apr 042012
 

Følgende type udstillingsbure skal anvendes for de angivne racer.

Hollandsk Universalbur eller Wursterbur:
Alle farvekanarier.
Lizard. Gloster Corona, Consort. Irish Fancy.
Tysk Toppet. Norwich. Crested – Crestbred.

Border bur
Border Fancy.  Fife Fancy.  Scotch Fancy.  Japan Hoso.   Raza Espagnola.

Stort rektangulært Frisé bur
A.G.I.  Pariser Frisé.  Paduaner.

Kuppelbur
Andre frisè racer.  Münchener.  Berner.  Lancashire. Yorkshire.  Belgisk Bossu.
Llarquet Espagnol.

Harzer sangbur 
Harzer
Waterschlager
Timbrado

Nye racer
Se Standarden.

De forskellige racer udstilles i ovenstående bure for at de bedst muligt kan komme til deres ret. En variation kan være pindenes tykkelse og udformning. (se nedenstående).

BURE

Wursterbur: Der skal være 6 frie tråde mellem pindende.

Hollandsk Universalbur: Som standard.

Borderbur: Til Border Fancy og Scotch Fancy anvendes 16 mm. glat, snoet eller lige rillet  rundstok. Med burets låge til højre placeres pindende således, at den første pind placeres på trådnr.2 efter knækket svarende til tråden med hul til drikkekop, derefter 6 frie tråde imellem og på den 7 tråd placeres næste pind.

Borderbur: Til Fife Fancy, Japan Hoso og Raza Espagnola anvendes 13 mm. glat, snoet eller lige rillet rundstok.  Med burets låge til højre placeres første pind på tråd nr. 2 efter knækket svarende til tråden med hul til drikkekop, derefter 5 frie tråde imellem og på den 6. tråd placeres næste pind.

Kuppelbur: 1 pind i midten på trådkrans midt i buret. Med burets låge til højre placeres pind nr 2 for neden til venstre på tråd nr 4 Der bruges 16 mm. oval pind eller rundstok til de store racer.

Der bruges 13 mm. oval pind eller rundstok til de små racer.

Stort rektangulært Frisé bur: Der bruges 16 mm oval pind eller rundstok.  Pindene placeres på tråd nr 9 henholdsvis fra venstre og  højre side.

 

Pumpeglas
Pumpeglasset placeres på burets venstre side, og skal være hvidt med klart glas.

Burnummer.
Burnummeret placeres til venstre som vist på billede.

Burets bund dækkes med bølgepap med rillerne på tværs af buret.

Rigeligt med frø så der er nok under udstillingen.

 
Copyright: DKK og JFKK

 Posted by at 10:03

Sorry, the comment form is closed at this time.