende til tråden med hul til drikkekop, derefter 5 tråde imellem og på den 6. tråd placeres næste pind. Pumpeglasset ud for venstre pind modsat lågen.

KUPPELBUR:
Med oval pind 16×10 mm: Lancashire, Yorkshire, Scotch Fancy, Berner.

Med oval pind 13×10 mm: Fiorino, Gibber Italicus, Giboso Espagnol, Sydhollandsk Frisé, Nordhollandsk Frisé, Schweizisk Frisé, Belgisk Bossu, Münchener, Melado Tinerfino, Mehringen, Rheinländer, Japan frisé (Makige), Llarquet Espanola.

Pindene placeres med en øverst i midten og en pind i fjerde ribbe nederst til venstre. Pumpeglasset placeres ud for nederste pind, med lågen til højre.

STORT FRISÉBUR til Pariser Frisé, Paduaner, AGI:
Der bruges 16 m.m. oval pind eller rundstok. Pindene placeres på tråd nr. 9 henholdsvis fra venstre og højre side.

GENERELT:
Udvendige fodertrug/drikketrug må ikke være anbragt på noget udstillingsbur.

Til alle bure skal der anvendes et 75 ml hvidt pumpeglas med klart glas, anbragt i venstre side.

Kortholder påmonteres i højre side for oven.

Bur nummer anbringes yderst til venstre på buret.

Burets bund skal være dækket af gråbrunt bølgepap med rillerne på tværs.

Der gives rigeligt med frø på bunden og intet andet.

Udstillingsbure og pumpeglas skal naturligvis være rene og velholdte.

§ 6. UDSTILLINGSGEBYR.
Tilmeldings- og stadegebyr fastsættes af den arrangerende forening og betales på den af denne anviste giro- eller bankkonto.

Den forening som ikke afholder DM sørger selv for transport af fuglene til og fra udstillingen. Den ikke arrangerende forening afholder alle udgifter, der er forbundet med denne transport.

§ 7. TILMELDING.
TILMELDINGSBLANKETTER udsendes i god tid før udstillingen af den arrangerende forening. Tilmeldingsfrist samt sidste rettidig indbetaling af gebyrer bekendtgøres samtidig hermed.

Fuglene tilmeldes som enkelt fugle eller stamme: En stamme er 4 fugle med samme

tilmeldingsnøgle og årgang.

Skuets bedste farve- og figurfugl kan findes både ved enkeltfugle og i stammerne.

Fugle tilmeldt forkert vil blive bedømt, men kan ikke vinde.

§ 8. INDLEVERING AF FUGLE.
Indlevering af fugle finder sted som anført af den arrangerende forening.

§ 9. UDLEVERING AF FUGLE.
De udstillede fugle udleveres på en fastsat og bekendtgjort tidspunkt.

§ 10. ANSVAR OG RISIKO.
De udstillede fugle skal være forsynet med frø ved modtagelsen. Under udstillingen vil fuglene blive tilset og passet, og enhver tænkelig sikkerhedsforanstaltning vil være truffet til fuglenes beskyttelse. Den endelige risiko for fuglen og dens helbred m.v. må udstilleren dog selv bære.

§ 11. BEDØMMELSE AF DE UDSTILLEDE FUGLE.
Udstillingsudvalget i den arrangerende forening er ansvarlig for bedømmelsen i henhold til gældende standardkrav m.v. På dette grundlag bedømmes fuglene udelukkende af de udvalgte dommere, og dommerne alene afgør pointtildelingen, præmieringen m.v.

§ 12. BEDØMMELSE OG PRÆMIERINGSSYSTEM FOR FARVE-OG FIGURKANARIER.
GENERELT.

Alle udstillede kanarier bedømmes enkeltvis efter en 100 pointskala i henhold til vedtagne standarder.

Pointtildelingen påføres kun som bruttopoint *) og vil fremgå af burkort, dog kan der af udstillingsudvalget vælges at påføre delpoint.

Fuglene rangeres med bedste 1-7, hvis fuglene har fået 90 point.

Fugle, som er tilmeldt som stamme, tildeles tillægspoint som stamme 1-6 i henhold til standarden, dog vil der ikke blive tillagt tillægspoint, hvis 1 af fuglene får mindre end 88 point.

*) Dog vil det være valgfrit om foreningerne ved kåringsskuerne vælger en anden pointtildeling.

PRÆMIERING.
Fugle med mindst 91 point indgår i konkurrencen om Danmarksmesterskabet og Guld. Fugle med mindst 90 point indgår i konkurrencen Sølv og Bronze medaljer.

Stammer med mindst 366 point inkl. tillægspoint indgår i konkurrencen om Danmarksmesterskabet samt Guld. Stammer med mindst 364 point inkl. tillægspoint indgår i konkurrencen om Sølv og Bronze medaljer.

DANMARKSMESTRE.
I hver serie findes en DM vinder både for ungfugle, flerårige og stammer, som får et DM bånd og rosette på buret.

Der udløses et DM uanset, hvor mange der er tilmeldt i hver serie.

Bedste farvestamme i ungfugle tildeles endvidere en rosette samt en præmie skænket af COM Danmark.

Bedste figurstamme i ungfugle tildeles endvidere en rosette samt en præmie skænket af COM Danmark.

Ved pointlighed er det tillægspointene der afgør, hvem der vinder.

Alle ungfugle indgår i konkurrencen om bedste farve-og figurfugl.

KONKURRENCEBEDØMMELSE.
Præmiegrupper.

Fuglene opdeles i 4 præmiegrupper: Ungfugle(enkel og stamme) og flerårige (enkel og stamme).

I serier hvor der er tilmeldt over 20 fugle, kan serien opdeles i flere DM serier. Det kan eksempelvis være i mosaikserien, hvor der kan være over 20 fugle i mosaik 1 og over 20 fugle i mosaik 2, eller ved rød intensiv, rød rimet, gul intensiv og gul rimet. Når der er mere end 8 fugle i en gruppe, kan der dannes en ny præmiegruppe.

I hver præmiegruppe tildeles nr. 1 en rosette og en guldmedalje, nr. 2 en rosette og en sølvmedalje og nr. 3 en rosette og en bronzemedalje.

FARVEFUGLENE.
Der kan være 4 DM vindere i hver serie, en for ungfugle, flerårige og stammer, dog kan der som beskrevet ovenfor, i særlige tilfælde være flere DM vindere i en serie. Dommerne udpeger vindere.

Flerårige placeres samlet.

FIGURFUGLENE.
Der kan være 4 DM vindere i hver serie, en for ungfugle, flerårige og stammer, dog kan der som beskrevet ovenfor, i særlige tilfælde være flere DM vindere i en serie. Dommerne udpeger vindere.

Flerårige placeres samlet.

§ 13. PRÆMIER.
Udstilleren har krav på præmier i henhold til præmiesystemet. Fugle, hvis ringnummer ved bedømmelsen ikke er i overensstemmelse med reglerne efter § 3, præmieres dog ikke.

§ 14. GENERELT I ØVRIGT.
Intet af det udstillede må fjernes eller ombyttes under udstillingen uden udstillingsudvalgets tilladelse. Overtrædelse heraf kan medføre udelukkelse fra de 2 følgende års udstilling. Uden for udstillingens åbningstid har kun udstillingsudvalget, bestyrelsen og de af bestyrelsen autoriserede hjælpere adgang til udstillingslokalerne.

I øvrigt gøres medlemmerne opmærksom på, at deres egen forsikring skal dække tab ved tyveri eller bortkomst af fugle.

Udstillingsudvalget bestemmer udstillingsopsætning, herunder burenes placering, og er over for bestyrelsen ansvarlige for, at udstillingsreglerne overholdes.

Udstillingsudvalget/bestyrelsen kan til enhver tid udelukke syge fugle og afvise forkerte samt defekte/misligholdte udstillingsbure. Stadegebyr refunderes ikke.

Protester og øvrig kritik indgives skriftlig til den arrangerende klubs formand senest 8 dage efter udstillingens afslutning. Disse behandles af bestyrelsen, hvis afgørelse er endelig.

 

Copyright: DKK og JFKK

 Posted by at 09:46
nov 122006
 

Stor udstilling i Amagerhalen

Løjtegårdsvej 64, 2770 Kastrup

Lørdag d. 18.november kl. 14 – 18
Søndag d. 19.november kl. 10 – 16

Entre:
Voksne – 30,- kr
Børn – 15,- kr
To-dages billet – 40,- kr
Katalog med point- og præmieliste – 15,- kr

Kom og få en levende oplevelse for hele familien, hundredvis af kanarier i alle mulige former og farver, en spændende hobby for alle!

Arangører: Dansk Kanarie-opdrætter Klub & Jysk Fynsk Kanarie Klub

Buslinierne: 30, 34, 36, 73, 75E, 350S

 Posted by at 11:36
nov 232005
 
Titel Opdrætter
SKUETS BEDSTE KANARIE Lone Christiansen
SKUETS BEDSTE FARVEKANARIE Henning Nielsen
BEDSTE FIGURKANARIE (UNGFUGL) Lone Christiansen
BEDSTE FIGURKANARIE/FLERÅRIG Haysam Nemer
BEDSTE FARVEKOLLEKTION M & M Jørgensen
BEDSTE FIGURKOLLEKTION Lone Christiansen
BEDSTE MELANIN-KANARIE Henning Nielsen
BEDSTE RØD INTENSIV Palle Buch
BEDSTE LIPOKROM Palle Buch
BEDSTE NYE VARIANT Villy Rasmussen
BEDSTE MOSAIK Villy Rasmussen
BEDSTE FRISÉ-KANARIE Haysam Nemer
BEDSTE POSITUR-KANARIE Kaj Blom
BEDSTE FORM-KANARIE Steen D. Hansen
BEDSTE TOPPEDE KANARIE Lone Christiansen
BEDSTE LIZARD Jens Wortmann
BEDSTE PARISER FRISÉ Haysam Nemer
BEDSTE GLOSTER CORONA Lone Christiansen
 Posted by at 01:32
nov 102005
 

Amagerhallen
Løjtegårdsvej 64
2770 Kastrup

19. november 14.00 – 18.00
20. november 10.00 – 14.00

Entre:
Voksne – 25 kr.
Børn – 10 kr.
To dages billet – 35 kr.
Katalog med points- og præmieliste – 10 kr.

 Posted by at 01:31